Tæt på verden: Ejer af kollapsbygning: Det de andres skyld

30. apr 2013, 10:00
Den kollapsede bygnings ejer beskylder fabrikkerne for at have sendt folk på job trods advarsler om et kollaps.

Indtil nu er 382 dræbt under brokkerne efter tekstilfabrikkerne i Dhaka, Bangladesh. På nuværende tidspunkt benytter redningsfolk svært udstyr for at nedbryde brokkerne. Håbet om at finde flere overlevende er nærmest væk.

Der talt 2.500 overlevende.

Den sammenstyrtede bygnings ejer, Mohammed Sohel Rana, blev arresteret hos bekendte tæt ved grænsen til Indien søndag.

Rana beskrives i flere medierapporter som en lavtstående politisk opportunist, der slesker for de siddende magthavere.

For tiden er partiet Awami league, men han har tidligere arbejdet for deres politiske modpart. Hans politiske venner har dog forladt ham så hurtigt som bygningen styrtede sammen.

Frygtet mand

Mohammed Sohel Rana beskrives i rapporter fra nyhedsbureauet AP som en frygtet mand i 30'erne, der forlod skolen efter 7.klasse. Han har skabt sig en økonomisk og politisk magtbase i Savar, en industriel forstad til Bangladeshs hovedstad Dhaka.

Rana er kendt for at beordre nabolagets folk ud i gaderne, hvis der skal demonstreres. Manden er ikke bleg for at true modstandere med vold. Han er søn af en lokal forretningsmand med politiske forbindelser. Udenfor sit lille lokale imperium er han ukendt.

Den arresterede har bygget sin rigdom på politiske forbindelser, der har tilladt ham at bygge på offentligt ejede jordlodder, som han købte billigt. Rana Plaza byggede han i 2010 på et stykke sumpet jord.

Nu står tusinder af arbejdere og deres pårørende i gaderne udenfor hans sammenstyrde palads for at høre nyt om overlevende pårørende. Folk jublede, da meddelelsen om hans arrestation kom.

Ulykken

Der er vidneberetninger om, at han forsikrede arbejdere og tililende journalister om, at bygningen var helt sikker og kun havde mindre skader. Butikker i stueetagen holdt lukkede, mens tekstilarbejderne blev sat i arbejde.

Det såkaldte fabrikspoliti havde dagen før udstedt advarsler om bygningens tilstand.

Klokken 8:45, mindre end en time inde i første skift, styrtede bygningen sammen over 3.200 arbejdere. Vidner fortæller, at han ikke turde forlade ruinen, før en lokalpolitiker kom og hentede ham. Selvsamme politiker nægter nu overhovedet at kende ham.

I henhold til det lokale BDNews24.com blev han, forklarede han ved arrestationen ved grænsen til Indien, udsat for pres af fabriksejere, der ville have folk på job i den beskadigede bygning, så de ikke tabte penge.

Fabriksejerne gengælder beskyldningerne. Rana skal også have klaget over det tunge maskineri i tekstilfabrikkerne oppe i bygningen. Manden har endnu en bygning, hvor der er konstateret revner i betonen.

Anklages om 15 dage

Mandag gav en domstol politiet 15 dage til at forhøre ham om hans andel i at tvinge folk på arbejde i bygningen, at eje et ulovligt bygningsværk og uansvarlighed.

Mohammed Sohel Rana risikerer 7 års fængsel eller mere, afhængigt af anklagerne, der arbejdes på. Fire ejere af tre fabrikker og ingeniører er også arresterede.

Manden havde tilladelse til at bygge en bygning på 5 etager, men han stablede flere andre ovenpå, så den blev 9 etager. Ranas ejen bolig ligger få husblokke fra den sammenstyrde bygning. naboerne siger, han er gift og har to børn.

Og der er gået poltiik i sagen, idet oppositionen beskylder regeringen for at have hjulpet Rana til at flygte, hvilket benægtes. Han opholdt sig hos bekendte i tre dage inden forsøget på at flygte til Indien.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.