DF freder regeringen i udlændingesag

9. aug 2008
Dansk Folkeparti har raslet med sabelen i sagen om EUs indflydelse på den danske udlændingepolitik. Men partiet er ikke parat til at gå hele vejen og vælte regeringen.

Sagen om EU's indflydelse på den danske udlændingepolitik er måske nok ubehagelig for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Men den kommer ikke til at koste regeringen livet.

Det slår Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, fast.

- Vi vælter ikke regeringen. Vi har selv sat regeringen ind, lød det fra Thulesen Dahl, der sammen med blandt andre Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, deltog i en paneldebat om EU i Odense Congress Center lørdag.

Dansk Folkeparti har tidligere truet regeringen med ikke at ville stemme for finansloven, hvis ikke regeringen finder en løsning på den storpolitiske sag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks