Din leders stil kan gøre dig syg

25. jan 2014, 08:00
Chefer, der ikke har fokus på vores forskelligheder, gør os syge. Det viser norsk undersøgelse.

En undersøgelse fra Universitetet i Bergen viser, at hvis ikke arbejdspladsen kan finde ud af at skelne mellem etniske grupper, så lider arbejdsmiljøet. Det kan føre til konflikter og vanskeligheder. Nogle gange kan fravær og psykisk helbred føres direkte tilbage til ledelsesstilen. Det skriver skriver norske tu.no.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af samtaler med 12 norske ansatte. Alle fra forskellige arbejdspladser og alle med indvandrerbaggrund.

Den form for ledelse, der er bedst, er mangfoldighedsledelse. Det vil sige, at der er fokus på respekt, tolerance og forskellighed.

De ansatte, der blev spurgt, var enige om, at en leder bør anerkende forskelle hos sine ansatte. Det er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, skriver tu.no.

Hvis lederen ikke kan finde ud af, at anerkende etniske gruppers forskelligheder, kan det skabe sygefravær.

”Resultaterne fra undersøgelsen viser at lederen spiller en nøglerolle for indvandreres trivsel og tilpasning på arbejdspladsen. Netop derfor er det vigtigt at få mere kendskab til god mangfoldighedsledelse,” siger Gro Mjeldheim Sandal, profosser i psykologi ved UiB til tu.no.

Kilde: tu.no