Arne Juhl er blevet regeringens symbol på en, der skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end hans pensionsalder tillader det. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efterløn eller tidlig pension? Sådan er reglerne

24. aug, 19:45
Efterløn, seniorpension og senest et udspil om ret til tidlig pension kan skabe forvirring hos dem, der ønsker at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet. En socialrådgiver hos Ældre Sagen giver et overblik og påpeger, at især fleksjobbere har svært ved at vælge mellem fleksydelse og seniorpension.

Efterløn eller seniorpension? Det er med at holde tungen lige i munden, hvis man ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere end folkepensionsalderen tillader. Og det er kun blevet mere forvirrende, efter regeringens nye udspil om ret til tidlig pension blev præsenteret i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Senioranalytiker: Dårligere efterløn kræver tidlig pension

A4 Arbejdsliv har bedt Anne-Birgitte Sindahl, der er socialrådgiver hos Ældre Sagen, om hjælp til at danne et overblik over de forskellige muligheder for tidlig tilbagetrækning.

Vi starter med seniorpensionen, der blev indført 1. januar 2020.

- For at opfylde kravene til en seniorpension, skal der højst være seks år til din folkepensionsalder. Du skal også have været fast tilknyttet til arbejdsmarkedet gennem 20-25 år. Og så skal du vurderes til højst at kunne arbejde 15 timer om ugen i forhold til det arbejde, du sidst har haft.

- Det vil sige, at det er en pension, som du skal ansøge om, og hvor det skal vurderes, om du opfylder kravene. Det er kommunen, der afgør, om du er berettiget, og der vil man skulle indhente lægelige vurderinger.

Anne-Birgitte Sindahl fortæller desuden, at det vil være ATP, der fra 1. januar 2021, vil overtage opgaven fra kommunerne.

En ret, ikke en vurdering

I sidste uge kom regeringen med deres udspil til en tidlig pension. Her lægger de op til, at de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, vil kunne trække sig tilbage op til tre år tidligere end pensionsalderen tillader.

- Her er det en ret, du har optjent, hvis du har været på arbejdsmarkedet i minimum 42 år. Det vil sige, at det, modsat seniorpensionen, ikke er noget, som du helbredsmæssigt skal vurderes til.   

Som det er i dag, så har man indbetalt i omegnen af 130.000, som man får udbetalt minus 30 procent i afgift
Anne-Birgitte SIndahl, socialrådgiver Ældre Sagen

I regeringens udspil til tidlig tilbagetrækning lægger man op til en trappemodel, der tilsiger, at hvis man har været på arbejdsmarkedet i 42 år, får man ret til at gå fra ét år før folkepensionsalderen. Har man været på arbejdsmarkedet i 43 år, kan man gå fra to år før tid, og har man været på arbejdsmarkedet i 44 år, kan man gå fra tre år før tid.

Både når det gælder seniorpensionen og regeringens udspil til retten til tidlig pension, vil ens egen pensionsformue have betydning for pensionens størrelse. 

Og så kommer vi til efterlønnen, der i denne sammenhæng er en gammel ordning, der blev indført i 1979.

- Efterlønsordningen har man kunnet indbetale frivilligt til, siden ordningen blev ændret i 1999. Alderen for, hvornår man har kunnet gå på efterløn, har ændret sig gradvist. Engang var man 60 år, i dag er man 63 år, når man kan gå på efterløn.

- Efterlønsalderen er stigende og følger pensionsalderen, så hvis folkepensionsalderen eksempelvis er 70 år, så er efterlønsalderen 67 år. Efterlønnens størrelse bliver sat ned, hvis man har pensionsopsparinger, således at den månedlige udbetaling bliver mindre, jo højere ens pension er.

Socialrådgiveren tilføjer, at betingelserne for at kunne overgå til efterløn er, at man skal være rask og stå til rådighed.

Spørgsmål fra fleksjobberne

Men hvad sker der med efterlønnen, hvis man opfylder kravene til en seniorpension eller til regeringens nye udspil til ret til tidlig pension og vælger en af disse ordninger?

- Så får man sin efterløn udbetalt som et engangsbeløb. Som det er i dag, så har man indbetalt i omegnen af 130.000, som man får udbetalt minus 30 procent i afgift. Det svarer til omkring 90.000 kroner, som man får, fordi man ikke udnytter sin ret til efterløn.

Anna-Birgitte Sindahl, der til daglig rådgiver Ældre Sagens medlemmer, har oplevet, at især fleksjobbere er i tvivl om, hvorvidt de skal ansøge om en seniorpension, eller om de skal vælge fleksydelsen, der svarer til efterlønsordningen.

-  Mange fleksjobbere er tæt på at være selvskrevet til en seniorpension i kraft af, at de kun kan arbejde få timer om ugen. Derfor oplever vi, at de har haft brug for at få opklaret, hvordan de er bedst stillet i forhold til seniorpensionen eller fleksydelsen.

Vi vil helst ikke vælge for dem. Men vi kan opstille forskellige scenarier, der kan hjælpe dem med at træffe et valg
Anne-Birgitte SIndahl, socialrådgiver, Ældre Sagen

Men her kommer Anne-Birgitte Sindahl og hendes kolleger til kort, for der er mange individuelle forbehold.

- Vi vil helst ikke vælge for dem. Men vi kan opstille forskellige scenarier, der kan hjælpe dem med at træffe et valg. Hvad man skal vælge afhænger blandt andet af størrelsen på pensionsformuen, om man er gift eller samlevende, og hvor stor ægtefælles eller samlevers indkomst er.

Da regeringens udspil om ret til tidlig pension endnu ikke er vedtaget, vil Anne-Birgitte Sindahl ikke forholde sig til, om det kan betale sig at vælge den model frem for efterlønnen. Men regeringen forholder sig til spørgsmålet i deres udspil:

LÆS OGSÅ: A-kasser slår alarm: Tusinder risikerer at miste dagpenge om kort tid

-  For personer, der opnår ret til 3 år med tidlig pension, vil det for langt de fleste være en fordel at vælge tidlig pension frem for efterløn, når man ser på personer med en 3-årig efterlønsperiode, som ønsker at trække sig tilbage 3 år før folkepensionsalderen. Det skyldes blandt andet, at der er en lempeligere aftrapning på baggrund af pensionsformue i tidlig pension end i efterløn.