Københavns Politi foretager razzia efter illegale udlændinge i 2010. Arkivfoto. Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix

2019 slog rekord for illegal arbejdskraft: Nu falder bødehammeren snart dobbelt så hårdt

21. maj 2020, 11:05
Antallet af sigtelser af udlændinge, der arbejder ulovligt i Danmark, er vokset med mere end 50 pct. det seneste år. Ifølge arbejdsmarkedsforsker vil den nye lov om dobbelt bødestraf gøre ondt på bagmændene. Se de nye bødestørrelser her.

Politiet var sidste år på overarbejde med bødeblokken i jagten på udlændinge, der arbejder illegalt i Danmark.

LÆS OGSÅ: Udenlandske ansatte arbejder under kummerlige forhold: 'Behandles umenneskeligt ringe'

Antallet af sigtelser af udlændinge, der udfører illegalt arbejde, er eksploderet i løbet af det seneste år. Mens der i 2018 var 599 sigtelser mod udlændinge, der arbejdede uden at have papirerne i orden, har politiet foretaget hele 952 sigtelser i 2019. Det er en stigning på næsten 60 procent.

Også antallet af sigtelser mod arbejdsgivere, der benytter illegal arbejdskraft, er steget markant i samme periode. Mens politiet i 2018 rejste 504 sigtelser mod arbejdsgivere, var det tal sidste år steget til 611 sigtelser – en stigning på godt 20 procent. 

Det viser de nyeste tal fra Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter.

Stigningen i antallet af sigtelser mod udlændinge er ifølge arbejds- og migrationsforsker Bjarke Refslund fra Aalborg Universitet 'bemærkelsesværdigt'.

Han understreger, at det kan være svært præcist at sige, hvad der helt nøjagtigt ligger bag stigningen. For eksempel kan den være udtryk for, at myndigheder som Skat og politi sidste år har haft en mere koncentreret indsats på området.

- Men ikke desto mindre er det en markant stigning, der på en eller anden måde understreger, at problemerne med illegale arbejdere og social dumping ikke ligefrem bliver mindre, siger Bjarke Refslund.

Myndighedernes bødehammer gør snart mere ondt

Der er dog snart dårligt nyt for de firmaer, der hyrer ansatte uden ret til at arbejde i Danmark. En lovændring, der fordobler bødestraffene, blev i sidste uge førstebehandlet i Folketinget og er snart gældende lov, når den efter planen træder i kraft 1. juli.

- Hammeren skal altså falde hårdere for de virksomheder, der forbryder sig mod de fælles spilleregler. Det underminerer den danske samfundsmodel, hvis der opstår et parallelt og illegalt arbejdsmarked, hvor mennesker ulovligt arbejder til meget lave lønninger og under helt uacceptable forhold, sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), da lovforslaget blev debatteret i Folketingssalen.

LÆS OGSÅ: Domsmænd smides ud af arbejdsskadesager

De skærpede bødestraffe var en del af finanslovaftalen for 2020, som blev indgået af regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Du kan se de nye bødeniveauer længere nede i denne artikel.

Arbejdsmarkedsforsker Bjarke Refslund roser planen om at lade myndighedernes bødehammer ramme dobbelt så hårdt.

- Der er penge at lave på illegal arbejdskraft, og der er nogen, der tjener rigtig mange penge på det. Derfor er det kun positivt, at bødeniveauet kommer op, hvor det begynder at gøre så ondt, at man måske tænker sig om en ekstra gang, siger han.

Ifølge Bjarke Refslund, der forsker i migration og arbejdsmarked på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, er det sjældent sådan, at man kan skrue på én knap og løse hele problemet. Og sanktionernes effekt afhænger af, om risikoen vejer tungere end gevinsten for de bagmænd, der spekulerer i ulovlig arbejdskraft:

- Men jeg synes, at det foreslåede bødeniveau begynder at nå et niveau, hvor man kan sige, at dér skal man alligevel arbejde meget systematisk med illegal arbejdskraft, før det nærmer sig bødernes størrelse, siger han.

Bjarke Refslund understreger, at han ikke ved, om bødeforhøjelserne i sig selv vil ændre mønstret. Som med megen regulering, handler det om, hvorvidt der kommer handling bag ordene:

- Har politiet tid og ressourcer nok til at tage ud og få fat i virksomhederne? Bødestørrelsen kan være afskrækkende i sig selv, men hvis det virkelig skal have en effekt, skal man være sikker på, at det bliver håndhævet, og at der er en reel risiko for, man bliver fanget, siger han.

Her er de nye bødetakster for at ansætte en udlænding uden gyldig arbejdstilladelse

Bøderne ganges op pr. ansat pr. påbegyndt arbejdsmåned.

Overtrædelsen er begået uagtsomt:
Før: 10.000 kr.
Nyt: 10.000 kr.

Overtrædelsen er begået groft uagtsomt: 
Før: 15.000 kr.
Nyt: 30.000 kr.

Overtrædelsen er begået forsætligt:
Før: 25.000 kr.
Nyt: 50.000 kr.

Udlændingen har ikke ret til at opholde sig i landet: 
Før: 20.000 kr.
Nyt: 40.000 kr.

Hvor der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende 
Før: 25.000 kr.
Nyt: 50.000 kr.

Fordoblingen gælder, hvis den ulovlige ansættelse foregår som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. 

