Den tidligere folkeskolelærer Ida Scheibye-Alsing fik nok af folkeskolen. Og hun kan godt forstå, at andre lærere også forlader den reformramte uddannelsesinstitution. Foto: Privat/Ida Scheibye-Alsing

Ida forlod jobbet som folkeskolelærer: Jeg så hjælpeløst til, mens børnene blev svigtet

30. apr 2019
Den tidligere folkeskolelærer Ida Scheibye-Alsing opsagde sin stilling i frustration. Hun følte sig utilstrækkelig på jobbet. Og den holdning står hun langt fra alene med, viser ny undersøgelse.

Lærere fravælger i stigende grad folkeskolen som arbejdsplads. Det konkluderer en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Uddannede lærere, som fandt arbejde uden for folkeskolen, steg fra 35 procent i 2014, hvor folkeskolereformen trådte i kraft, til 37 procent i 2017. Det betyder, at 26.500 lærere ikke har deres daglige gang på en folkeskole. Det skriver Politiken i dag.

En af de lærer, som har valgt at forlade folkeskolen til fordel for et andet job, er Ida Scheibye-Alsing.

- Jeg forstår sagtens, at lærere forlader folkeskolen, siger hun til A4 Nu og forklarer, at hun ellers følte, at jobbet som lærer var et kald.

- Jeg tænkte: ”Hvis jeg ikke skal være skolelærer, hvem skal jeg så være?”. Men når vilkårene er så dårlige, at ansatte på stribe blive syge af at gå på arbejde, og man kun kan se hjælpeløst til, mens børn bliver svigtet, så er der ikke meget andet at stille op, siger Ida Scheibye-Alsing, der i dag er ansat hos Børns Vilkår som børnefaglig konsulent. 

Hun arbejdede som folkeskolelærer i Albertslund Kommune, inden hun for ét år siden valgte at skifte branche.

Slækker på kvalitet og arbejdshumør

- Jeg følte mig presset og ked af det i lang tid. Omstændighederne endte i en stress-sygemelding på grund af mit job. Min læge sagde, at jeg skulle gå ned i tid. Men det ønske kunne skolens ledelse ikke imødekomme. Jeg oplevede til sidst, at jeg svigtede min faglighed og børnene. Det kunne jeg ikke acceptere, siger hun og tilføjer:

- Vi var mange, som var pressede. Det resulterede i flere sygemeldinger grundet stress, og det gjorde, at de kolleger, som var friske, skulle løbe endnu hurtigere. Det var nedslående at overvære.

Jeg stod for ofte i et dilemma, hvor jeg skulle vælge mellem omsorg til et barn eller undervisning
Ida Scheibye-Alsing, forhenværende folkeskolelærer

To rapporter, der er udarbejdet i 2016 og 2019 af UCC Professionshøjskolen, fortæller samme historie, som Ida Scheibye-Alsing gør. Rapporterne blev kaldt for 'Hvorfor stopper lærerne?' og 'Når verdens bedste job bliver for hårdt'. De konkluderer begge, at lærere forlader folkeskolen, fordi deres ambitioner ikke står mål med folkeskolens ressourcer og voksende undervisningskrav.  

For den forhenværende folkeskolelærer Ida Scheibye-Alsing er det også helt natuligt, at lærere søger job andre steder.

- Jeg tror, at lærerne føler sig alt for styrede og for kontrollerede. Alt det, de har lært på studiet, kan ikke anvendes i praksis, fordi de bliver presset ned i nogle rammer, som skal sikre, at de skal undervise så meget som muligt. Det slækker på kvaliteten af undervisningen, og til sidst slækker det på arbejdshumøret, siger hun.

Små tal, stor bekymring

Den voksende lærerudvandring fra folkeskolen, der på på fire år er vokset to procentpoint, kan synes minimal. Men den er udtryk for en større og langt mere bekymrende tendens. Dét vurderer formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen:

- Man oplever ikke, at man har forberedelsestid nok til at lave den gode undervisning, man brænder for som lærer. At man har tid til det vigtige relationsarbejde, der er i forhold til eleverne. Det oplever lærerne ikke, og derfor søger de andre steder hen, siger han til Folkeskolen.dk.

Anders Bondo Christensen mener, at tendensen kan få en selvforstærkende effekt. Det skyldes, at lærerne, som er ansat på folkeskolerne, skal løbe stærkere, fordi de mangler ressourcer, og det kan skræmme nye lærere fra at søge ind på folkeskolen i første omgang.

For Ida Scheibye-Alsings vedkommende er lærergerningen i folkeskolen imidlertid ikke glemt - selvom hun blev skræmt væk for en stund. 

- Jeg er stadig ked af, at jeg ikke har den daglige kontakt med børnene. Jeg savner dem, og jeg savner relationen til dem. Det var fantastisk givende at se sådan en flok børn vokse. Men jeg stod for ofte i et dilemma, hvor jeg skulle vælge mellem omsorg til et barn eller undervisning. Og det kunne jeg ikke blive ved med, siger hun.  

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her