Bent Horn Andersen, chefkonsulent, DI Foto: Pressefoto/Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansk Industri: Hvad kan vi bruge grænseværdier i arbejdsmiljøet til?

13. feb 2020, 19:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Hvis vi skal fortsætte med at opdatere grænseværdier, må vi også have en tilgang til, at virksomhederne kan bruge grænseværdierne aktivt til at vurdere, om arbejdsmiljøet er sikkert, mener Dansk Industri.

BESKÆFTIGELSESMINISTER Peter Hummelgaard udsendte den 4. februar en pressemeddelelse om, at grænseværdien for krom-6 bliver sænket til det laveste niveau i EU, og at en række yderligere indsatser skal supplere grænseværdien for at sikre beskyttelsen af de ansatte. Dette var resultatet af drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter, som et bredt politisk flertal i Folketinget nu har nikket til.

LÆS OGSÅ: Ansatte risikerer lungekræft: Folketinget strammer reglerne for kræft­fremkaldende stof

Men hvordan er det lige med grænseværdier, og hvilken rolle spiller de i Danmark. Sagen om krom-6 er et illustrativt eksempel på betydningen af grænseværdier.

Krom-6

Krom-6 er kræftfremkaldende stof, hvor der ikke kan fastsættes et nedre sikkert niveau. I stedet laver man en teoretisk beregning af, hvor mange ekstra kræfttilfælde, man vil se ved en given koncentration. Det er derefter en politisk beslutning, hvilket niveau man vil ligge på. Et ofte brugt mål vil være, at der teoretisk vil ses ét ekstra kræfttilfælde blandt 10.000-100.000 lønmodtagere, som udsættes for grænseværdien i 8 timer om dagen, 40 timer om ugen i 40 år, svarende til et helt arbejdsliv. Heldigvis vil de danske arbejdspladser være vekslende med indlagte pauser, så man i praksis udsættes i langt kortere tid. Antal kræfttilfælde skal så holdes op imod, hvad der er teknisk muligt.

Før i tiden havde man en fingerregel om, at hvis man lå på 10 procent af grænseværdien, så behøvede virksomheden ikke umiddelbart at gøre mere. Denne forståelse mangler vi i dag
Bent Horn Andersen, chefkonsulent, DI

I 2017 vedtog EU’s ministerråd en grænseværdi for krom-6 på 0,005 mg/m3 fra 2025. Danmark har haft 0,005 mg/m3 siden 1996, så på den måde har vi været på forkant. Da EU grænseværdien skal gælde i hele EU, og da vi i Danmark har en tro på, at vi har en høj arbejdsmiljøstandard, er det måske ikke urimeligt, at vi prøver at stille større krav til arbejdsmiljøet herhjemme.

Unødig påvirkning over grænseværdi

Men hvad betyder det så egentligt, at vi nu får den laveste grænseværdi i EU og måske i verden? Generelt har virksomhederne kun brugt grænseværdierne, som en ekstra intern kontrol af om foranstaltningerne var i orden. Arbejdstilsynet afskaffede måleteknikerne for 30 år siden, fordi man i højere grad gik over til at stille metodekrav. Dvs. at hvis man svejser, er det ikke nok at ligge under grænseværdien, man skal altid have udsugning. Samtidig blev der lagt mere vægt på den såkaldte ”unødig påvirkning”, som betyder, at hvis der findes metoder til at nedsætte udsættelsen, så skal man gøre det uanset, at man ligger under grænseværdien.

LÆS OGSÅ: Nyt notat afslører: Så mange er blevet syge af kræftfremkaldende stof

"Unødig påvirkning"-begrebet har været en succes, fordi det udfordrer virksomhederne til at finde mindre farlige stoffer eller bedre løsninger. Ligesom det er med til at sætte ensartede metodekrav inden for de forskellige brancher, som bliver brugt af Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (BFA’erne) til at lave brancherettede vejledninger.

Den tilgang ses også ved, at den nye grænseværdi skal suppleres med andre generelle krav i forbindelse med udsættelse for krom-6, suppleret med at give svejseuddannelsen et servicetjek samt følge op med informationsaktiviteter.

Stiller krav til myndigheder om at tænke sig om

Men måske er vi alligevel kommet for langt i succesen med at holde udsættelsen så lav som mulig? I hvert fald oplever virksomhederne, at Arbejdstilsynet ikke bruger grænseværdierne, men oftere vurderer arbejdsmiljøet ud fra, om det lugter, eller om der ligger støv på flader, selvom der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem lugt og sundhedsfare. Virksomheder oplever, at selvom man kan dokumentere, at man ligger på helt ned til 2 procent af grænseværdien, så kan man stadig få et påbud om at skulle reducere udsættelsen.

Så hvad skal vi så bruge grænseværdierne til?

Der er ingen tvivl om, at "unødig påvirkning"-begrebet har ført til meget godt med sig, men bør grænseværdierne ikke også have en værdi i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde?

Virksomhederne har også brug for retningslinjer, så de selv kan kontrollere, om de gør det godt nok
Bent Horn Andersen, chefkonsulent, DI

Før i tiden havde man en fingerregel om, at hvis man lå på 10 procent af grænseværdien, så behøvede virksomheden ikke umiddelbart at gøre mere. Denne forståelse mangler vi i dag.

Virksomheder efterspørger klare retningslinjer

Virksomhederne vil allerhelst have klare retningslinjer, men kan ikke få det. Det er der gode grunde til, fordi det er virksomhederne, som får de gode ideer, og virksomhederne som hele tiden udvikler nye metoder til at forbedre arbejdsmiljøet. Myndighederne vil derfor per definition altid være bagud med viden om udviklingen. Men virksomhederne har også brug for retningslinjer, så de selv kan kontrollere, om de gør det godt nok.

Hvis vi derfor skal prioritere arbejdet med at fastsætte opdaterede grænseværdier, så må vi også have en tilgang til, at virksomhederne kan bruge grænseværdierne aktivt til at vurdere, om arbejdsmiljøet er sikkert. I Holland bruger man eksempelvis et såkaldt trafiklysprincip, som går ud på, at når man ligger på under eksempelvis 10 pct. af grænseværdien, så er man i den grønne zone, og behøver ikke at gøre yderligere. Ligger man højere, så skal man arbejde på at gøre det bedre (gul zone), og hvis man ligger endnu højere, så siger det sig selv, at der øjeblikkeligt laves skal foranstaltninger (rød zone).

Måske var det en metode, vi også kunne bruge i Danmark?