Torben Poulsen, leder af Dansk Metals A-kasse, er imod, at ikke-forsikrede kan få dagpenge, hvis de betaler for et års kontingent. Foto: Dansk Metal

I oprør over eksperters dagpengeforslag: 'Pisser fællesskabet ned ad ryggen'

1. jun 2020, 15:14
Regeringens økonomiske ekspertgruppe vil lade ansatte få adgang til supplerende dagpenge, selvom de ikke tidligere har været medlem af en a-kasse. Dybt usolidarisk, mener Dansk Metal. Fagbevægelsens Hovedorganisation er positive.

Arbejdsløse skal have dagpenge under coronakrisen - selvom de ikke har været medlem af en a-kasse.

Det er meldingen fra regeringens økonomiske ekspertgruppe, der i onsdags afleverede deres anbefalinger til udfasning af hjælpepakkerne.

Når regeringens ordning med lønkompensation hører op, skal virksomheder i højere grad have mulighed for at bruge såkaldt arbejdsfordeling, hvor ansatte bliver sendt hjem på supplerende dagpenge, hvis ordrebøgerne svigter. 

LÆS OGSÅ: Når krisens anden ledighedsbølge kommer: 10 kommuner vil blive særligt hårdt ramt 

Som led i forslaget om at udvide ordningen med arbejdsfordeling anbefaler ekspertgruppen at lade ansatte få adgang til supplerende dagpenge, selvom de ikke har optjent retten ved at betale medlemskontigent til a-kassen i et år.

Det møder skarp kritik fra fagforbundet Dansk Metal, hvor Torben Poulsen, hovedkasserer og leder af Dansk Metals a-kasse, kalder forslaget for 'dybt usolidarisk'. 

- Hvis jeg som ansat havde betalt til en a-kasse i 10-15 år, vil jeg da føle mig lidt til grin, hvis regeringen laver en ordning, hvor min uorganiserede kollega bare kan glide direkte ind i dagpengesystemet uden videre, siger Torben Poulsen, der desuden er formand for brancheorganisationen Danske A-Kasser, til A4 Arbejdsliv. 

Pisser fællesskabet ned af ryggen

I forslaget, der er udarbejdet af tre økonomiprofessorer, skal den ansatte forpligte sig til at være medlem af en a-kasse i et år frem, ligesom han eller hun også skal betale et beløb svarende til et års medlemsskab af en a-kasse. 

Men selvom regeringens økonomiske ekspertgruppe altså anbefaler, at ikke-forsikrede ansatte betaler, hvad der svarer til to års a-kasse-medlemsskab, før de kan få adgang til supplerende dagpenge, mener Torben Poulsen stadig, at der er store problemer med forslaget. 

Hvis folk ikke hopper ud igen med det samme, kan det være med til at give et boost til fagforeningerne
Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker, AAU

Han peger på, at lønmodtagere vil kunne spekulere i at melde sig ind i en a-kasse for at få adgang til supplerende dagpenge, for så derefter at melde sig hurtigt ud igen, når kravet om et års medlemsskab er overstået. 

- Hvis man kun skal betale 8.000 eller 10.000 kroner for 2 års a-kasse medlemsskab, men til gengæld får adgang til supplerende dagpenge hver måned, bliver det jo hurtigt en meget god forretning for den enkelte, som er tilsvarende dårlig for fællesskabet og statskassen, siger Torben Poulsen.  

- Jeg håber inderligt, at regeringen vender tommelfingeren ned til sådan en løsning. Jeg synes lidt, at man pisser fællesskabet ned ad ryggen, hvis man siger ja til det her forslag, tilføjer Torben Poulsen. 

Fagtop positive

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man anderledes positiv overfor idéen. I FH's plan for, hvordan man genopretter dansk økonomi efter coronakrisen, bliver hurtig adgang til dagpenge for danskere uden a-kassemedlemsskab nævnt som et af i alt 41 forslag. 

- Vi har foreslået i vores genopretningsplan, at de, der blev arbejdsløse på grund af corona, og som ikke er medlem af en a-kasse, skal kunne få dagpenge til en lavere sats, hvis de melder sig i a-kasse og forbliver i a-kassen i mindst et år. Hensigten er at styrke de arbejdsløses sociale sikring i en helt speciel krise, siger Ejnar K. Holst, næstformand i FH.

LÆS OGSÅ: Corona: Fyringsvarsler og arbejdsfordelinger er mangedoblet

Organisationen foreslår dog, at ansatte, der ikke tidligere har været medlem af en a-kasse, maksimalt kan få den såkaldte dimittend-dagpengesats - svarende til knap 15.700 kroner om måneden - samtidig med at de forpligter sig til et års medlemskab.

- Ekspertgruppens forslag om at lade ikke-forsikrede få adgang til dagpenge i arbejdsfordelingsordningen synes vi derfor kun er en god ide, hvis det tænkes sammen med vores forslag om, at et ikke-medlem af en a-kasse, skal kunne få dagpenge til en lavere sats, hvis de melder sig ind og forbliver i a-kassen i mindst et år, siger Ejnar K. Holst.

'Badebillet' til dagpenge-turister

FH støtter dermed ideen om at lade ikke-forsikrede få en form for dagpenge under krisen, mens en af deres tungeste medlemsorganisationer kalder det for 'en direkte ommer'.

- Det virker for mig helt håbløst, at man nærmest skal belønnes for ikke at ville være med i en a-kasse og bidrage til finansieringen af den danske a-kassemodel, siger Metal-formand Claus Jensen om ekspertgruppens forslag.

Både FH og Dansk Metal kan have ret i deres argumentation på samme tid, mener Laust Høgedahl, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

- Det er formentlig rigtigt, at der er nogen - man kan kalde dem ’turister’ - der vil hoppe ind for at få dagpenge og så hoppe ud igen. Det bryder jo lidt med logikken, hvis man kan få en badebillet til dagpenge uden at have bidraget. Hvis alle gør det, er det klart, at det kan underminere systemet, siger arbejdsmarkedsforskeren.

At der så er nogle få, der på en given arbejdsplads har valgt at stå uden for fællesskabet, det valg må de så leve med
Torben Poulsen, formand, Dansk Metals A-kasse

Men omvendt må man sige, at vi står overfor et arbejdsmarked, der har fået et kolossalt chok som følge af covid-19, påpeger han.

- Dagpengesystemet er jo den bærende søjle i at sikre danske lønmodtagere mod arbejdsløshed. Hvis man ikke kan finde en løsning der, er det svært at se, hvor man ellers skulle gå hen for at imødekommende coronakrisens udfordringer, siger Laust Høgedahl.

Torben Poulsen mener ikke, at covid-19-situationen refærdiggør en ekspresrute til dagpengeret for de ikke-forsikrede.

- Jeg forstår godt, at der er særlige udfordringer, fordi vi står midt i en coronakrise, men de mennesker, der søger amnesti her, kunne jo have meldt sig ind for et år siden. De har haft valget, men valgt fra, siger han.

Selvom det først og fremmest handler om at skabe sikkerhed på arbejdsmarkedet, kan der også ligge en afledt positiv effekt for fagbevægelsen, hvis man lemper for adgangen til dagpenge, forklarer Laust Høgedahl.

- Hvis folk ikke hopper ud igen med det samme, kan det være med til at give et boost til fagforeningerne. Vi ved, at a-kasse-medlemskab er en af de vigtigste grunde til, at man melder sig ind i en fagforening, og at man ofte bliver medlem begge steder på én gang. På den måde kan forslaget presse organisationsgraden opad, siger han.

Halver kontigentet eller hæv satsen

Torben Poulsen er også formand for Danske A-kasser. Det er svært at forestille sig noget, der står højere på hans ønskeliste end flere underskrevne indmeldelsesblanketter.

Men hvis man ikke synes, at et a-kassemedlemskab var attraktivt før coronakrisen, gør man nok heller ikke på den anden side. Derfor har regeringen andre og bedre muligheder for at forstærke arbejdsløshedsforsikringerne, mener han. 

LÆS OGSÅ: Hverken tak eller farvel: Coronakrisen snyder seniorer for en ordentlig afsked på jobbet

- Hvis intentionen er at få flere ind i dagpengesystemet generelt, skulle de hellere halvere kontingentet og sætte dagpengesatsen op, som flere partier har foreslået, siger Torben Poulsen.

Det er i hvert fald ikke løsningen at lade folk hæve dagpenge fra a-kasserne, selvom de ikke har været medlemmer, mener Torben Poulsen:

- At der så er nogle få, der på en given arbejdsplads har valgt at stå uden for fællesskabet, det valg må de så leve med.