SF-profil: Solidarisk EU skal få vores arbejdsmarkeder ud af krisen
Covid-19 har i den grad svækket vores europæiske arbejdsmarked. Mange virksomheder har enten måttet afskedige medarbejdere eller sende dem hjem på lønkompensation. Det har ført til, at 59 mio. job nu er i risiko for at forsvinde.
Det betyder, at mere end hvert fjerde job i Europa lige pludselig er blevet en løs ansættelse, fordi mange medarbejdere er sendt hjem uden at vide, om der er et job til dem efter coronakrisen. Det er en situation, der på mange måder minder om finanskrisen for 12 år siden.
LÆS OGSÅ: Dagpengedækning skaber frygt: Rekordmange forsikrer sig mod ledighed
Beskæftigelsens fald skyldes især, at efterspørgslen er faldet. Det har ført til det største produktionschok i Danmark siden 1991. Fordi Europas forsyningskæder er forbundet, rammer krisen selvfølgelig ikke kun den danske industri, men også hele det indre marked.
Coronakrisen har for eksempel ramt transportsektoren ekstremt hårdt. Størstedelen af vejtransporten har været indstillet, fordi der ikke har været efterspørgsel på de varer, som normalt skal transporteres. Derudover er en stor del af forårets flyafgange blevet aflyst. Det har ført til, at flere store flyselskaber har måttet massefyre.
Fordi Europas forsyningskæder er forbundet, rammer krisen selvfølgelig ikke kun den danske industri, men også hele det indre marked.
Kira Marie Peter-Hansen
Når vi ikke kan gå på restaurant, café eller bar, går det også ud over fødevarebranchen, og bl.a. fiskerisektoren er blevet hårdt ramt, fordi fiskerne pludselig oplever, at fangsten går til lave priser på fiskeauktionerne.
Restaurantlukninger rammer også landbruget, men de rammes også på en anden måde: Sæsonarbejderne. Mange er grænsearbejdere, og de forskellige karantæneregler har gjort det svært at få arbejderne ud til landbrugene. I Spanien har det også været et problem at få transporteret arbejdskraften ud til markederne, fordi man ikke må være mere end tre personer i en bil. Så bliver det svært for landmændene at få plukket og høstet deres afgrøder, imens der er sæson.
Både i april og maj har der været flertal i Europa-Parlamentet for at tilføre støtte til blandt andet fiskerisektoren i medlemsstaterne, i Kommissionens nye forslag til EU’s budget er der flere penge til blandt andet transport og sundhed, og Kommissionen har præsenteret flere konkrete nødhjælpsinstrumenter.
Et af dem er udvidelse af en eksisterende fond, FEAD, som nu giver 100 procent medfinansiering til nødhjælpsmidler – det kan være mad, masker og håndsprit. Et andet er låneprogrammet SURE på 100 mia. euro, der midlertidigt skal hjælpe de mest ramte medlemsstater med at holde på arbejdspladserne.
Nødhjælpsinstrumenter er vigtige, for i denne tid er adgangen til nødhjælpsmidler begrænset for en stor del af EU’s borgere. Borgernes arbejdspladser er også i risiko for at forsvinde. Derfor er låneprogrammet et midlertidig kollektivt instrument, der sikrer, at hele vores beskæftigelse ikke går i stå. For uden vores arbejdspladser har vi intet sted at placere vores produktion.
Vi skal komme samlet ud af krisen som union. Selvom mange medlemsstater har handlet individuelt og håndteret genåbningsfaserne forskelligt, mener jeg, at vi i samarbejde skal sikre en social og økonomisk opgang for at komme stærkest ud af krisen.
Hvis Danmark skal op at stå, skal Spanien og Italien op at stå, fordi de spiller en stor rolle i vores forsyningskæde, der bidrager til hele produktions Danmark.
Kira Marie Peter-Hansen
Covid-19 har sat 2020-planer over hele verden i stå. Med en lille åben økonomi som Danmarks må vi sande, at vi ikke kan komme alene ud af krisen. EU-landenes arbejdsmarkeder hænger for meget sammen, til at vi kan lade hinanden i stikken. Hvis Danmark skal op at stå, skal Spanien og Italien op at stå, fordi de spiller en stor rolle i vores forsyningskæde, der bidrager til hele produktions Danmark.
Er der én ting, som krisen har vist os, så er det, at vores økonomiske systemer mere end nogensinde er forbundet med hinanden. Derfor kan vi hellere ikke komme ud af den her krise alene. Krisen har vist, at vi som mennesker er gensidigt afhængige af hinanden.
Vi må ikke glemme, at når markederne bukker under, er der stadig mennesker på fabrikkerne, bag disken eller skrivebordet, som har brug for støtte, som kun fællesskabet kan tilbyde. Vi har mere end nogensinde før brug for vores samarbejdspartnere i Europa. Men de har også brug for os.