Nye tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik viser, at hospitalernes udgifter til medicin på ti år er steget med 3,6 milliarder kroner - hvilket svarer til en stigning på knap 64 procent.

LÆS OGSÅ: Ansatte mister jobbet: Jysk firma under opløsning

Således var udgifterne til medicin i 2018 steget til 9,2 milliarder kroner. Samtidig brugte hospitalerne hver niende krone til medicin, mens det var hver fjortende krone i 2007, skriver DR.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

De stigende udgifter til medicin rammer antallet af stillinger. Blandt andet Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik har måttet ty til fyringer,

- Det er benhårdt, at man skal af med personale, fordi vi dækker et område, der bruger dyr medicin. Penge til medicin er med til at udhule resten af det budget, der er til hospitalerne, siger klinikchef Lars Kjeldsen til DR.

Pres på resten

Stigende udgifter til medicin kostede ifølge DR alene i Region Sjælland 200 personer jobbet. Og det lægger pres på blandt andre sygeplejerskerne.

Sygeplejerske og tillidsmand på Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik, Jeanette Holder, fortæller til DR, at arbejdspresset skaber frustration og stress, og får folk til at sige jobbet op.

- I perioder med mange tunge patienter, oplever jeg, at flere af mine kollegaer reagerer med frustration og vrede, og enkelte bryder sammen, siger Jeanette Holder.

Hos Dansk Sygepleråd mener formand Grete Christensen, at hospitalerne prioriterer forkert, når der spares. Hun siger til DR, at hvis der er råd til medicin i dyre domme, så skal der også være råd til til pleje.

- Det er lige nu som om, at det med plejen, det kan man godt undvære, siger Grete Christensen.