20200519-104351-L-1920x1280we
22 tog blev aflyst blandt andet i påsken, fordi DSB gennemførte et effektiviserings-eksperiment, hvor de ikke ville benytte de rådighedsvagter, der ellers sad klar til at tage på arbejde. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DSB i personale-bommert: Aflyste 22 tog uden grund

19. apr 2021, 06:05
Et DSB-eksperiment endte galt. Flere tog måtte aflyses, da DSB forsøgte at effektivisere brugen af personale. Passagerer fik besked om, at der manglede personale, imens sad lokoførere til rådighed og trillede tommelfingre.

Det er svært at finde noget, der er mere irriterende end et tog, der bliver aflyst på grund af sne, signalfejl eller personalemangel. Det skulle da lige være tog, der bliver aflyst helt uden grund.

LÆS OGSÅ: Vandt over DSB i sag om ytringsfrihed: - Det føles som en kæmpe sejr

Det skete for nyligt, da 22 tog blev aflyst over ti dage blandt andet henover påsken. Forklaringen til de skuffede passagerer lød, at der manglede personale. Det gjorde der bare slet ikke.

DSB har nemlig en stor gruppe ansatte på rådighedsvagter kaldet RDO (rådighedsvagter i overskud red.), der stod klar til at tage på arbejde, men som slet ikke blev brugt de pågældende dage.

Det har fået lokomotivførerne til at undre sig. På Lokomotivpersonalets områdegruppes (LPO) hjemmeside skrev formand Peter Kanstrup efterfølgende:

Jeg synes ikke, det er ok, hvis det gentager sig, og hvis man fortsætter direkte over i en sparerunde, og jeg synes heller ikke, det er ok, at det gik ud over passagerer
Peter Kanstrup, lokomotivfører i DSB og formand for Lokomotivpersonalets områdegruppe

’Årsagen til aflysningen angives, at Driften ikke må anvende RDO (rådighedsvagter i overskud red.), altså de rådigheder, som, afhængig af bopæl, sidder enten på depotet eller hjemme, men er angivet som værende i overskud(…). Det er handlinger, som kalder på en snarlig forklaring. Ikke bare til LPO, men til samtlige lokomotivførere.’

Efter henvendelser fra lokomotivførerne kom forklaringen til personalegruppen fra DSB’s ledelse. Og her lød det, at DSB ønskede at afklare, om de planlagte rådighedsvagter er nok til at dække driften, så man kan undgå at bruge de såkaldte RDO-vagter. Men DSB får det også til at lyde som om, at det er en fejl, at der i dagene slet ikke blev gjort brug af de såkaldte RDO-vagter.

’Henover påsken har vi ikke været gode nok til at anvende de RDO, der var til rådighed, hvor der i stedet er blevet aflyst togafgange. Det har naturligvis ikke været hensigten’, står der i brevet, der er underskrevet af underdirektør i DSB Michael Sloth Højgaard.

En fejl eller en ordre?

Men der er i personalegruppen tvivl om, hvorvidt det var en fejl, at vagterne ikke blev brugt. Flere DSB-ansatte mener nemlig, at der blev givet en direkte ordre om ikke at bruge rådighedsvagterne, og at årsagen til det er, at der skal effektiviseres og i sidste ende afskediges medarbejdere. Det fortæller flere ansatte til A4 Arbejdsliv.

- Vi er på sin vis tilfredse med, at DSB lægger sig fladt ned og beklager. Jeg synes egentlig, det er ok at undersøge, hvor mange rådighedsvagter der kan undværes, mens man har overtallighed, men jeg synes ikke, det er ok, hvis det gentager sig, og hvis man fortsætter direkte over i en sparerunde, og jeg synes heller ikke, det er ok, at det gik ud over passagerer, siger lokomotivføreren Peter Kanstrup.

A4 Arbejdsliv har set interne mails, hvor DSB flere gange kalder det for et eksperiment og et forsøg og direkte skriver, at det er forbudt at bruge rådighedsvagter i overskud. I en mail sendt fra en driftschef til medarbejdere i driftscentret, står der følgende:

’Vi gennemførte et eksperiment i denne uge, hvor vi undersøgte, om vi kunne afvikle trafikken normalt uden at bruge RDO’erne (de var principielt forbudt at bruge)’.

Ikke hensigten at aflyse tog

A4 Arbejdsliv har spurgt underdirektøren i DSB, om det var en fejl, at der ikke blev brugt de omtalte rådighedsvagter, eller om det var en del af et planlagt eksperiment.

- Vi er i gang med en effektiviseringsrunde i DSB. Det handler om, at der skal være et vist antal medarbejdere til at køre driften, hverken mere eller mindre. Nu er vi flere ansatte, end der er behov for. Den plan, vi mener er den rigtige, forsøgte vi så at gennemføre i praksis. Men det betyder ikke, vi skal afskedige medarbejdere. Vi afskedigede 50 medarbejdere for nyligt, eller det vil sige, at der var en stor del, der tog en frivillig fratrædelse, forklarer Michael Sloth Højgaard.

For mig lyder det stadig som om, at man i det lys vil undvære medarbejdere?

- Med udgangspunkt i aldersfordelingen og historikken for pensioneringer og kollegaer, der søger andet arbejde, kan vi temmelig nøje forudsige, hvor mange lokomotivførere, vi har brug for over de kommende måneder. Desuden tager det knap et år at uddanne nye lokomotivførere, så i perioder er vi nødt til at have en overkapacitet. Vi følger det tæt, så vi henover året har det antal, vi har brug for, så vi kan dække driften.

Det var bestemt ikke hensigten, at der skulle aflyses tog.
Michael Sloth Højgaard, underdirektør i DSB

I en mail sendt til driftscentret bliver det kaldt både et ’forsøg’ og et ’eksperiment’. Var det meningen, at forsøget skulle give aflysninger af tog?

- Det var bestemt ikke hensigten, at der skulle aflyses tog. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke var 22 tog med passagerer, der blev aflyst. Cirka halvdelen var materieltog, der kører uden passagerer.

Ja, det er en forkert formulering. Det skulle ikke have været formuleret så skarpt i det brev. Det er ikke mig, der har skrevet det brev, men jeg tager ansvaret på mig. Der skal ikke sidde nogen og føle, at det er deres fejl
Michael Sloth Højgaard, underdirektør i DSB

- Men det er en fejl, at vi som ledelse ikke fik kommunikeret ud, at det ikke handlede om, at der absolut ikke måtte bruges RDO’er (rådighedsvagter, der er i overtal, red.) Meningen var, at man skulle forklare, hvorfor man havde brugt RDO’ere, hvis man gjorde det.

I det interne brev står der, at det var ’forbudt’ at bruge RDO’ere. Det er ret tydelig kommunikation, og jeg ville som ansat i driftscentret ikke bruge den type vagter, hvis jeg fik den besked? 

LÆS OGSÅ: Togføreren Vagn må ikke bære mundbind for DSB: 'Jeg er meget utryg'

 - Ja, det er en forkert formulering. Det skulle ikke have været formuleret så skarpt i det brev. Det er ikke mig, der har skrevet det brev, men jeg tager ansvaret på mig. Der skal ikke sidde nogen og føle, at det er deres fejl.