Ejer af Tylstrup Kro må dreje nøglen om. Foto: Google Maps

Ejer lukker kendt spisested: "Undskyld"

27. dec 2019
- Jeg beklager af hele mit knuste hjerte, lyder det fra ejeren af Tylstrup Kro i Vendsyssel.

Der var tale om en trist julehilsen, da Karen Maria Lundsgaard tidligere i dag satte sig til tasterne for at skrive en opdatering på Tylstrup Kros facebookside.

LÆS OGSÅ: Millioner i underskud: Kendt hotel går konkurs

- Det er med stor sorg og skam, at jeg må fortælle, at Tylstrup Kro på mine hænder lukker per dags dato, skriver ejeren af kroen i det sydlige Vendsyssel.

Karen Maria Lundsgaard beklager, at nu må dreje nøglen om.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Selvom jeg syntes, jeg gjorde det bedste, jeg kunne, med de odds jeg havde, så var det ikke godt nok. Jeg beklager af hele mit knuste hjerte.

Ekstra Bladet skriver, at kroen har en negativ egenkapital på 731.000 kroner. De røde tal har fået kroens revisor til at udtrykke usikkerhed om dens fortsatte drift.

Se Facebook-opslaget her:

Karen Maria Lundsgaard håber, at det kan lade sig gøre at finde en køber, der kan holde liv i kroen.

 Det er mig et brændende ønske, at der sidder en herude på den anden side af skærmen, der har råd, tid, lyst og overskud til at købe Danmarks dejligste og hyggeligste kro. For så er det nu, hvor varmen stadig sidder i væggene, ordrebogen er fuld, og nu hvor der er yderst kompetent personale i nærheden, skriver Karen Maria Lundsgaard.

Hun afslutter sin opdatering med følgende besked:

- Tak for jeres tillid. Undskyld, at jeg fejlede.