- Jeg var usikker, og når folk kom og brokkede sig, tog jeg det personligt. Men efterhånden lærer man, at det ikke handler om mig, men om uniformen, siger Jesper Jørgensen, der har været lokomotivfører hos DSB i 16 år. Foto: Henning Due

For lokoføreren Jesper er konflikter en del af hverdagen: Fik skalle af Brøndby-tilhænger

18. dec 2019
Spytklatter, fuck-fingre og voldelige fodboldfans er en del af hverdagen for landets lokomotivførere. I den daglige kamp med sure kunder og forsinkelser hjælper det at bruge humor, fortæller lokomotivfører Jesper Jørgensen. Men der er også glade kunder, og så har han Danmarks bedste udsigt fra sit 'kontor'.

- Godmorgen. Det er lokomotivføreren med en meddelelse. Toget her kører kun til Sorgenfri Station på grund af signalproblemer på Lyngby Station. Der er indsat S-tog-busser mellem Sorgenfri Station og Gentofte Station. Beklager forsinkelsen.

Hvis man vil opleve den slags indestængt hverdagsvrede blandt danske pendlere, skal man sætte sig ind i et forsinket S-tog en mørk og kold morgen i december.

Der råbes ikke nødvendigvis i kupeerne, men der skumles, mumles, rystes på hovederne, og der smiles, som Gene Hackman smiler. Ondskabsfuldt.

Og vil man have vreden at føle, skal man arbejde som lokofører.

Da flere hundrede mennesker – inklusiv denne skribent – forsøger at mase sig ud på perronen på samme tid, bliver det for meget for en midaldrende mand.

- Hvorfor siger I ikke til folk, at de skal dele sig i to grupper? Én, der går ud, og en der går ind?, råber manden til togpersonalet.

Grimme sider af pæne mennesker

Den slags dage gruer lokomotivfører Jesper Jørgensen for at tage på arbejde.

I skudlinjen

Hvordan er det at stå op og gå på arbejde med risiko for at blive råbt af og blive kaldt 'dumme svin' og det, der er værre? Hvordan håndterer man mennesker, der spytter efter en, bare fordi man passer sit arbejde? Hvor finder man glæden i et arbejde, som omverdenen har negative fordomme om?

I en ny interviewserie giver A4 Arbejdsliv ordet til danskere, der arbejder i hverdagens skudlinjer. Dette er det andet interview i serien. Første interview 'P-vagten Martin: Det er ikke værd at få tæsk for en bøde på 510 kroner' blev bragt 13. december.
 

- Nogle gange tænker jeg da: 'Åh nej, bare det ikke bliver aflyst'. Jeg kan se på sms’en på vej ind på arbejdet, hvis der er problemer, og når det sker, kan jeg godt gå i gang med at forberede mig mentalt på arbejdsdagen, siger han.

LÆS OGSÅ: P-vagten Martin: Det er ikke værd at få tæsk for en bøde på 510 kroner

I de 16 år, den 46-årige lokofører har iklædt sig i DSB-uniformen, har han måtte lægge øre og krop til lidt af hvert. 

- Man ser nogle grimme sider af pæne mennesker. Mennesker, der ser pæne ud, men som har et grimt sprog eller taler nedladende til én, og hvor man bagefter tænker: 'Dén havde jeg sgu ikke lige set komme', siger han og sukker:

- Vi står på øretævernes holdeplads, for der er sjældent andre til at tage skideballerne.

Hjernen og kroppen reagerer på en måde, man ikke er klar over, at den kan, og det meste slår fra, og man tænker ikke over det, man gør, når det er sket.
Jesper Jørgensen, lokomotivfører, DSB

Med tiden er Jesper Jørgensen blevet bedre til at håndtere de konflikter, som han støder ind i som lokofører, men i starten var det svært.

- Jeg var usikker, og når folk kom og brokkede sig og rettede deres frustrationer mod mig, tog jeg det personligt. Men efterhånden lærer man, at det ikke handler om mig, men om uniformen, siger han.

Men det er stadig 'irriterende', synes han.

- Men jeg tager det ikke med hjem mere.

Ingen griner af grumme oplevelser

Når det går galt – og det sker jævnligt – er det i fællesskabet, at Jesper Jørgensen og kollegerne henter støtte og får hjælp til at håndtere sure tilråb fra kunder, konflikter eller det, der er værre.

