Mangfoldighed: Bland dig i debatten: Du kan da ikke blive håndværker

16. sep 2010
Sådan lød beskeden til 30årige Mansur, da han ville være murer. Her får du historien om, hvorfor indvandrere er sjældne på byggepladser

"Jeg stod bare der helt alene. Der var overhovedet ikke nogen, der ville se på de opgaver, jeg havde lavet. Hvis jeg ikke var mørk, så var jeg blevet rød i hovedet. Jeg var rigtig ked af det og følte mig helt usynlig," siger Mansur Sheik.

Sådan stod Mansur Sheik i et hjørne, mens murermestrene gik rundt i lokalet på jagt efter nye lærlinge og så på de studerendes projekter.

I netop det øjeblik gik det rigtigt op for ham, hvor hård murerbranchen er.

Find dig en anden branche

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

I dag er det stadig kun en ud af 75 i byggebranchen, der har indvandrerbaggrund. Og i slutningen af 1990'erne var nu 30-årige Mansur Sheik da også den eneste ud af et murerkuld på 37, der havde indvandrerbaggrund.

"Alle sagde til mig, at jeg skulle finde noget andet. Du kan ikke blive håndværker, fik jeg at vide. Jeg blev ret sur - det var der ingen, der skulle bestemme," siger Mansur Sheik.

Selv ikke hans egen familien forstod hans valg. De gjorde grin med det. Kaldte det 'taberskolen', fordi håndværkere ikke har høj status blandt indvandrere.

Men Mansur Sheik havde mange andre ting at forholde sig til i begyndelsen. Mansurs sprog var nemlig ikke særlig godt, da han startede på skolen.

"Hvis de sagde, jeg skulle hente en trillebør, så havde jeg sikkert hentet en skovl," fortæller Mansur, mens han griner.

"Jeg var jo usikker, men jeg er så stædig - og det var også min stædighed, der fik mig gennem uddannelsen."

Umuligt med praktikplads

Men sprogvanskeligheder og manglende forståelse var intet sammenlignet med de problemer, der opstod, da Mansur Sheik skulle have en praktikplads.

Han var nemlig den eneste i klassen, der ikke fik en praktikplads, selv om branchen på det tidspunkt manglede arbejdskraft.

Han fik at vide, at der ville komme nogle firmaer og kigge på hans opgaver, så han også kunne få en praktikplads. Men lige lidt hjalp det. 

I 9 måneder kæmpede skolen og Mansur for at finde en praktikplads, og til sidste lykkedes det.

Vendepunktet

Det blev vendepunket for Mansur. Det gik rigtig godt, og der var en god kemi mellem Mansur og arbejdspladsen. Det eneste, der var svært, var den tone, der herskede på byggepladserne.

"Det var chokerende for mig, at man på byggepladser snakkede bramfrit. Det var et kulturchok for mig. Og der var ingen, jeg kunne snakke med, for min familie forstod det ikke, og jeg var den eneste håndværker med indvandrerbaggrund," siger Mansur Sheik.

"Lav nu gulvet ordentligt, ellers bliver du sendt hjem, fik jeg engang at vide af en kollega - Det ødelagde min dag, selv om han måske ikke mente noget med det," fortæller han.

Det tager tid at vænne sig til, at tonen er sådan i branchen, men Mansur har altid elsket faget, og han håber, at der med tiden kan komme flere indvandrere. Det handler bare om, at kulturen i familierne skal ændres, mener han.

I dag har Mansur Sheik sit eget succesfulde murerfirma på fyn, som han i 2005 startede med en partner.

Derudover er Mansur Sheik rollemodel for unge indvandrere, der gerne vil ind i branchen - og bestyrelsesmedlem i den lokale afdeling af Dansk Byggeri på Fyn.

Bland dig i byen

Bland dig i debatten om en ny integrationspolitik i København - klik her