Effektivt middel mod ledighed breder sig

20. sep 2013, 09:44
Landets jobcentre melder om markant stigning i brug af mentorordningen, når ledige skal aktiveres, viser rundringning. Og det virker.

Farvel til pisk og pipfuglekurser, og goddag til en blødere måde at håndtere udsatte ledige på.

Der blæser nye vinde over aktiveringsindsatsen i landets kommuner.

Brugen af den såkaldte mentorordning, hvor svage ledige får en personlig hjælper i kampen om at få et job, er steget markant, siden den ny regering trådte til.

Det viser en rundringning til ti af landets jobcentre, som Avisen.dk har foretaget.

Jobcentrene melder alle om meget gode erfaringer med ordningen. I Københavns Kommune viser interne undersøgelser, at helt op til hver fjerde jobsøger kom ind på arbejdsmarkedet via en mentor.

Og alt tyder på, at flere vil få gavn af ordningen. Regeringen har afsat 283,5 millioner kroner i kontanthjælpsreformen til at få udvidet mentorstøtten.

"Hvor man tidligere har puttet mennesker ned i firkantede kasser, tager vi hul på et paradigmeskifte, hvor udgangspunktet er de behov, den enkelte har," fortæller Lennart Damsbo-Andersen (S), der er formand i beskæftigelseudvalget.

Det er en positiv udvikling, mener Mette Gregersen, der er arbejdsmarkedschef i Helsingør Kommune.

"Det med, at vi bliver tvunget til at sidde sammen med borgeren og lægge nogle realistiske planer, det er rigtig godt, og det kan være med til at løfte endnu flere borgere ud af ledigheden" siger hun.

Mentoren er livline

Vold i familien, depression eller alkoholproblemer kan for mange udsatte borgere fylde så meget, at de kan have svært ved at passe et arbejde. Men også en manglende forståelse for arbejdskulturen og manglende sociale færdigheder kan spænde ben for deres forhold og kontakt til virksomhederne.

Nogle borgere har ikke et sted at gå hen med deres problemer, og derfor bliver de virksomheder, de er tilknyttede, let til en grædepude.

Det er blandt andet de problemer mentorstøtten kan være med til at løse. Koordinator for mentorkorpset i Københavns kommune, Connie Kristensen forklarer:

"Ved at man har en mentor koblet på udefra, kan borgeren ringe op og få rådgivningen af mentoren inden konflikterne i privatlivet, eller med virksomheden accelererer," siger hun.

Mentorstøttens faldgrupper

I Roskilde Jobcenter har man også positive erfaringer med  mentorordningen. Men der er også betænkeligheder ved den udvidede brug af mentor i den nye kontanthjælpsreform.

For der kan være flere faldgrupper i ordningen, vurderer afsnitsleder i Jobcenter Roskilde Susanne Nysten.

”Jeg frygter, at mentorordningen kan risikere at blive til noget andet end det, der var meningen med den. Hvis man ikke er helt skarp på, hvilke opgaver, en mentor skal udføre, kan der let opstå et afhængighedsforhold mellem mentor og borgeren”, siger hun.

Det er derfor nødvenigt at sagsbehandlerne skal være meget præcise når de beskriver de opgaver mentoren skal udføre, da opgaverne kan ligge tæt op af funktioner, der udføres af støttekontaktpersoner og hjemmevejledere.

Paradigmeskifte

På trods af de faldgrupper der kan være ved ordningen, så virker den. Det vurderer Henning Bach, der er forsker på SFI og har skrevet "Effekter af mentorstøtte for udsatte ledige".

Der er ifølge forskeren ikke store danske undersøgelser på mentorordningens effekt, men flere undersøgelser fra England og USA, viser at mentorstøtten har en positiv effekt på flere udsatte grupper.

"Udlandet viser gode resultater, og samtidig bevæger vi os som samfund mod, at vi i de her år, allesammen skal have tilknyttet en coach. Så vi kommer formegentlig til at se mere til mentorordningen for fremtiden."

Han slår samtidig fast, at den udvidet mentorstøtte også kunne være kommet med en blå regering.

Millioner til øjenhøjde

Regeringen forventer med de nye mentor-millioner at kunne få flere ud i arbejde, men vil ikke fastsætte noget præcist tal for hvornår målet er nået.

"Det handler jo om de borgere, der har det sværest, og det er jo et nyt land vi begiver os ud på, så det vil være dumt at skrue forventningerne alt for højt op," forklarer Lennart Damsbo-Andersen (S).

"Men uanset om de her mennesker kommer mere ud i arbejde af det, så er det et mål i sig selv, at de i højre grad end før bliver mødt med respekt og i øjenhøjde," siger han.