En opgørelse fra DSB viser, at der i 2018 var 199 rapporterede tilfælde af voldstrusler mod en DSB-ansat og 218 tilfælde af vold. Til sammenligning var der 119 tilfælde af voldstrusler og 334 tilfælde af vold i 2016. Det markante fald i antallet af hændelser tilskriver DSB en målrettet indsats, som blev sat i søen i 2018. 

- Ligegyldigt hvad du har oplevet, er der ingen kolleger, der griner af dig, og der er altid nogen, der har prøvet noget lignende. Vi bruger hinandens erfaringer, og vi spørger hinanden. 'Hvad gjorde du i den situation?', siger Jesper Jørgensen.

Blandt nye lokoførere er det især påkørsler og ballade i forbindelse med fodboldkampe, der snakkes om i plenum.

- Både fordi de er bange for at opleve det, eller fordi de har oplevet det, siger Jesper Jørgensen.

Statistisk set har en lokomotivfører en påkørsel hvert ottende år, og Jesper Jørgensen havde sin første efter ti år i jobbet. Det skete i Valby i april 2013, hvor en passager kom gående på perronen og faldt ned foran toget, netop som Jesper Jørgensen kørte S-toget ind på stationen.

- Personen faldt ned på sporet, og jeg kunne ikke se, hvad der skete. Da jeg kikkede ud, kunne jeg se, han var på vej op igen, og at han ikke var kommet til skade. Det viste sig, at han havde tabt nogle penge, som han ledte efter, da han faldt ned på sporet.

Når folk så kommer hen til mig og brokker sig og siger, at 'det sgu ikke er i orden', eller en eller anden Karl Smart går forbi og peger på sit ur, så tænker jeg 'herregud'.
Jesper Jørgensen, lokomotivfører, DSB

Jesper Jørgensens værste oplevelse var, da han fandt en person på togsporene ved perronen på Albertslund Station.

- Begge arme var kørt af, og hovedet var smadret. Der fik jeg et sug i maven, og når det sker, skal vi kontakte en påkørselsvagt, som vi taler med. I løbet af et par timer har man fortalt om forløbet fem-seks gange, og det hjælper. Efter fem dage var jeg tilbage på jobbet, fortæller han.

Det har været hårde oplevelser.

- Vi har en alarmknap, man skal trykke på, når det sker, og så skal man bare sidde og vente på, at politiet kommer. Hjernen og kroppen reagerer på en måde, man ikke er klar over, at den kan, og det meste slår fra, og man tænker ikke over det, man gør, når det er sket. Nogle gange sidder man bare stille, andre gange har man problemer med at sove. 

Fik skalle af Brøndby-fan

Selv for en garvet lokofører som ham kan det være svært at forberede sig på de oplevelser, jobbet kan føre med sig.

- Hvordan ruster man sig til optøjer i toget efter en fodboldkamp? Det er jo svært at køre et tog, så godt man har lært, når der smadres vinduer og trækkes i nødbremser ude i kupeerne, siger han.

Den slags sker relativt ofte.

- Folk råber af os næsten hver weekend. Typisk dem, der slås i toget.

En martsdag i 2015 blev Jesper Jørgensen selv en del af DSB's volds- og trusselsstatistik, da han kørte hjem fra arbejde i et Intercity-tog fra København til Korsør. En gruppe Brøndby-fans begyndte at skubbe til en FCK-fan, og da Jesper Jørgensen sammen med lokoføreren gik imellem dem, nikkede en af Brøndby-tilhængerne ham en skalle.

- Jeg stod bare og kiggede på ham, mens han råbte og skreg, siger han.

Der gik to år, før politiet fandt gerningsmanden, der endte med at få 40 dages ubetinget fængsel for vold mod tjenestemand. 

- Så sker der det, at man trækker sig lidt næste gang.

Der kan man godt sige: 'Så lykkedes det sku, nu bliver det Østerport, og det kan anbefales at tage et andet tog'. Altså hvor man kan høre, at jeg er medfølende og opgivende på deres vegne.
Jesper Jørgensen, lokomotivfører, DSB

Den slags konfrontationer lærer man af, og Jesper Jørgensen mener selv, at han er blevet bedre til at vælge sine kampe. Det kommer an på situationen. Er der signalproblemer, ved han, at problemerne som regel bliver løst relativt hurtigt.

