- Han var ét med sangen og formidler fuldstændig desperationen i et endegyldigt farvel. Der er både den her desperation og melankoli over, at det allerede er sket. Og den her fornemmelse af at tale ud i blå luft til sidst. Kvinden er gået. Det berørte mig, siger Troels Lyby. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

DR-vært i tårer for åben skærm: Det rørte mig

19. jul 2020, 18:40
En sang fra den tidligere frontfigur i Turboweekend fik vært Troels Lyby til at fælde en tårer under DR-program.

Der var tårer bag solbrillerne, da Troels Lyby havde hørt musikeren Silas Bjerregaard fremføre sin version af klassikeren 'Ne me quitte pas' af den belgiske kunstner Jacques Brel. Det skriver dr.dk.

LÆS OGSÅ: Latex-onanist skaber frygt i dansk ferieby: Snak ikke til ham

Skuespilleren er vært på DR1-programmet 'Sommertogtet - lyden af vores land', hvor han sejler rundt i Danmark med kendte kunstnere, der optræder med coverversioner af sange, der betyder noget særligt for dem.

Og Silas Bjerregaard, der er tidligere forsanger i bandet Turboweekend, havde altså valgt Jacques Brel-nummeret, som han havde oversat til 'Du må ikke gå'.

- Han var ét med sangen og formidler fuldstændig desperationen i et endegyldigt farvel. Der er både den her desperation og melankoli over, at det allerede er sket. Og den her fornemmelse af at tale ud i blå luft til sidst. Kvinden er gået. Det berørte mig. Det trykkede på præcis den nerve, hvor man bliver grådlabil, siger Troels Lyby.

Ud over Silas Bjerregaard medvirker også Jørgen Klubien fra Danseorkestret og operasangeren Andrea Pellegrini i programmet, hvor de besøger Marstal, Ærøskøbing og Svendborg.

Se Silas Bjerregaard fremføre sin version af Jacques Brels 'Ne me quitte pas' her.