DRserie skal dyste om Emmy

13. okt 2008
TVserien Forbrydelsen er den ene af fire tvserier fra hele verden, der skal dyste om en Emmystatuette i kategorien Bedste dramaserie.

 

Dermed har DR muligheden for at sikre sig den fjerde Emmy-statuette på seks år for en af sine dramaserier.

Det sker, når de eftertragtede priser bliver uddelt i New York natten mellem mandag den 24. november og tirsdag den 25. november dansk tid. Samtidig har skuespilleren Sofie Gråbøl også chancen for at få sin helt egen Emmy i kategorien 'Bedste kvindelige skuespiller'.

Navnene på årets nominerede blev mandag offentliggjort i forbindelse med den verdensomspændende tv-salgsmesse MIPCOM i Cannes. Og her slap 'Forbrydelsen sæson 2' gennem nåleøjet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Med nomineringen har blandt andre 'Forbrydelsens' hovedforfatter og ophavsmand Søren Sveistrup og seriens producent Piv Bernth fra DR Fiktion nu chancen for at sikre sig deres anden Emmy. For de stod også bag serien 'Nikolaj og Julie', der hjembragte en Emmy i 2003.

"Det er ganske enkelt imponerende, at komitéen nu for sjette gang siden 2002 har nomineret en af DR's dramaserier til en Emmy. I DR har vi arbejdet meget målrettet med tv-dramatikken i en årrække nu, og de mange Emmy-nomineringer vidner om den kvalitet i produktion og skuespil, som er en del af dét vandmærke, DR's dramaserier bærer," siger DR's mediedirektør Lars Grarup.

I 2002 sikrede DR sig sin første Emmy for 'Rejseholdet'.

/Newspaq/

faktaboks