BUPL vil have fremrykket minimumsnormeringerne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pædagoger efter coronakrise: Giv os minimums­normeringer nu

3. jun, 06:00
Pædagoger i stribevis af institutioner har under coronakrisen oplevet, hvad det betyder for deres arbejde at være færre børn per voksen. Oplevelserne er mange steder så positive, at BUPL nu vil have fremrykket aftalen om minimumsnormeringer. Flere partier bag finansloven bakker op.

Landets daginstitutioner har ikke lignet sig selv dette forår. Coronakrisens nedlukning af store dele af den offentlige sektor betød, at vuggestuer og børnehaver blev nødt til at begrænse antallet af børn.

For en kort stund var minimumsnormeringer pludselig en realitet.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

Og det gav arbejdsglæde hos mange pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Anbefalingerne og retningslinjerne i daginstitutionernes første fase af genåbningen betød nemlig, at man skulle opdele børnene i mindre grupper. Det fortæller Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforbund BUPL.

- På grund af corona og de deraf flere restriktioner om rengøring og hygiejne fik mange institutioner tilført ekstra ressourcer til at kunne organisere de små børnegrupper, som vi fra forskningen ved skaber den bedst mulige kvalitet. Mange pædagoger har nu oplevet, hvordan det virker i virkeligheden og ikke kun ud fra et forskningsperspektiv, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Børn i rivende udvikling

Pædagogerne har kunnet skabe en helt anden fordybelse med pædagogiske aktiviteter, der understøtter børnenes udvikling i langt højere grad, end de kan til dagligt, forklarer Elisa Rimpler.

- Det har været en øjenåbner for rigtig mange også at opleve, hvordan det har påvirket børnenes trivsel positivt og mulighed for i højere grad at kunne fordybe sig og finde ro. Der har ikke været en masse larm, uro og forstyrrelser, fordi de blev nødt til at være færre børn i mindre grupper og på flere kvadratmeter, påpeger Elisa Rimpler.

Coronatiden har vist, hvor stor forskel det gør, når der er voksne nok. Børnene trives bedre, lærer mere og er mindre syge
Jacob Mark, gruppeformand, SF

De erfaringer genkender man i den integrerede institution Børnehuset Storken i Albertslund, fortæller stedets leder Zemma Poder. Det har gjort en stor forskel og skabt optimale læringsmiljøer for børnene at være i mindre grupper, forklarer hun:

- Personalet har oplevet børn, der pludselig udvikler sig med stormskridt, både i forhold til relationer og sprog.

BUPL spurgte fra 26. april til 4. maj 2020 deres medlemmer, hvordan de oplevede vilkårene i forbindelse med genåbningen af blandt andet dagtilbud.

Blandt dem, der er ansat i en daginstitution, deltog 8.813 pædagoger og blandt dem svarede 76 procent, at der var bedre normeringer end normalt. 44 procent af pædagogerne mente, at der var bedre muligheder for det pædagogiske arbejde med børnene i genåbningen end normalt, mens 36 procent var uenige.

LÆS OGSÅ: Socialrådgiveren Lone: Bevar coronakrisens færre krav til ledige

Ifølge BUPL-formanden har det især gjort en forskel for de børn, der er indadvendte, følsomme og stille. De har fået mere plads til at udfolde sig, da det i store børnegrupper kan være svært at tilgodese dem.

Elisa Rimpler er bekymret for, at kommunerne nu skruer ned for de ekstra ressourcer og rengøring ved at afskedige de såkaldte coronavikarer.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi nu, ligesom når man river et plaster af, med et får fjernet alle ressourcerne igen. Det betyder, at vi står tilbage med de normeringer, vi havde før corona og samtidig har en større opgaveportefølje, for der skal stadig gøres mere rent, siger hun.

Minimumsnormeringer så hurtigt som muligt

Derfor mener pædagogformanden, at der er brug for politisk handling. Hun ser gerne, at man fremrykker de minimumsnormeringer, der er planlagt til at blive indført frem til 2025. Og det bør ske så hurtigt som muligt, påpeger hun.

- Nøglen til at få flere børn med handler om at investere tidligt. Helt konkret under corona har vi set, at bedre normeringer giver børnene et bedre børneliv, og vi ved det også fra forskningen. Det er peanuts, når vi tænker på, at det er et par milliarder, det handler om. Få dem nu ud at virke, siger Elisa Rimpler.

Med den seneste finanslov blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer, der skal være fuldt indfaset i 2025.

Men i SF deler man BUPL’s holdning, fortæller partiets gruppeformand og børneordfører, Jacob Mark. Han vil ved de kommende finanslovsforhandlinger kæmpe for, at minimumsnormeringerne hurtigere kommer børn og voksne til gode.

- Coronatiden har vist, hvor stor forskel det gør, når der er voksne nok. Børnene trives bedre, lærer mere og er mindre syge. Det kalder på, at vi skal gøre det hurtigere, siger han.

SF havde gerne set, at minimumsnormeringerne kom langt hurtigere, påpeger han.

- Når vi endte på 2025 var det et kompromis. Vi fik minimumsnormeringer ved lov, og dem, der var modstander af minimumsnormeringer, fik til gengæld den del, at det skulle gå langsommere, siger Jacob Mark.

EL: Kan også mindske ledighed

Enhedslistens børneordfører, Jakob Sølvhøj, synes også, at det er fornuftigt at fremrykke investeringerne. Han peger også på, at det er en diskussion, der skal tages i forbindelse med de næste finanslovsforhandlinger.

Behovet for forbedringer af velfærden er kun blevet større, efter at coronakrisen har gjort mange arbejdsløse, påpeger han.

- Den voldsomme stigning i ledigheden taler for, at vi skaffer flere arbejdspladser. På den måde har den stigende ledighed gjort det endnu mere aktuelt at løfte normeringerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Pædagog: Coronanormering giver bedre tid til børnene

Alternativet  vil gerne tage en konstruktiv runde med de andre partier for at afsøge muligheden for en fremrykkelse af minimumsnormeringerne, fortæller deres ordfører Torsten Gejl.

A4 Arbejdsliv har forsøgt at få en kommentar fra børneordførerne fra Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der også står bag aftalen om minimumsnormeringer, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse før deadline. 

Minimumsnormeringer i daginstitutioner

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer, der skal være fuldt indfaset i 2025.

Der er afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1.200 mio. kr. i 2023, 1.400 mio. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Udformningen af en model for minimumsnormeringer forhandles i Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 med henblik på vedtagelse i folketingsåret 2020/2021 og ikrafttrædelse af lovkravet i 2025. Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er 3 børn per voksen i vuggestuer og 6 børn per voksen i børnehaver.

Aftaleparterne er enige om, at det er afgørende, at der parallelt med indfasningen af de forbedrede normeringer sikres mere uddannet personale og pædagogiske uddannelser af høj kvalitet. Regeringen vil fremlægge en plan herfor. Der er samtidig afsat 127,5 mio. kr. i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne.

Kilde: Regeringen.dk