DF vil kunne udvise arbejdsløse udlændinge

18. nov 2008
Danmark skal ikke brødføde arbejdsløse udlændinge. Så kontant er udmeldingen fra Dansk Folkepartis EUordfører, Morten Messerschmidt.

 

EU skal ikke forhindre Danmark i at udvise udlændinge, hvis de er arbejdsløse og dermed belaster samfundet økonomisk.

Morten Messerschmidt reagerer efter, at EF-Domstolen i en ny dom har fastslået, at den tyske stat ikke har lov til at udvise den tyrkiske statsborger Hakan Er, der som helt lille blev familiesammenført med sin far i Tyskland. Nu er Hakan Er voksen - og arbejdsløs.

"Den dom gælder dermed også i Danmark. Så selv om vi får regeringen med på at udvise udlændinge, som ligger samfundet til last, så kommer vi ikke langt med det, for det vil være i strid med EU-reglerne," siger Messerschmidt med henvisning til, at Danmark er en del af EU's associeringsaftale med Tyrkiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Messerschmidts harme møder dog ikke megen forståelse hos hverken Socialdemokraterne, de Konservative eller Enhedslisten.

"Det er en helt, helt umenneskelig måde at tænke på, at det kun er de borgere, som bidrager økonomisk til samfundet, der skal have lov til at være her. Skal alle folkepensionisterne så også udvises?," spørger Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen.

faktaboks