En social- og sundhedsassistent gav en kvinde den syvdobbelte dosis, end den hun skulle have haft. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Sosu dømt: 90-årig kvinde døde

3. jun, 10:33
En kvinde på 24 år skal betale en bøde på 10.000 kroner. Egentlig var hun tiltalt for uagtsom manddrab, men tiltalen blev senere droppet.

En social- og sundhedsassistent gav en ældre borger tre gigt-piller om dagen, men hun skulle kun have haft tre piller om ugen.

Et par uger senere, i august 2017, døde den 90-årige kvinde af forgiftning. Det skriver B.T.  

LÆS OGSÅ: Efter gode erfaringer fra coronakrise: Pædagoger vil have minimumsnormeringer rykket frem

Ved Retten i Nykøbing Falster er den 24-årige social- og sundhedsassistent blevet dømt til at skulle betale 10.000 kroner. Straffen kunne have været betydeligt hårdere.

I det oprindelige anklageskrift var den unge kvinde nemlig tiltalt for gentagen forsømmelse eller skødesløshed og for derved at have forvoldt den ældre kvindes død.

Men den unge kvindes advokat havde, da sagen skulle for retten første gang, held med at få iværksat endnu en efterforskning. Siden blev tiltalen for uagtsomt manddrab droppet.

I efterforskningen viste det sig, at der havde været en række fortilfælde, hvor der var sket forgiftning med gigtpræparatet Methotrexat.

En opgørelse fra Patienterstatningen viste, at i årene 1997-2018 havde fejldosering af Methotrexat udløst erstatning i 17 sager. Heraf var 12 endt med dødsfald.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Direktør for Statens Serum Institut brød loven

Der blev i sagen også lagt vægt på, at kommunen på daværende tidspunkt ikke endnu have udarbejdet en specifik vejledning for doseringen af medicinen.