Dræbt kvinde var i drukforhold

25. jul 2008
Kvinden, der styrtede i døden fra en 7. sal i Københavns nordvestkvarter, var i et kendt drukforhold med sin kæreste.

En 31-årig polsk mand er anholdt og sigtet for drab på sin jævnaldrende polske eks-kæreste, der faldt i døden fra en 7.sal på Stærevej i Københavns nordvestkvarter. På trods af bruddet mellem parret, så de ifølge vidner alligevel hinanden. 

Parret var godt kendt af politiet, da deres skænderier, ifølge den centrale vagtleder i København, ofte tog overhånd, skriver tv2.dk. I den forbindelse har politiet adskillige gange lagt vejen forbi parret, der ofte drak sig fulde og efterfølgende kom i heftigt skænderi med hinanden.

Den polske mand bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her