Slagteriarbejder Thomas Hansen er en af de ansatte, der har afleveret en del af sin løn for at beholde jobbet. Foto: Rune Evensen

Thomas betaler for at gå på arbejde: Jeg er faktisk stolt

15. jun 2019, 07:40
Slagteriarbejdere på Bornholm betaler mellem 14.000 og 16.000 kroner om året af deres løn for at bevare jobbet. Den form for medarbejder-investering kan godt indføres andre steder, vurderer både tillidsrepræsentant og direktør.

Forestil dig, at du står op hele dagen og skærer i grisekød. Og du er ofte møgtræt, når du kommer hjem. Men ikke nok med det - du skal aflevere nogle af din surt tjente skillinger til investeringer i din arbejdsplads. 

Sådan er situationen for slagteriarbejderne på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm.

De i alt omkring 200 ansatte på slagteriet i Rønne - alle lige fra slagteriarbejdere til fabrikschefen - afleverer 4,2 procent af deres bruttoløn til investeringer i slagteriet. For en slagteriarbejder betyder det, at der hver tår skal afleveres mellem 14.000 og 16.000 kroner af  lønnen. 

Og hvordan er det så at slippe nogle af de penge, man har arbejdet hårdt for og lade dem falde i firmaets kasse?

Det er sådan set ok, mener tillidsmand for slagteriarbejderne Thomas Hansen. 

- Det er aldrig sjovt at betale for at gå på arbejde, siger Thomas Hansen og fortsætter så eftertænksomt:

- Men når det er sagt, så er jeg faktisk stolt over at have været med til at til at tage et ansvar for denne her arbejdsplads. At vi som medarbejdere har vist, at vi stiller op, når det virkelig gælder.

Produktionsdirektør for Danish Crown i hele Danmark, Per Laursen, værdsætter tillidsmandens udmelding.

- Medarbejderne i Rønne sender med deres kontante støtte til slagteriet et godt og stærkt signal. Det er meget prisværdigt, siger Per Laursen. 

Da A4 Nu møder tillidsrepræsentanten og direktøren, er de netop blevet færdige med et bestyrelsesmøde. De to sidder nemlig i bestyrelsen for et helt specielt selskab. Det hedder noget så kedeligt som M/S II, men navnet dækker faktisk over en opsigtsvækkende fortælling. 

MS II er et såkaldt medarbejder-selskab. Det er en fortsættelse af medarbejder-selskabet 'M/S I', som blev oprettet i 2014, da slagteriet i Rønne stod til lukning - og dermed et farvel til øens næststørste private virksomhed.

Det ville betyde et tab af arbejdspladser, som ville gøre uhyre ondt på Bornholms Kommune. Omregnet til københavnske forhold ville sådan en nedlukning svare til et tab af 6.000 arbejdspladser på én gang i hovedstaden.

En af de nyeste robotter på fabrikken i Rønne kan skære grisene op selv. 

For at redde virksomheden gik medarbejderne og Danish Crown i forhandlinger. Her blev man enige om at opsætte et mål om at finde besparelser for 25 millioner kroner på driften. Samtidig gik medarbejderne med til at indbetale en del af deres løn til 'M/S' I i perioden 2014-2019. 

Medarbejder-pengene - omkring 3,5 millioner kroner om året - er så i den forgangne periode blevet investeret i slagteriet. Og disse penge - sammen med besparelser - har givet pote.

Det kan man læse sort på hvidt. Det fremgår nemlig i en ny aftale om videreførelse af medarbejdernes indbetalinger til det nye selskab M/S II. I aftalen står om perioden 2014-2019:

"Mange aktører har i aftaleperioden vist opbakning til slagteriet, og målsætningen om at arbejde sig væk fra lukningstruslen er nået."

Med andre ord: Slagteriet i Rønne står ikke længere til at blive lukket af Danish Crown-koncernen. Faktisk går produktionsdirektør Per Laursen så vidt som til at kalde den nye aftale vedrørende 'M/S II' for en "udviklingsplan".

- Vi har ingen planer om at lukke produktionen i Rønne og investerer alene i år cirka 25 millioner kroner i slagteriet, siger Per Laursen. 

Så de 200 ansatte i Rønne kan planlægge efter også at have et job om flere år. Prisen for det er dog, at de cirka 18 millioner kroner - de ansatte i alt skød i M/S I - dem ser de sandsynligvis aldrig igen. I hvertfald står der i den nye aftale om M/S II: 

"Der er ikke udsigt til, at det i organisationsaftalen af 3. juni 2014 fastsatte besparelsesmål kan nås inden aftaleperiodens udløb."

Med andre ord: Man har ikke fundet besparelser på driften for 25 millioner kroner, som var målet, og der er heller ikke udsigt til, at man når målet. Det var et uomgængeligt krav for, at de ansatte kunne få nogle af deres indbetalte penge retur.

Ifølge tillidsrepræsentant Thomas Hansen har prisen for at redde slagteriet i Rønne ikke været for høj for medarbejderne.

- Alle var i 2014 klar over, at vi stod i en meget alvorlig situation med udsigt til at miste vores job.  Og når jeg ser mig selv i spejlet, kan jeg sige med stolthed: 'Ja, jeg gjorde en forskel som tillidsmand, da det virkelig gjaldt', siger Thomas Hansen.

Har fået jobgaranti seks år

I den nye aftale om indbetalinger til medarbejderselskabet M/S II har medarbejderne fået ind i kontrakten, at uanset hvad der sker de næste tre år - frem til 1. april 2022 - så får de ansatte mindst halvdelen af deres indbetalte penge retur.

Og nok vigtigst: Danish Crown har forpligtet sig til ikke at skære ned i antallet af medarbejdere de næste seks år - med mindre der sker noget uforudset.

Om garantien for at få mindst halvdelen af de indbetalte penge retur i 2022 siger Thomas Hansen:

- Til forskel fra 2014 så tror vi og Danish Crown nu på fremtiden for slagteriet. Og i modsætning til i 2014 er tiderne på Bornholm nu så gode, at flere af os ville kunne få et job, hvis vi blev fyret. Så er det ikke andet end rimeligt, at vi får nogle af vores penge tilbage, siger Thomas Hansen. 

Produktionsdirektør Per Laursen (tv) og tillidsmand Thomas Hansen er begge glade for og stolte af, at de via et medarbejderselskab har været med til at redde slagteriet på Bornholm og øge chancen for, at det overlever i fremtiden. (Foto: Iver Houmark Andersen) 

Modellen kan måske bruges i andre firmaer

Både Thomas Hansen og Per Laursen mener, at den form for medarbejderselskab, man har etableret på slagteriet i Rønne, kan bruges i andre sammenhænge. 

- Det kan sagtens lade sig gøre - under de rette omstændigheder - at bruge vores model i andre kriseramte virksomheder, siger Thomas Hansen og fortsætter:

- Det her med at investere i sin arbejdsplads er jo heller ikke en fremmed tanke for os medarbejdere. I 2012-13 arbejdede vi på landsplan med at få slagteriarbejdere til at aflevere en del af deres løn, så pengene kunne blive investeret i grisestalde - og på den måde sikre, at der kom flere svin til slagtning i Danmark og sikre os arbejde.  Men dengang blev det stemt ned af medlemmerne af Fødevareforbundet NNF.

Produktionsdirektør Per Laursen vurderer også, at 'Bornholmer-modellen' med fordel kan  bruges i luknings-truede virksomheder - og i virksomheder mere generelt. 

- Under de rette omstændigheder vil denne her model godt kunne bruges andre steder. Eller dele af den i hvert fald. Prøv at forestille dig en arbejdsplads med meget stor lokal betydning, hvor både ansatte og ledelse vil gøre en ekstra indsats for at sikre virksomhedens beståen, siger Per Laursen, og fortsætter:

- Nu er vi i 2019, og der er ikke længere så stor et skel mellem ansatte og ledere. Jeg oplever, at der er en stor forståelse for, at lige meget om vi er arbejdere, ledere eller mellemledere, så har vi alle en interesse i at bevare og udvikle vores arbejdsplads.

- Men - og nu skal jeg være forsigtig, for det her ømtåleligt - der er da helt sikkert nogle fra fagbevægelsen, som vil vende sig i graven ved tanken om denne form for medarbejder-investering. Og jeg ved, at Thomas (tillidsrepræsentanten, red.) i overført betydning har fået tærsk af nogle for at gå med til aftalen om medarbejderselskaberne.

Thomas Hansen bekræfter, at han har mødt modstand blandt andet fra fagbevægelsen i forhold til indirekte at acceptere en lønnedgang med indbetalingerne til medarbejder-selskabet.

- Det er ikke noget, som jeg har fået ros for alle steder, siger han underdrivende med sin lette bornholmske dialekt. 

Frygten i fagbevægelsen er, at aftalen på Bornholm kan blive 'misbrugt' af chefer i kriseramte virksomheder til at lægge pres på deres medarbejdere for at investere i firmaet og gå ned i løn.

- Mange virksomheder har vist interesse for vores aftale, oplyser Per Laursen. 

Fagforbund: Model kan næppe eksporteres 

Næstformand i slagterirarbejdernes fagforbund - Fødevareforbundet NNF - Jim Jensen tror ikke på, at modellen kan eksporteres fra Bornholm. Det siger Jim Jensen med udgangspunkt i, at han blandt andet selv har været med til at forhandle den nye aftale om 'M/S II' hjem.

- Det, man har gjort på Bornholm, er i mine øjne unikt og kan dermed ikke umiddelbart tænkes anvendt andre steder, siger Jim Jensen, og fortsætter:

- Da slagteriet i 2014 var indstillet til lukning, så gik rigtigt mange gode kræfter sammen om en redningsplan: Medarbejderne, Danish Crown, Bornholms Kommune, staten og fagbevægelsen. Indstillingen var: ‘Vi er NØDT til at finde en løsning’.

- Jeg tvivler på, at man andre steder vil kunne forene så mange forskellige kræfter om et fælles mål og forhandle sig frem til en spareplan og et medarbejder-selskab, siger Jim Jensen.