DR genskaber X Factorsucces

4. sep 2008
DRs seersucces X Factor vender tilbage på skærmen.

Seersuccesen X Factor vender tilbage på skærmen til foråret. I den forbindelse er DR nu gået på jagt efter nye deltagere.

Udover at der skal findes deltagere til showet, skal dommerpanelet også på plads. Sidste gang var det Lina Rafn, Thomas Blachman og Remee, som både var elsket og hadet blandt publikum.

Om det bliver et gensyn med panelet, kan DRs underholdningschef endnu ikke bekræfte.

- Vi har ikke fået tilbagemeldinger endnu. Det er et stort puslespil, men jeg er helt rolig. Der vil være tre dommere, siger underholdningschef Jan Lagerman Lundme til B.T.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

De første auditions kommer til at finde sted lige efter efterårsferien, og inden da varmer DR op med X Factor-optakt, der sendes den 19. september.

faktaboks