Diaz overvejer ægteskab med Anistons ekskæreste

11. sep 2008
Cameron Diaz er komplet hovedkulds forelsket i Jennifer Anistons ekskæreste.

Diaz blev kærester med modellen Paul Sculfor i den tidlige sommer, efter at Aniston forlod ham i foråret til fordel for Diaz ekskæreste John Mayer, det skriver B.T.

Diaz og Sculfor blev senest set under US Open, hvor de brugte mere tid på at kysse, nusse og hviske end på at se tennis. Til stor irritation for deres fælles venner, som også sad i tilskuerbåsen.

Parret er helt optaget af hinanden og rygterne går, at de endda overvejer ægteskab. Kort tid efter at parret havde mødt hinanden fik Diaz eftersigende en ring med en kæmpe sten af sin nye kærlighed, og den går hun med dagligt.

Diaz har tidligere været tilbageholdende med at ville tale om ægteskab, men siger, at ægteskab kommer, når det kommer.

Det noget udsædvanlige kærestebytte har været mere til Diaz fordel end til Anistons. Diaz og Sculfors store forelskelse er en noget anden og mere lykkelig historie end Aniston og Mayer. De to gik fra hinanden for kort tid siden, øjensynligt fordi Mayer alligevel ikke gad være kæreste med Friends-stjernen.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her