Marie Krarup har valgt at trække sig fra Dansk Folkepartis bestyrelsen fra partiets Folketingsgruppe. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

DF-profil har fået nok: Forlader gruppebestyrelsen

16. jan, 13:56
Dansk Folkepartis integrations- og undervisningsordfører, Marie Krarup, har torsdag trukket sig fra bestyrelsen fra partiets folketingsgruppe.

Selvom det blot er et halvt år siden, at Dansk Folkepartis Marie Krarup blev en del af partiets gruppeledelse, har hun nu valgt at trække sig fra posten, skriver Berlingske

LÆS OGSÅ: Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Så mange tror på konflikt

Sagens hovedperson har ikke ønsket at udtale sig om udtrædelsen, men partiets gruppeformand, Peter Skaarup, forklarer, at det er hendes egen beslutning. 

- Hun har hellere villet koncentrere sig om de mange ordførerskaber, hun har, og mindre om det organisatoriske arbejde, som der trods alt er en del af, hvor man skal planlægge aftengruppemøder, sommergruppemøder og den slags af det 'kedelige arbejde', siger han til Berlingske.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Partiets nuværende psykiatri- og sundhedsordfører, Liselott Blixt, indtræder i gruppeledelsen i stedet for Marie Krarup. Peter Skaarup forklarer ved samme lejlighed, at beslutningen om hendes indtræden i gruppen er truffet i fuld enighed. 

Marie Krarup har været med af Folketinget siden 2011 og stiller op i Sydjylland Storkreds. 

LÆS OGSÅ: Dansk håndbold­stjerne angriber TV 2