Efterløn: Tusindvis ramt af hårdere regler for modregning
Siden sommeren 2018 er over 20.000 danskere, der er gået på efterløn, blevet ramt af de hårdere regler for modregning i efterløn for pensionsopsparing, skriver Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: TV2-profil ramt af blodprop: Blev stillet ultimatum
Indtil for halvandet år siden kunne man undgå modregning i efterlønnen for pensioner, der ikke blev udbetalt, hvis man udskød overgangen til efterløn.
Mogens Carlsen, der oprindeligt er uddannet tømrer, men nu arbejder i en butik, har måttet droppe at gå på efterløn på grund af modregningen. Hvis han gik på efterløn nu, ville det være til en lavere sats på godt 17.000 kroner før skat. Efter modregning af hans pensioner så ville der kun blive knap 9.500 kroner tilbage om måneden før skat.
Venter han et år, vil han kunne få fuld efterlønssats. Efter modregning bliver det til godt 11.000 kroner før skat.
- Jeg kan ikke leve af hverken 9.000 eller 11.000 kroner før skat. Selv om jeg ikke forventer luksus. Så skal jeg begynde at bruge af min opsparing. Men så er de penge jo væk. Det er penge, som er tænkt som tilskud til min folkepensionsalder, siger Mogens Carlsen til Fagbladet 3F.
LÆS OGSÅ: Ansat ramt af frygtet sygdom - Frygt for smitte
Mogens Carlsen er ramt af to regler, som er trådt i kraft indenfor de senere år.
For det første modregnes arbejdsmarkedspension med 64 procent, uanset om pengene udbetales eller ikke. Samtidig er der kommet en hårdere modregning for kapitalpension.
Mogens Carlsen, der er hårdt ramt af nedslidning, ville gerne have været på nedsat tid nu, kombineret med efterløn.
- Men vi har ikke råd til det. Som sagerne står, er jeg nødt til at arbejde fire år mere. Alternativt melde mig syg, siger han.
Efterlønsekspert i a-kassen 3FA, Gitte Bek Frandsen, fortæller, at mange har svært ved at gennemskue konsekvenserne – både ved at blive i efterlønsordningen og ved at træde ud:
- Mange får jo et chok, når det går op for dem, hvordan modregningen fungerer. Vi har af og til hørt fra nogen, der ikke kan forstå, at det kan være rigtigt. Og jeg forstår godt frustrationerne. Det er jo mennesker, der er kommet i klemme i slutningen af arbejdslivet, siger Gitte Bek Frandsen.
Den hårdere modregning i efterløn stammer fra en ”Aftale om senere tilbagetrækning” fra 2011, som gik ud på at få danskerne til at trække sig senere tilbage. Aftalen forringede efterlønnen på flere måder: Ved at øge efterlønsalderen. Ved at sætte efterlønsperioden ned og ved at indføre en skærpet modregning.