Det var i maj 2019, at Socialdemokratiet blæste til kamp for et opgør med det illegale arbejdsmarked, der ifølge statsminister Mette Frederiksen er 'en grov udnyttelse af andres elendighed' og underminerer resten af arbejdsmarkedet. Det skulle ske med en tredobling af bødestraffen og et nyt og vidtrækkende værktøj: muligheden for at fratage virksomhedsejere retten til at drive deres firma videre, hvis de ansætter illegale arbejdere.

Ønskeredskab forsvandt under forhandlinger

Ambitionen blev gentaget af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, da den nykronede regering skulle til at forhandle sin første finanslov.

- Hvis man som arbejdsgiver spekulerer i at bruge illegal arbejdskraft og har en stor fortjeneste på det, så skal det koste. Vi lever ikke i Olsen Banden-Danmark længere, der er åbne grænser, og med dem er der kommet andre arbejdsmarkedskulturer, og ikke mindst en kynisme, som vi ikke har set før. Det skal reglerne afspejle, sagde Mattias Tesfaye til A4 Arbejdsliv i november sidste år.

Den forhøjede bødestraf for illegalt arbejde blev en del af finansloven for 2020 med et solidt flertal. Men det blev uden muligheden for at forbyde arbejdsgivere med gentagne grove lovovertrædelser at drive virksomhed. 

Hvor effektivt vil det være, hvis man som bagmand kan lykkes med at indsætte en migrant som stråmand?
Bjarke Refslund, arbejdsmarkedsforsker, AAU

Den del af forslaget var nemlig væk, da regeringen og dens støttepartier kom ud af forhandlingslokalerne i Finansministeriet i december. Og det efterlader et savn hos 3F, der formentlig er den fagforening i landet, der oplever allermest illegalt arbejde i brancher som bygge og anlæg, rengøring, hotel og restauration og landbrug.

- 3F mener også, at virksomheder, der benytter den nye ordning (positivlisten for faglært arbejdskraft, red.) og misbruger det til illegal, sort arbejde, tvangsarbejde m.m. skal kunne fratages retten til at drive virksomhed, skriver forbundssekretær Søren Heisel i et høringssvar på vegne af fagforeningen.

'De bliver ved, så længe det kan betale sig'

Bjarke Refslund kan godt se potentialet i at fratage folk retten til at drive virksomhed som værktøj mod illegalt arbejde.

- Man kunne godt forestille sig en løsning, hvor gentagne tilfælde af lovbrud med skærpende omstændigheder gjorde, at man kunne fratage retten til at drive erhverv i en periode. Det tror jeg godt kunne have en vis effekt, siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren mener dog, at man skal være yderst påpasselig med en sådan løsning.

- For det første er det et voldsomt indgreb, da det kan betyde, at man tager brødet ud af munden på folk. For det andet, hvor effektivt vil det være, hvis man som bagmand for eksempel kan lykkes med at indsætte en migrant som stråmand i en spidsfindig virksomhedskonstruktion, hvor pengene ender hos bagmanden alligevel? Det har vi set eksempler på før, siger Bjarke Refslund.

- I de mest grelle tilfælde er jeg ret sikker på, at de nok skal finde en måde at arbejde rundt om en sådan regulering. Jeg tror, at de bliver ved, så længe det kan betale sig, siger han.

Arbejdsgivere og fagbevægelse uenige

Både Dansk Arbejdergiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er godt tilfredse med, at den skærpede bødestraf snart er en realitet. I de høringssvar, som organisationerne har indsendt, er der dog en væsentlig uenighed, nemlig størrelsen på bøden for uagtsomt at ansætte en illegal arbejder.

Lige præcis den bødestraf er nemlig ikke blevet fordoblet i den nye lov. Det glæder DA, der mener, at en simpel fejltagelse begået af en hæderlig virksomhed, der måske er blevet narret af falske papirer, ikke skal dobbletstraffes på samme måde som virksomheder, der bevidst spekulerer eller udviser grov uagtsomhed.

FH undrer sig til gengæld over, at bøden for uagtsomt lovbrud forbliver på det samme niveau.

- Bødeniveauet bør konsekvent fordobles, skriver næstformand Arne Grevsen således i FH's høringssvar.

I samme lovforslag indgår også en udvidelse af den såkaldte positivliste, der gør det muligt for udenlandske arbejdere udenfor EU at få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de kan tilbyde arbejdskraft, som vi mangler i Danmark.

Udvidelsen åbner for, at også faglærte kan benytte sig af ordningen og komme til Danmark. Det har medført kritik fra fagbevægelsen og venstrefløjen, da loven står til at træde i kraft 1. juli – midt i en rekordhøj arbejdsløshed som følge af coronakrisen. Dansk Folkeparti og Nye Borgerligere har kritiseret udvidelsen for at føre til mere indvandring.

Under debatten af lovforslaget spurgte flere partiers ordførere, om det var muligt at opdele lovforslaget, så de kunne stemme for bødeskærpelserne, men uden at stemme for den planlagte udvidelse af positivlisten. Det forslag var udlændinge- og integrationsministeren umiddelbart positiv over for.

LÆS OGSÅ: Trods hjælp til AMU er fremtiden stadig uvis: Hjælpepakke rammer skævt

Under debatten kom det også frem, at Venstre og Konservative har tænkt sig at stemme for begge dele af lovforslaget.