Virker det med flere voksne i børnehaverne? Regeringen vil kende gevinsten ved investeringer i tidlig indsats og afsætter 51 mio. kr. til forskning for at få svar, skriver Politiken tirsdag.

Når staten poster millioner af kroner i sociale tiltag, er det ofte uden en præcis viden om, hvad den økonomiske effekt er på sigt. Både for samfundet og for den enkelte.

Sådan lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der ser det som en nødvendighed at have beviser for, at store indsatser betaler sig i kroner og øre. Ellers er det svært at prioritere og investere i mennesker.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

Regeringen vil derfor afsætte 51 millioner kroner, der skal forhandles på plads i forhandlingerne om forskningsreserven. Forskerne kan blandt andet regne på effekten af minimumsnormeringer, som er en del af de igangværende finanslovsforhandlinger.

- Jeg håber, at pengene kommer ud og arbejder hos forskere, som dykker ned i, hvad der sker, hvis vi for eksempel indfører minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Hvad betyder det for arbejdsudbuddet, og hvor meget børnenes forældre arbejder, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ministeren understreger, at det ikke kun er effekten af minimumsnormeringer, regeringen ønsker at kende virkningen af. Det er hele vores samfundsmodel.

- Jeg ønsker, at vi kommer hele vejen rundt. Det er forskellige forskningsprojekter, og derfor er der brug for en pose penge i denne størrelsesorden, siger hun til Politiken.

Ifølge Rasmus Landersø, der seniorforsker i Rockwool Fonden, viser bred forskning, at hvis vi klarer os godt, har det meget at gøre med, hvordan vores tidlige barndom har været.

- Éns færdigheder, evner og karakteristika bliver bygget som et hus. Hvis fundamentet er stærkt, bliver det nemmere at bygge ovenpå, og hvis det er svagt, er det meget sværere, forklarer han til Politiken.