DEN DANSKE MODEL. Unik og uundværlig for det danske arbejdsmarked. Et trygt og fleksibelt arbejdsmarked har skabt umådeligt meget velstand i Danmark. Sikkerhed, gode arbejdsvilkår og en høj levestandard er alt sammen bygget på skuldrene af den danske fagbevægelse. Og det er vi ved at tabe på gulvet.

LÆS OGSÅ: Forbunds-formand: Gule fagforeninger har ingen varer på hylderne

De sidste mange borgerlige regeringer, helt tilbage igennem 00’erne, har haft held med at svække fagbevægelsen og forgylde de gule foreningers virke. Med indførslen af de tværfaglige a-kasser og forringelse af fradraget for faglige kontingenter, er det lykkedes det borgerlige Danmark at føre en vellykket krig mod de overenskomstbærende fagforeninger, der dag for dag mister medlemmer, mens de gule foreninger vokser.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her
Kampen for den rigtige fagbevægelse er en ideologisk kamp. Og det nye, røde flertal kan ikke bare se til længere
Sofie Kümpel, Forretningsudvalgsmedlem,DSU

Det bør det nye flertal ændre på. Lige så længe som de borgerlige har ført krig mod fagbevægelsen, har venstrefløjen været for ringe, for berøringsangste, til at stå imod og kæmpe for vores fælles arbejdsmarkedsmodel og slå fast, at en stærk fagbevægelse er fuldstændig afgørende for, at vi alle kan være trygge på arbejdsmarkedet.

De kollektive overenskomster er alfa-omega, når det kommer til at sikre ordentlige vilkår og flexicurity på det danske arbejdsmarked, men de rigtige fagforeninger er garant for langt mere: Uddannelse og opkvalificering, et fagretsligt system og konfliktmuligheder. Alt sammen elementer, som ikke understøttes af de gule foreninger.

LÆS OGSÅ: Skruer bissen på overfor gule fagforeninger: - Slut med at være den pæne dreng i klassen

De ideologiske modsætninger mellem de overenskomstbærende og de gule fagforeninger er ganske grundlæggende for deres syn på forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og har dybe historiske rødder. For om vi ser på de første gule foreninger, der fungerede som skruebrækker-foreninger, eller om vi ser på deres nutidige ækvivalenter, er udgangspunktet det samme: Man ønsker ikke at støtte sine medlemmer i konflikt mod arbejdsgivere i kampen for ordentlige forhold på arbejdspladsen, eller støtte op om finansieringen af et stærkt, arbejdsretligt system.

Der er slet ingen tvivl om, at kampen for den rigtige fagbevægelse er en ideologisk kamp. Og det nye, røde flertal kan ikke bare se til længere.

DET NYE FLERTAL BØR styrke den danske model og gøre valget af en overenskomstbærende fagforening til det naturlige og mest lettilgængelige valg. Helt konkret bør det gøres mere økonomisk overkommeligt for helt almindelige lønmodtagere at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. Det kunne eksempelvis gøres ved at indføre en årlig bundgrænse for faglige kontingenter på 1500 kr., der ikke er fradragsberettiget, samtidig med at fradraget hæves til 80 procent på alt over 1500. På den måde understøtter vi de lønmodtagere, der bidrager til de solidariske fagforeninger, der tager kampen om overenskomsterne, og sikrer, at medlemskabet af en fagforening ikke skaber utryghed i den enkeltes økonomi.

LÆS OGSÅ: Minister: Fradrag til gule fagforeninger bør reduceres

Og så bør vi skærpe kravene for, hvornår man overhovedet kan kalde sig en fagforening. Hvis man oprigtigt er tilhænger af den danske model, må man også være tilhænger af tillidsmandssystemet, det arbejdsretslige system og brugen af konfliktværktøjerne. Derfor må dette også være afgørende definitionspunkter, når man skal afgøre, hvorvidt man kan erklære sig for fagforening eller ej. Konkret bør definitionen skærpes og indskrives i al relevant lovgivning for arbejdsmarkedet, således at man kan kun kalde sig en fagforening, hvis man lever op til et eller flere af nedenstående punkter:

  • Foreningen skal have kollektive overenskomster, der dækker et vist antal medlemmer, medmindre der er tale om særlige niche-fagforeninger, der dækker små og sammenhængende fagområder.
  • Foreningen skal rekruttere, støtte op om valg og tilbyde uddannelse til tillidsrepræsentanter.
  • Foreningen skal udbetale støtte til medlemmerne i forbindelse med lovlige konflikter.
  • Foreningen skal bidrage aktivt til forbedringen af uddannelsessystemet i Danmark ved f.eks. at bidrage til udviklingen af erhvervsskoleuddannelserne. Derudover skal den tilbyde opkvalificering.

Dette er en række af forslag, som DSU ønsker gennemført for at styrke den rigtige fagbevægelse, og vi kan tage mange flere greb for at styrke den rigtige fagbevægelse, men det kræver mod og politisk vilje. Derfor bør det nye flertal styrke den danske model og ende krigen mod fagbevægelsen. Alt andet er en underminering af trygheden, fleksibiliteten og velstanden i vores unikke velfærdssamfund.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].