DF vil forbyde kommuner at spekulere

17. okt 2008
Kommunerne skal ikke bruge skatteborgernes penge til at spekulere i aktier.

Det mener formanden for Folketingets kommunaludvalg, Hans Kristian Skibby (DF), der vil have et forbud mod kommunal gambling med skatteborgernes penge.

"Jeg går ind for et forbud mod, at kommunerne handler med aktier for at sikre, at kommunerne ikke mister borgernes penge på den her ordning," siger Hans Kristian Skibby til TV Avisen.

Det er uvist, hvor mange penge kommunerne har ude at svømme i den nuværende finanskrise og har tabt på aktier. Men det vil DF nu have velfærdsminister Karen Jespersen til at redegøre for.

Forleden kom det frem, at Københavns Kommune har sat 430 millioner kroner i danske og udenlandske aktier. Det svarer til syv procent af kommunens fri likvide midler. Også Frederiksberg og Horsens har sat millioner i aktier.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Loven tillader, at op mod 15 procent af kommunernes likvide kapital må placeres i aktier via investeringsforeninger.

-Newspaq

faktaboks