- Der kan du ikke gøre så meget andet end at meddele til passagerne, at der er signaluorden. Når folk så kommer hen til mig og brokker sig og siger, at 'det sgu ikke er i orden', eller en eller anden Karl Smart går forbi og peger på sit ur, så tænker jeg 'herregud'. Jeg ved da godt, at det er irriterende, og jeg pendler jo selv, men det er jo ikke vores skyld, siger han. 

Mistede selv besindelsen

I de situationer holder han sig som regel på høflighedens smalle sti, men selv en rutineret lokofører kan miste besindelsen.

- For cirka to år siden holdt jeg stille i Birkerød i tre timer med toget om eftermiddagen, hvor folk var på vej i byen, fordi CBTC-systemet (signalsystemet, red.) var gået ned, og computeren gik ned, husker han.

Jesper Jørgensen gjorde, som han plejer. Forsøgte at tale pænt og diplomatisk til passagerne og hente information fra fjerncentralen for at informere om, hvad der skete.

- Og på et tidspunkt bliver man kortere for hovedet, end man normalt ville være, fordi folk bliver ved med at brokke sig, siger han.

Da en ældre dame bliver ved med at sige til ham, at han må 'tage sig sammmen og bestille busser', og at det er 'din opgave at få det til at virke', får han sagt til kvinden, at han 'jo for fanden ikke kan trylle'. 

Andre typer passagerer kan også fremprovokere den mindre diplomatiske side af Jesper Jørgensen, og det sker som regel på Høje-Taastrup Station.

- Cirka en gang om ugen møder jeg en gruppe unge rødder, som elsker at blokere døren, og som får beskeden: 'Nu skrider du kraftedme'. 

Men oftest er aggresssionerne rettet den anden vej. Mod ham.

Fuck-fingre er en del af 'rutinen'.

- For eksempel når folk er på vej ned ad en rulletrappe og løber hen mod togdøren og lige ikke når at komme med. Så får man lige sådan en, siger Jesper Jørgensen og strækker sin ene langemand frem.

I en periode var det også populært med spytklatter.

Det er ikke noget, vi er blevet undervist i, men jeg havde selv en togkørelærer, der forsøgte at skabe godt humør via højttaleren, når der var problemer med togdriften. Det koster jo ikke noget at skabe en 'feel good'-stemning.
Jesper Jørgensen, lokomotivfører, DSB

- Når folk føler sig forurettet eller cykler på perronen, og man siger til dem, at de ikke må det. Så kan der godt komme en bemærkning som 'hold nu kæft', 'fuck dig' eller en spytklat, siger han.

Ballademagerne møder han oftest om aftenen og især i weekenderne, og det er især mænd mellem 35 og 45 år.

- De arbejder på kontor og er velklædte, jakkesætsagtige typer, og når de så går i byen med vennerne, tror de, at de ved alt om alt. Engang var der én, der sagde til mig: 'Jeg kan kraftemede godt køre det tog. Det kan sgu ikke være så svært', siger Jesper Jørgensen.

Har landets bedste kontorudsigt

Inden for de sidste ti år er han og kollegerne begyndt at bruge mere humor for at opbløde passagernes sure miner.

- Det er ikke noget, vi er blevet undervist i, men jeg havde selv en togkørelærer, der forsøgte at skabe godt humør via højttaleren, når der var problemer med togdriften. Det koster jo ikke noget at skabe en 'feel good'-stemning, siger han.

Det griber han til, hvis han for eksempel har holdt og ventet på signal i 20 minutter ved Østerport Station.

– Der kan man godt sige: 'Så lykkedes det sku, nu bliver det Østerport, og det kan anbefales at tage et andet tog'. Altså hvor man kan høre, at jeg er medfølende og opgivende på deres vegne, siger Jesper Jørgensen.

Trods alle problemerne er han glad for sit arbejde, og han har da også gode oplevelser med passagerne.

- Da jeg på et tidspunkt skulle køre til Emdrup Parken/Buddinge med et aflyst tog og forlod Ryparken Station, bankede det pludselig på døren. Da jeg åbner, står der en ung kvinde og fortæller, at hun ikke nåede ud af toget, fordi hun var faldet i søvn. Jeg bremsede toget ned og satte hende af på Emdrup Station og fik som tak en pose chokolade af hende.

Det sker også dagligt, at folk siger tak for turen til Jesper Jørgensen.

- Eller 'god weekend'. Det er den slags skulderklap, man lægger over i rygsækken og husker.

Hvad er det bedste ved dit job?

- At jeg kører rundt hver dag og ser de fire årstider i landskabet, og så har jeg et kontor med Danmarks bedste udsigt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her