Overalt i landet mødes erhvervsfolk hver uge i lukkede forsamlinger. De betaler op til 10.000 årligt i kontingent til klubben eller logen. Mange har hidtil trukket de penge fra i deres skatteregnskab, men det bremser en ny dom nu.

Det skriver Fagbladet 3F.

Retten i Odense har afgjort, at to revisorer selv må betale det fulde kontingent til deres loge. De kan ikke trække udgiften fra i skat. Kontingentet dækkede nemlig udgifter af ”privat karakter”, for eksempel måltider, fornøjelser, rejser osv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Det er uvist, hvor mange erhvervsfolk der er medlem af loger og klubber. Ingen kender heller de lukkede forsamlingers betydning og indflydelse. Det skyldes blandt andet, at deres medlemslister ofte er hemmelige.

- Vi vil hjertens gerne se en oversigt over, hvem der er medlem af Frimurerne og andre loger, siger sociolog Sarah Steinitz, der kortlægger og forsker i den magtelite, og er partner i analysebureauet Analyse & Tal.

Skattestyrelsen har netop offentliggjort dommen fra Odense. Den er anonymiseret, men ud fra formuleringerne ser det ud til, at revisorerne har været medlemmer af organisationen Round Table.

De betalte samlet over 17.000 kr. årligt i kontingent. Men der var ingen erhvervsmæssig begrundelse for at melde sig ind, siger dommen.

Derfor kan revisorerne ikke få fradrag for udgiften. Det fastslog først Landsskatteretten, og det er nu godkendt af retten i Roskilde.

Dermed er revisorerne i samme situation som andre, der heller ikke kan fratrække kontingent til idrætsklub og andre foreninger.

De seneste år er topfolk fra erhvervslivet og offentlige instanser også mødtes i såkaldte VL-grupper. Sarah Steinitz siger, at det for erhvervsfolk kan være en stor fordel, at de lærer også embedsmænd og topfolk fra andre sektorer at kende.

- Men vi ved meget lidt om, hvad der i virkeligheden kommer ud af det. Det kan være svært at forlange, at alle logernes medlemslister skal være offentlige, når vi ikke aner, hvad deres betydning er. Desuden er der en fin demokratisk pointe i, at man kan mødes i foreninger og organisationer uden at fortælle gud og hver mand, hvad man laver, siger Sarah Steinitz.

Hun tilføjer, at medlemmerne af VL-grupperne har nogle fordele, som andre ikke har. Typisk for loger kan man ikke bare melde sig ind, men skal godkendes til at være med.

VL-grupperne er en undtagelse ved at have offentlig tilgængelige medlemslister.

Sociolog Christoph Houman Ellersgaard fra Copenhagen Business School har også deltaget i studierne af magten i Danmark. Han siger, at det typisk er overklassen, som kommer i logerne.

- Men det er min fornemmelse, at de har haft større betydning tidligere i tiden. I dag er deres rolle mindre vigtig, siger Christoph Houman Ellersgaard.

Af og til dukker der konspirationsteorier op om, at logerne består af en gruppe magtfulde og indflydelsesrige mennesker, der har en skjult hensigt om at samarbejde med det formål at opnå økonomisk eller politisk magt eller andre fordele.

- Men det er der ingen tegn på, afviser Christoph Houman Ellersgaard.