Tømrer og piloter hører til de faggrupper på arbejdsmarkedet, der ikke kan bestride jobbet som 70-årige, vurderer Rikke Lund, der er professor og afdelingsleder ved Center for Sund Aldring, Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Eksperter: Her går grænsen for, hvor længe vi kan arbejde

26. aug 2020, 06:00
Mange danskere vil som 70-årige være så svækkede fysisk eller mentalt, at de ikke længere kan udføre deres arbejde som hidtil, vurderer aldringsekspert og professor Rikke Lund. Det tager Finansministeriet og regeringen ikke højde for i deres forventninger til danskernes pensionsalder, mener professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen.

På et tidspunkt rammer det os alle. Det bliver sværere at huske navne eller bukke sig ned uden at få smerter i knæ, ryg eller andre steder på kroppen.

I takt med at vi bliver ældre, svækkes vores krop og sind i en grad, som ikke gør det muligt for os at udføre vores arbejde, som vi har været vant til. 

Sådan lyder budskabet fra flere forskere, A4 Arbejdsliv har talt med i kølvandet på regeringens nylige pensionsudspil.

LÆS OGSÅ: Flere eksperter tvivler på stigende pensionsalder

- Vi må forvente, at en stor del af arbejdsstyrken ved 70-års alderen ikke vil kunne opfylde de fysiske og kognitive krav, der er i deres arbejde. Med mindre kravene tilpasses deres alder, siger Rikke Lund, der er professor og afdelingsleder ved Center for Sund Aldring, Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og forsker i sociale forhold, helbred og aldring. 

Samme vurdering lyder fra en af landets førende eksperter i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, der er professor ved Syddansk Universitet.

Han peger på, at Finansministeriet og regeringen, i deres prognoser og forventninger til danskernes stigende pensionsalder i de kommende år, ikke tager højde for den generelle alderssvækkelse af krop og sind.

Finansministeriet kalkulerer med, at danskerne i gennemsnit vil trække sig fra arbejdsmarkedet i 2050, når de er fyldt 72 år. Det svarer, ifølge Velfærdsforliget fra 2006, der har fungeret som køreplan for Folketingets løbende ændringer af den officielle pensionsalder, til den officielle pensionsalder til den tid.

- Jeg tror ikke på antagelsen om, at man kan fortsætte med at arbejde, når man fylder 70 år, bare fordi vi som befolkning generelt lever længere. Den type fremskrivning tager ikke højde for det, man kalder alderssvækkelse, siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til Finansministeriets beregning til Finansudvalget i 2018.

Deri antager ministeriet, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vil stige med cirka 0,7 år for de årgange, der får hævet deres folkepensionsalder med 1 år.

Sådan vil Folketinget ændre danskernes pensionsalder

  • Velfærdsforliget blev indgået i 2006 af den daværende VK-regering samt Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

  • Målet er at sikre, at borgere gennemsnitligt skal have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder.

  • Fra 2019 til 2022 stiger folkepensionsalderen årligt med et halvt år fra 65 år til 67 år.

  • Fra 2022 og frem mod 2029 er pensionsalderen tilbage på niveauet fra før 2004 på 67 år.

  • Hvert femte år beslutter Folketinget, om pensionsalderen skal stige yderligere med 15 års varsel. Den kan maksimalt stige med et år.

  • Det skete senest i 2015, hvor pensionsalderen blev hævet til 68 år fra 2030. Det besluttede Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative.

  • I disse uger forhandler Folketinget igen om at hæve pensionsalderen yderligere til 69 år gældende fra 2035.

Kilde: Finansministeriet

Ifølge Finansministeriet og en række af landets fremtrædende økonomer er den gradvise stigning i pensionsalderen og danskernes tilbagetrækningsalder en forudsætning for at kunne opretholde velfærden i Danmark.

Hvis planen i Velfærdsforliget fra 2006 ikke følges, vil det svække de offentlige finanser med 59 milliarder kroner om året i takt med, at befolkningen bliver ældre, viser et notat fra Finansministeriet. 

- 70 års-alderen tyder på at være et springende punkt for, hvornår folk er ved at være klar til tilbagetrækning på grund af en generel alderssvækkelse. Derfor mener jeg, man skal være meget forsigtig med den slags mekaniske fremskrivninger, som Finansministeriet har lavet, siger han.

Dermed stiller Kjeld Møller Pedersen sig i rækken af eksperter, der overfor A4 Arbejdsliv stiller spørgsmålstegn ved, om Finansministeriets beregninger af danskernes fremtidige tilbagetrækningsalder holder vand. 

