44611185_1929434150467329_4149480858010517504_o
'Jeg har ikke råd til at have tomme pladser, så jeg sørger jo for at gøre min institution indbydende. Det koster penge'. Sådan lyder fra fra ejer af børnehaven Lillely, Julie Lykke Haugaard. Foto: Lillely

Ejer af privat børnehave kritiserer udbyttestop: 'Det provokerer mig'

14. dec 2020, 16:30
Det er helt galt, at ejere af private institutioner fremover ikke kan trække overskuddet ud som udbytte. Man mistænkeliggør dem, der forsøger at gøre en forskel, lyder kritikken fra en leder af en privat skovbørnehave.

Da Julie Lykke Haugaard tilbage i 2012 startede en privat skovbørnehave i byen Millinge, gjorde hun det, fordi hun manglede et lille trygt og hyggeligt sted at få passet sine egne børn.

Vejen frem til at kunne slå dørene op var lang og sej, men det lykkedes. Og i dag er Julie Lykke Haugaards arbejdsgiver for 10 personer, der er sammen om at passe Lillelys i alt 40 børn.

En lille succeshistorie fra udkantsdanmark, om man vil.

Derfor er hun imod, at regeringen med dens støttepartier for nylig præsenterede en aftale, der gør det ulovligt at profitere på drift af private daginstitutioner - et såkaldt udbyttestop.

Det føles som en provokation mod folk, der, som hende, har knoklet for at skabe noget, der har værdi for Danmark, mener hun.

- Jeg har skabt arbejdspladser i Udkantsdanmark. Mindst fem familier igennem de sidste otte år er flyttet her til Millinge på grund af Lillely. Det er så det, der er i spil nu, siger Julie Lykke Haugaard.

Et vanvittigt stort stykke arbejde

Fordi aftalen også gør nyetablering af private daginstitutioner forbudt fremover, siger man med aftalen farvel til alt andet end kommunalt drevne institutioner i fremtiden. Det er - ifølge Julie Lykke Haugaard - ikke sandsynligt, at der vil blive oprettet såkaldt selvejende institutioner i fremtiden.

Jeg gør det bedre og billigere, så hvem får ondt af, at jeg måske får en lidt højere løn end en kommunalt ansat
Julie Lykke Haugaard

- Det er ikke bare sådan lige at etablere en daginstitution. For mig at se vil det blive urimeligt svært for forældregrupper at få en daginstitution op at køre. Det er et vanvittigt stort stykke arbejde.

Det er synd, fordi de private institutioner netop er populære og mangfoldige, mener lederen og slår fast:

- Man tager muligheden væk nu, for at enkeltpersoner kan påtage sig arbejdet og ansvaret og skabe værdibårede daginstitutioner fra bunden.

Ifølge regeringen og dens støttepartier har aftalen været et vigtigt punkt i sikringen af velfærden. Det handler om at holde pengene i de rette lommer.

Kernen i udbytteforbuddet er, at man med midlerne til at indføre de efterspurgte minimumsnormeringer ikke må kunne medføre overskud i private børnehaver som Lillely. Overskud, der risikerer at blive udbetalt til ejerne som udbytte.

Sådan forklarede SF's gruppeformand Jacob Mark det i forbindelse med præsentationen af aftalen.

- Det har været afgørende for SF, for ellers kunne de penge, der skulle gå til flere pædagoger, ende i direktørernes lommer, lød det til Ritzau.

Provokerende

Men tanken om pengegriske direktører er absurd, mener Lillelys leder. Hun kan ikke mindes at have skovlet penge ind på driften af den lille skovbørnehave, der holder til i et stråtækt bindingsværkshus i skoven.

Hun kan godt fortsætte sin levestandard, og hun forventer ikke, at hun kommer til at lide økonomisk afsavn.

- Det handler ikke om profit. Udgangspunktet er, at jeg kommer til at få cirka den samme løn, men det provokerer mig, at der åbenbart er mistillid til mig som ejer. Som om jeg pludselig kan tjene en masse penge og score kassen på det, siger hun og fortsætter:

- Vi bliver mistænkeliggjort. Der er ikke i nærheden af at være mange penge i det. Til gengæld er der lagt blod, sved og tårer i det. Så bliver jeg ked af det, når man åbenbart ønskes af vejen.

Ifølge ejeren er der en naturlig forklaring på, hvorfor man ikke behøver at frygte, at de private daginstitutioner jagter store overskud. Pengene skal bruges på at sikre, at institutionen fungerer godt, da forretningen ellers vil blive ramt, når forældrene vælger stedet fra.

- Jeg har ikke råd til at have tomme pladser, så jeg sørger jo for at gøre min institution indbydende. Det koster penge. Jeg har for eksempel prioriteret at bygge en ny og større garderobe. Det betyder så, at jeg må lidt ned i løn, siger hun.

Hun forklarer, at hendes løn har ligget på niveau med en almindelig lederløn de sidste tre år, mens hun tidligere slet ikke udbetalte løn til sig selv. 'Sådan er det at være iværksætter,' slår hun fast og stiller spørgsmål ved, hvilken betydning den nye regel reelt får økonomisk.

Løn skal hun have, uanset hvordan det organiseres.

- Mit overskud ville normalt gå til min løn, så fremover skal jeg bare indregne en regulær lederløn. Det bliver der hverken flere eller færre penge af, siger Julie Lykke Haugaard.

Bedre og billigere

Uagtet din historie, så er rationalet jo, at man vil sikre, at ingen profiterer på det fremover, fordi det her er penge, som man øremærker netop velfærd. Hvorfor er det ikke fair, at man lukker det hul?

- Jeg gør det bedre og billigere, så hvem får ondt af, at jeg måske får en lidt højere løn end en kommunalt ansat. Så længe opgaven bliver løst, og den bliver løst godt. Det er faktisk billigere for kommunen, fordi vi får mindre tilskud til vuggestuen, end en kommunal vuggestue får.

I Dansk Industri er der heller ikke stor begejstring for aftalen. Her advarer administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen kraftigt mod det, der, ifølge ham, kan blive starten på en bekymrende tendens.

- Aftalerne er et anslag mod den mosaik af private, selvejende og offentlige velfærdsløsninger, som understøtter og udfordrer hinanden. Et system der har fungeret i danske kommuner i årtier. At regeringen nu bryder dette princip bør ikke blot bekymre de private virksomheder - det bør bekymre alle danskere. Det er en historisk fejltagelse, som der bør rettes op på, inden den private ældrepleje eller andre private velfærdsløsninger står for tur, udtaler Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse.