117118109_595580661105224_45626409185906844_n
Der, hvor det er allerværst, er ved kassen, når folk står og hoster og nyser i hænderne for derefter at give kontanter til mig, siger Sandra Kofoed Jensen, der er salgsassistent hos Bygma i Nexø. Foto: Privatfoto

Butiksansat: Folk glemmer at spritte af og holde afstand

11. aug 2020, 06:00
Sandra Kofoed Jensen, der arbejder som salgsassistent hos Bygma i Nexø, oplever, at kunder begynder at slække lige lovligt meget på myndighederne anvisning til forebyggelse af coronasmitte.

Det går ikke altid lige godt med at få sprittet af og holde afstand, når danskerne begiver sig ud i det danske handelsliv for at proviantere.

Især efter den gradvise genåbning af Danmark oplever mange butikansatte ifølge HK Handel, at flere og flere begynder at negligere de gældende adfærdsregler og anbefalinger i forbindelse med forebygelse af coronasmitte.

LÆS OGSÅ: HK Handel: Utrygge butiksansatte oplever, at kunder slækker på afstandskrav og håndsprit

En af dem er 27-årige Sandra Kofoed Jensen, der sidder bag kassen hos Bygma i Nexø på Bornholm. 

– Nu, hvor coronavirussen ligesom har været her i lang tid, er folk blevet meget mere ligeglade. De respekterer ikke, når man beder folk om at holde afstand. Det samme gælder afspritning af hænder: Det er folk også blevet rigtig dårlige til, fortæller Sandra Kofoed Jensen.

– Folk er begyndt at blive sådan lidt: 'Nu lukker landet op, så er det jo nok ikke så slemt alligevel', og det har fået folk til ikke at tage deres forholdsregler. Det er lidt, som om folk ikke rigtig forstår, der stadig er den her sygdom.

Nu skal man jo huske på, at det ikke kun er mig, det går ud over, hvis jeg får corona: Det er os alle sammen
Sandra Kofoed Jensen, butiksmedarbejder hos Bygma, Nexø

Kunder ryster på hovedet

Selv har Sandra Kofoed Jensen flere gange oplevet, at hun har måttet konfrontere kunder, der ikke har været alt for hensynsfulde i deres adfærd, når de har været på besøg i byggemarkedet i Nexø.

– Der hvor det er allerværst, det er ved kassen, når folk står og hoster og nyser i hænderne for derefter at give kontanter til mig, hvor jeg så pænt må spørge kunden, om vedkommende ikke er sød at nyse og hoste i ærmet, når de står og skal give mig kontanter. Ligesådan er der mange, der ikke rigtig forstår, at når jeg træder et skridt tilbage, så er det for at give et signal om, at de står lige lovlig tæt på mig, fortæller Sandra Kofoed Jensen.

– Derudover har jeg oplevet, at jeg måtte diskutere med en kunde, fordi vedkommende rystede på hovedet af vores afspærringer og andre tiltag og sagde: 'Der er altså ikke mere corona'. Så vi har bestemt kunder, der er meget uforstående, hvor de nærmest bliver sure over, at man beder dem om at acceptere vores regler i butikken. 

Panisk ved kassen

Kort efter nedlukningen fik Sandra Kofoed Jensens arbejdsgiver sat spritdispensere op, ligesom butikken er blevet udstyret med, klistermærker, der beder folk om at holde afstand, afspærringer og senest er der sat plexiglas op ved kasssen, hvor Sandra Kofoed Jensen typisk sidder.

– Plexiglas ved kassen betyder rigtig meget for trygheden. Rigtig meget. 

– Man gik jo nærmest i panik med alt det her afspritning til at starte med, og i starten brugte vi meget gummihandsker, men stadig var det sådan: 'Åh, har jeg nu husket at spritte af?' Hele tiden var det sådan: 'Har den anden kunde mon sprittet af?' Jeg var jo nærmest panisk hele tiden. Jeg har stadig ekstremt meget respekt for corona. Jeg har selv astma og en lungesyg mor, så derfor er jeg fortsat meget, meget påpasselig, ligesom jeg også var i starten, siger hun.

Har det, at du har astma og en lungesyg mor, haft en betydning for din adfærd? 

– Nu skal man jo huske på, at det ikke kun er mig, det går ud over, hvis jeg får corona: Det er os alle sammen. Så jeg er ret sikker på, at jeg stadig ville have gjort mit til at holde afstand og spritte af, selvom jeg ikke havde haft astma og en lungesyg mor, fortæller Sandra Kofoed Jensen.

Har dit syn på dine medmennesker ændret sig under coronakrisen? 

– I begyndelsen blev jeg ret overrasket over, at den gruppe mennesker, der ligesom var værst til at holde afstand, var de ældre. Jeg stod lidt og tænkte: 'Det er jo faktisk jer, vi skal passe ekstra meget på'. Men vi må jo bare blive ved med at huske hinanden på, at vi skal passe på, og så må man blive sur eller ej, men så har man sagt det. Så kan jeg så overlade til mig selv at blive forarget over, hvordan nogle vælger at agere.