Alle landets kommuner skal modtage en bonus på mindst 5000 kroner for hver privat arbejdsplads, der er eller bliver skabt i kommunen. Sådan lyder et nyt forslag fra Dansk Industri, som vil gøre det attraktivt for kommunerne at tiltrække og fastholde private virksomheder og dermed skabe arbejdspladser lokalt.

Helt konkret går forslaget ud på, at kommunerne skal have en såkaldt jobpræmie for hver privat arbejdsplads, der er inden for kommunens grænser - og hver gang, der skabes en ny arbejdsplads. Det skal give kommunerne incitament til at arbejde for at tiltrække flere virksomheder.

Til gengæld mister kommunerne ifølge DI-forslaget deres andel af selskabsskatten, og den kommunale dækningsafgift på erhvervsejendomme bliver beskåret eller fjernet helt fra de kommuner, der fortsat afkræver virksomhederne en sådan afgift.

Spørger man direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard, har Dansk Industri valgt at komme med forslaget, fordi organisationen vil give kommunerne en større gevinst for at medvirke til at skabe private arbejdspladser

- Det bliver tydeliggjort for kommunerne, at de får en gevinst ved at skabe rammerne for flere arbejdspladser, når de får et bestemt beløb per privat arbejdsplads i kommunen. I dag er den gevinst mere indirekte, fortæller han.

Derudover lægger Kent Damsgaard vægt på, at den nye ordning vil skabe mere stabilitet hos kommunerne. I dag får kommunerne en andel af de lokale virksomheders selskabsskat, men da en kommune ikke kan være sikker på, hvordan økonomien arter sig i de virksomheder, der ligger i kommunen, er der ingen garanti for, at selskabsskatten holder sig på samme niveau hvert år.

Derfor mener Dansk Industri, at det er en fordel for kommunerne at være sikret et bestemt beløb per privat arbejdsplads, der findes inden for kommunens grænser, frem for en svingende indkomst fra selskabsskatten.

- Selskabsskatten varierer meget fra år til år, hvilket kan gøre det besværligt for kommunerne at planlægge ud fra. Men hvis byrådet overvejer, om der skal etableres et nyt erhvervsområde eller et nyt boligområde, ved byrådet, at der følger en jobpræmie med et nyt erhvervsområde, hvilket skaber en økonomisk gevinst i sidste ende, lyder det fra Kent Damsgaard.

- Men kommunerne er jo ikke garanteret, at der bliver oprettet arbejdspladser, så hvordan kan det være en gevinst for dem at vinke farvel til selskabsskatten?

- Der er selvfølgelig ingen garanti for, at der bliver skabt et bestemt antal arbejdspladser, men vi kan se, at der i de kommuner, der er erhvervsvenlige, som har en bedre dialog med virksomhederne, bliver skabt nye arbejdspladser. På den længere bane, er der helt klart en sammenhæng mellem de to ting.

Eftersom der er flere kommuner, som i dag får mange penge i kassen via selskabsskatten, kan det ikke undgås, at de vil miste noget i første omgang. Men ifølge Dansk Industris direktør, Kent Damsgaard, vil jobpræmien være med til at udligne den skævvridning, der er mellem kommunerne, da pengene med jobpræmien vil blive mere ligeligt fordelt mellem kommunerne.

Dermed kan forslaget fra DI også ses som et aktuelt indspark i den verserende debat om en kommunal udligningsordning, der skal stille landets kommuner mere lige end den nuværende ordning.

- Der vil selvfølgelig være både vindere og tabere, men der er væsentligt flere vindere end tabere. Der er relativt få kommuner, der får en stor del af selskabsskatten, som de ikke længere vil modtage med den her ordning. Til gengæld vil kommunerne have nemmere ved at planlægge ud fra jobpræmien fremfor en selskabsskat, der svinger fra år til år, siger han og fortsætter.

- Vores vurdering er, at hvis man indfører ordningen over en årrække på for eksempel fire-fem år, er det ikke noget, som vil påvirke den enkelte kommune ret meget

Derudover lægger direktøren vægt på, at kommuner med mange mindre virksomheder vil få en større gevinst med jobpræmien frem for selskabsskatten, da de i dag ikke får en stor del af selskabsskatten, men til gengæld har mulighed for at hjælpe lokale virksomheder med at oprette arbejdspladser og dermed vil modtage jobpræmien.

- Fra i dag, hvor gevinsten er skævt fordelt på nogle få kommuner, vil den fremover blive meget mere lige fordelt på landets kommuner.

Avisen Danmark har bedt KL, Kommunernes Landsforening, om en kommentar til DI-forslaget. Men da der for tiden forhandles om kommunernes økonomi og i øvrigt er debat om en ny kommunal udligningsordning, der skal omfordele penge mellem kommunerne, vil KL ikke kommentere forslaget.

I Billund Kommune, som er en af de kommuner, der modtager en høj andel af selskabsskatten sammenlignet med kommunens andel af private arbejdspladser, er det ikke et forslag, der møder begejstring fra kommunens borgmester, Ib Kristensen (V).

- Man bliver nødt til at have arbejdsløshedsprocenten med i overvejelserne. Når vi er en af de kommuner med den laveste arbejdsløshedsprocent, er det endnu sværere at være med til at skabe private arbejdspladser - vi har ikke medarbejdere til det. Og det er faktisk vores største problem - der eftersøges arbejdskraft i vores kommune, siger han.

Hvis forslaget skulle blive indført, er Ib Kristensen overbevist om, at det ikke vil komme til at påvirke antallet af arbejdspladser i Billund Kommune.