I sidste uge kunne A4 Arbejdsliv beskrive en ny forskningsartikel, som er på trapperne fra Team Seniorarbejdsliv, hvori forfatterne kalder Finansministeriets beregninger af danskernes pensionalder 'ønsketænkning'.

Kritikken føres frem i artiklen af professor og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen, der i A4 Arbejdsliv blandt andet peger på, at danskerne har færre gode leveår i takt med, at de lever længere, og at Finansministeriets beregninger ikke tager højde for den omstændighed. 

Forværret sundhedstilstand

En lignende kritik fremførte Knud Juel, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi hos VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd senere i A4 Arbejdsliv, da ingen af dem mener, at Finansministeriets prognoser tager højde nok for, at danskernes sundhedstilstand forværres med alderen.

Knud Juel betvivler blandt andet Finansministeriets beregninger, der kommer frem til, at der for hvert ekstra leveår også næsten skal tilbringes et ekstra år på arbejdsmarkedet i de kommende år i Danmark. 

Kjeld Møller Pedersen er som sådan enig med tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, der overfor A4 Arbejdsliv vurderer, at de politiske reformer i Danmark, der blev indført med Velfærdsforliget i 2006, og som gradvist hæver pensionsalderen fra 67 til 72 år, vil få danskerne til at blive på arbejdsmarkedet længere.

- Det er indtil en vis grænse korrekt, at en stigende pensionsalder vil få folk til at blive på arbejdsmarkedet. Det springende punkt er, hvor mange der kan fortsætte, til de bliver 72 år, og efter et vist punkt kan folk ikke fortsætte, siger han.

Det er ikke realistisk at forvente, at folk på 70 år eller ældre har den samme arbejdsevne, som de havde, da de var 50 år. Men hvis man kan tilpasse kravene i arbejdet, til de evner folk har, kan det godt lade sig gøre
Rikke Lund, professor ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet

Kjeld Møller Pedersen synes 'på mange måder', at Velfærdsforliget var fornuftigt.

- Det var og er en rigtig beslutning at hæve pensionsalderen, men man har forregnet sig efter 70 år. Jeg synes ikke, det er fornuftigt, at man ikke har fået forsket i, hvad det betyder at hæve pensionsalderen så meget, og hvor langt op i alderen man kan fortsætte med at arbejde, siger han.

Kræver individuelle indsatser

Ifølge Rikke Lund skal der som minimum tages de rette hensyn til seniorerne, hvis Finansministeriet og regeringen satser på at få fremtidens 70+ere til at gå på arbejde.

- Det er ikke realistisk at forvente, at folk på 70 år eller ældre har den samme arbejdsevne, som de havde, da de var 50 år. Men hvis man kan tilpasse kravene i arbejdet, til de evner folk har, kan det godt lade sig gøre, siger hun.

Det vil dog kræve individuelle indsatser og tilpasninger af arbejdet og seniorernes jobbeskrivelser, fordi mennesker ældes forskelligt og med forskellige grader af fysisk og mental nedslidning afhængigt af, hvad de har været udsat for af fysisk og mental slitage i løbet af arbejdslivet.

- Nogle vil opleve et fald i deres kognitive funktioner, som gør, at de kan arbejde i måske 25 timer om ugen, fordi deres hukommelse og andre dele af den kognitive funktion er langsommere, end den var før, siger Rikke Lund.

Sker for alle

Hun medgiver, at funktionsevnen generelt er blevet bedre hos de seneste generationer af ældre, som den danske aldringsprofessor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet har vist gennem sin forskning.

Hun mener dermed også, at man godt kan forvente, at nutidens generationer af ældre vil opleve en bedre fysiske funktionsevne end tidligere generationer.

- Men undersøgelsen siger ikke noget om, hvorvidt man har tilstrækkelig arbejdsevne til at bestride sit job som 70-årig, og på det tidspunkt vil der være job, man ganske enkelt ikke kan bestride på grund af mental eller fysisk nedslidning - for eksempel tømrer eller pilot, siger Rikke Lund. 

- Det sker for os alle sammen, og det kan gå hurtigere eller langsommere ned ad bakke. Men på et tidspunkt begynder du at få ondt, når du udfører dit arbejde, eller lave flere fejl, fordi din hukommelse er svækket. Og så evner du ikke længere at udføre dit arbejde, som du kunne engang, siger hun.

A4 Arbejdsliv har bedt finansminister Nicolai Wammen (S) forholde sig til kritikken af Finansministeriets prognoser, men det har ikke været muligt at få en kommentar.