Herlevs bramfri Kjeld Hansen:: Efterlønnere betragtes som storsvindlere

5. jan 2011
Efterlønsdebatten er fyldt med falske myter, mener Herlevs borgmester. F.eks. blev den i høj grad skabt for at hjælpe nedslidte arbejdere

Efterlønsdebatten er fyldt med falske billeder, mener Herlevs bramfri borgmester, Kjeld Hansen, (S).

Han er kendt som en af bykongerne fra Vestegnen. Han talte partitoppen ret imod i indvandrerdebatten i 90’erne og har netop gjort det samme med modsat fortegn, da S ikke kunne finde sine egne ben i sagen om point-systemet.

Nu kaster han sig over efterlønsdebatten og de mange falske myter, der ifølge ham fylder i den offentlige debat.

Ikke kun ungdomsarbejdsløse

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Et af dem er billedet af efterlønnen som en ordning, der ene og alene blev lavet for at afbøde ungdomsarbejdsløshed tilbage i slutningen af 70’erne.

Det er forkert, siger Kjeld Hansen:

”Det er rigtigt nok, at der var ungdomsarbejdsløshed, men der var et andet og meget vigtigt argument for efterlønnen, og det var nedslidning.”

Investering i fremtiden

Han sidder i sit kontor på rådhuset for enden af Herlev Bygade – gaden slutter simpelthen foran rådhuset! – og gør klar til at fejre sit 25 års jubilæum som kommunal politiker. Midt i en buldrende debat, udløst af regeringens plan om at afskaffe efterlønnen.

Kjeld Hansen er helt uenig – for ham er efterlønnen en investering i fremtidens samfund – og han er mere opsat på at fjerne myterne om efterlønnen. F.eks. den om ungdomsarbejdsløsheden.

For sandheden er, at debatten om efterlønnen startede som et svar på, hvordan man skulle hjælpe nedslidte arbejdere.

Fokus på arbejdsmiljø

Det kom på dagsordenen i slutningen af 1960'erne, hvor arbejdsmiljø blev et nyt og hot politisk emne.

Det ses bl.a. hos professor og velfærds-ekspert Klaus Petersen fra Syddansk Universitet, som har skrevet flere bøger og artikler om emnet.

Fagbevægelsen, især det daværende SiD, nu en del af 3F, tog sagen til sig. Op gennem 70’erne kom der flere bud på en efterløn, som hverken var folkepension eller førtidspension. SF tog det op i Folketinget – men det gik trægt.

S var ikke så interesserede, og det var først i 1977, med Svend Auken som arbejdsminister, at der kom hul på bylden, og efterlønnen blev en realitet, da Venstre og Socialdemokraterne dannede regering i 1978.

Svend ville sparke i kisten

”Jeg tror, at Svend (Auken., red.) ligger og sparker i kisten, når han hører debatten i dag!” siger Kjeld Hansen.

Et andet billede fra debatten, som er falsk i Herlev-borgmesterens optik, er billedet af efterlønnere som ’nogen, der render rundt og spiller golf’.

”Det er forkert. Jeg har set mange stå af livet, som lige var gået på efterløn,” siger Kjeld Hansen.

Hva' med en gulerod?

Og han forstår ikke den piske-metode, regeringen har valgt:

”Hvis vi virkelig ville have folk til at blive på arbejdsmarkedet, skulle vi give dem en skattebonus. Så ville vi vise, at vi som samfund satte pris på, at folk gør noget ekstra.”

”Men det gør vi ikke. I stedet siger vi til folk, der går på efterløn: I er storsvindlere, der går og fiser den af på vores fælles regning!”

Ikke farvel, på gensyn

”Der er sådan en dunst, af at dem, der går på efterløn, reelt går og stjæler fra fremtidens generationer.”

Den tredje myte, Kjeld Hansen peger på, er myten om, at efterløn er et evigt farvel til arbejdsmarkedet.

”Jeg synes efterlønnen er rigtig i den form, den har i dag. Hvor folk uden at blive pensionister eller få tilkendt førtidspension kan trække sig ud af arbejdsmarkedet. Med mulighed for at vende tilbage.”

Gør efterlønnen til et aktiv!

Det er det sidste, der er det vigtige for Kjeld Hansen – og grunden til, at han mener, at efterlønnen er vigtig i fremtidens samfund.

”Vi har brug for en mental omstilling. I stedet for at se efterlønnen som en økonomisk pakke, som ’nogen tager noget af’, skal vi gøre den til et aktiv, en pause fra arbejdsmarkedet, hvor folk kan trække sig ud og vende tilbage med fornyet energi,” siger Kjeld Hansen.

”Det har vi brug for, hvis vi skal lave det her dynamiske samfund, hvor vi skal udkonkurrere hele verden (!) – så er det altså vigtigt, at vi har en form for ’stand-by’ på arbejdsmarkedet.”

Kø hos lægen og på rådhuset

”Vi skal alle bidrage. Nogen dør af for meget fedt eller af blodpropper, fordi de sidder på deres ”gump” hele tiden. Andre nedslides af hårdt fysisk arbejde – og hvad sker der med dem, hvis man fjerner efterlønnen? Hvad er deres alternativ?” spørger borgmesteren. Og svarer selv:

”Det er at stå i kø nede hos lægen for at få en diagnose. Og derefter stå i kø heroppe på rådhuset for at få en førtidspension!”

Men, men, men – flere og flere meningsmålinger viser, at danskerne faktisk gerne vil af med efterlønnen. Har Kjeld Hansen ikke den fornemmelse for folkestemninger, som han viste sig at have på udlændingeområdet?

”Det kan jeg da godt forstå. Folk, som er på arbejdsmarkedet i dag og langt fra de 60 år, tænker jo ikke på efterløn. For dem er efterlønnen ikke nogen stor gave at give, hvis de skal vælge mellem den og så velfærdsydelser som skoler og børnepasning.”