Det seneste regnskab fra Ilse Jacobsens selskab Ilja Holding ApS viser ifølge Ekstra Bladet et underskud på 9,2 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Stor kæde udvider: Åbner 50 nye steder i Danmark

Således sættes der to streger under et 2018, hvor modedesigneren og iværksætteren Ilse Jacobsen var i modvind med afsløringer om dårlige arbejdsforhold for hendes ansatte og et exit fra det populære DR-program "Løvens hule".

Den økonomiske bet er ifølge regnskabet et udkomme af "massive investeringer i ny infrastruktur" og "tilbageholdenhed hos forbrugerne", skriver Ekstra Bladet.

Samtidig påvirkede den historisk varme sommer "omsætningen negativt på vores kernekategorier regntøj samt gummistøvler", står der ifølge avisen i regnskabet.

Forventningerne til 2019 er, at selskabet leverer et overskud på mellem 8 og 12 millioner kroner.