Kristian Gintberg (tv) var sammen med Johannes Nymark vært på Dansk Melodi Grand Prix 2019. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

DR-vært siger op

21. dec 2019
Efter ni år hos DR bliver Kristian Gintberg selvstændig.

Den mangeårige vært på DR-kanalen Ramasjang, Kristian Gintberg, siger sit job op, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Mor fundet død: Nu beder politiet om hjælp

31-årige Kristian Gintberg, der blandt andet har løst mysterier og styret Ramajetterne, har besluttet at blive selvstændig.

"Efter 9 år som fastansat i DR, har jeg besluttet at prøve livet som freelancer af. Jeg vil fortsat lave indhold til DR, men vil alligevel lige sige stort TAK til alle jeg har arbejdet med på fabrikken" skriver Kristian Gintberg på Instagram.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Udover Ramasjang har Kristian Gintberg været vært på Dansk Melodi Grand Prix 2019 sammen med Johannes Nymark og på programmet "Live", som med 132.000 seere til finaleshowet ikke blev en succes.

Kristian Gintberg, der er nevø til komikeren Jan Gintberg, har desuden medvirket i "Lille Nørd" og i serien "Ramasjang Mysteriet".

Derudover har den 31-årige vært spillet med i teateropsætningen af "Hodja fra Pjort" på Folketeatret i 2016. Her spillede han rollen som Hodja.

LÆS OGSÅ: Stor mystik: Hvem har set manden på billedet?