DSBskandaler skaber uro hos billetsælgerne

12. maj 2011
Skandalen på Kystbanen har ikke kun ramt de fyrede direktører. Almindelige DSBmedarbejdere mærker krisen i deres daglige arbejde.

Selv om Aarhus Banegård ligger mere end tre timers togrejse væk fra Øresund, har chokbølgerne efter skandalen i DSBFirst også påvirket de ansatte i Smilets By.

Efter fyringen af administrerende direktør Søren Eriksen, måtte medarbejderne i billetsalget på Aarhus Banegård finde sig i mange kække bemærkninger om den skrantende økonomi. Kundernes kommentarer kan være hårde for de ansatte bag skranken.

"Det er ubehageligt at skulle stå til ansvar for noget, som man egentlig ikke har noget at gøre med. Men omvendt er jeg så glad for DSB, at jeg vil gøre det efter bedste evne," siger Eva Agerskov, der har været ansat i DSB siden 2005.

Motivationen falder

I en rundspørge, som er blevet lagt ud på intranettet, har mere end 1.000 af DSB's ansatte svaret på, hvordan den megen fokus på DSB har påvirket deres hverdag.

32 procent af medarbejderne satte kryds ved udsagnet:

"Det påvirker min arbejdsmotivation meget, og jeg er nervøs for DSB's fremtid," oplyser DSB på selskabets facebookside.

Eva Agerskov hører til de 43 procent, der svarede, at "de tænker over det, men det ikke fylder i hverdagen. Hun tilføjer, at bekymringerne er større hos kolleger, der har arbejdet i DSB i længere tid.

"Nogle af mine kolleger kan føle det som et angreb, hvis de bliver stillet et spørgsmål i en negativ drejet retning. Hvis en kunde er sur over, at toget er forsinket, og der så kommer en bemærkning i stil med, 'I skal også spare', eller 'nu er chefen lige blevet fyret', så er det selvfølgelig træls", siger Eva Agerskov.

Selvom krisen på Kystbanen ikke direkte har noget med personalet i DSB Salg at gøre, ligger uvisheden dog fortsat i baghovedet på de ansatte.

"Er man købt eller solgt? Vi er alle sammen lidt usikre på, hvad skal der ske fremadrettet," siger Eva Agerskov.

Det er helt normalt, at de ansattes motivation daler og den faglige stolthed svækkes, når deres arbejdsplads bliver kritiseret, forklarer Henrik Holt Larsen, professor på Institut for Organisation på CBS.

"Mange vælger at gå stille med dørene, fordi det er hårdt hele tiden at skulle forsvare sit arbejde, uanset hvor man er. Det er ikke nok, at du selv ved, du gør et godt arbejde, hvis du bliver mistænkeliggjort overalt," siger Henrik Holt Larsen.


Svært at rette op på skaden

Ligesom folk i DSB-uniform er folkeskolelærere og andre offentligt ansatte vant til at møde spydige bemærkninger. Når et fag eller firma først har mødt modstand i medierne, og befolkningen har fået et dårligt indtryk, kan det være svært at rette op på skaderne.

"Firmaerne kan ikke gøre meget for at hjælpe deres ansatte. I stedet skal de investere i deres omdømme i fredstid, før lavinen ruller i medierne," siger Henrik Holt Larsen.

Et dårligt omdømme går også ud over virksomhedernes muligheder for at tiltrække nye medarbejdere, og derfor er forebyggelse vigtig.

Henrik Holt Larsen fremhæver fagbevægelsens beslutning om at offentliggøre en lønnedgang nogle måneder før forhandlingerne som et godt eksempel på, hvordan man undgår at få tæsk i aviserne. På den måde afvæbnede de mediernes muligheder for at lave en kritisk historie og undgik, at medlemmernes motivation led skade.

Af Jakob Nørmark (tekst) og Andreas Bastiansen (foto)

Den er artikel er blevet til i et samarbejde med studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole