Dr Pepper holder Chinese Democracyløfte

25. okt 2008
Sodavandsfabrikanten Dr Pepper står ved deres løfte om at give en gratis sodavand til alle, når Chinese Democracy udkommer.

I marts måned udsendte firmaet en pressemeddelelse om, at de ville give en gratis Dr Pepper-sodavand til alle, så snart Axl Rose og co. sendte det længe ventede 'Chinese Democracy'-album på gaden.

Albummet, som Guns N' Roses har arbejdet på i mere end 10 år, er blevet udskudt så mange gange, at det i foråret 2008 altså fik sodavandsgiganten til at proklamere, at de også er perfektionister og derfor har forståelse for, at Guns N' Roses bruger så meget tid på albummet.

Men imod alle odds udkommer albummet allerede den 23. november, og i den anledning har DR Pepper nu udsendt en ny pressemeddelelse, hvori de understreger, at de ikke har tænkt sig at løbe fra løftet, skriver gaffa.dk.

Firmaet har derfor oprettet en hjemmeside, hvor amerikanere kan registrere sig for senere at modtage en kupon, der vil kunne byttes til en 0.6 liter Dr Pepper-sodavand.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks