Dræberbakterie fundet på danske sygehuse

19. okt 2008
En dødelig bakterie er blevet fundet på to sønderjyske sygehuse. En kvinde er allerede død af infektionen.

Bakterien Clostridium difficile 27 kostede sidste år mere end 8000 briter livet, og holdes under tæt observation af sundhedsmyndighederne i hele EU.

Ifølge B.T. er 13 patienter herhjemme blevet smittet med bakterien på Brørup og Grindsted sygehus. En af de smittede - en kræftramt kvinde - er død som en følge af infektionen.

Bakterien spredes først og fremmest som en følge af dårlig hygiejne på sygehusene, og den har de seneste år været et stort problem på udenlandske sygehuse. Den er imidlertid ikke set før herhjemme.

De sygehuse forsøgte i første omgang at skjule det livsfarlige bakterieudbrud.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Da vi fik beskeden om fundet af denne bakterie, fandt vi ingen grund til at skræmme folk fra vid og sans ved at fortælle om det," siger ledende overlæge Karl M. Christensen fra Brørup Sygehus til avisen.

Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) har nu krævet en redegørelse om bakterien.

-Newspaq

faktaboks