Det buldrer og brager i Australien

18. mar 2010
Er 165 kroner dyrt for en flaske vin? Ja, vil mange sikkert mene. Og hvis der er tale om et brag af en vin den helt store oplevelse?

Der findes i omegnen af 60 vinregioner i Australien, og i dag er vinfolkene fra down under verdens fjerde største eksportør af vin. Glem alt om snærende bånd så som krav om tilladte vinsorter i de enkelte områder. Her er alt tilladt, og alt bliver prøvet! Det er der mange, der rynker på næsen af, men det er der nu ingen grund til.

Det er især på det britiske marked, at Australien hitter, men vi følger godt med i Danmark. I de seneste 10 år har vi tidoblet forbruget, så nu er Australien på femtepladsen med en markedsandel på lidt over seks procent af det danske marked.

Der er også kommet langt mere styr på alkoholindholdet i vinene i australske de senere år. Hvor der tidligere kunne være tale om rene bomber, så har vinmagerne dernede i højere grad nærmet sig en stil, som minder mere om vinene fra dem gamle verden.

Ugens bedste vin australsk. Lidt dyr, men prøv den alligevel til forårets første lam.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ugens bedste vin


Heartland, Langhorn Creek, Directors Cut, shiraz, Australien, 2007. 165 kroner flasken. Vinens Verden, Nærmeste forhandler: 6614 4448. www.wine.dk

Et brag af en vin. Dyr, helt sikkert. Her er læder, jord og krydderier i glasset.

Ugens bedste køb

Uxmal, Seleccion, Catena, Bonarda, Argentina, 2009. 33,95 kroner flaksen. Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.com

Vinen er lavet på den ikke særlig kendte drue bonarda, som oprindeligt stammer fra Norditalien. En helt dybrød vin med varm frugt. Meget fin til prisen.

Scotto, Family Wine, Zinfandel, Californien, USA, 2007. 75 kroner flasken. H.J. Hansen, Vinspecialisten og Magasin Mad&Vin. Nærmeste forhandler: 63128200. www.hjhansen-vin.dk

Zinfandel-druen er identisk med den italienske drue primitivo. Det er en kraftig vin med toner af chokolade, sort peber og et strejf af jordbær.

Barbera d’Asti, San Stefano, Bricco del Sole, Piemonte, Italien, 2007. 99 kroner flasken. A Vinstouw. Nærmeste forhandler 9712 1416. [email protected]

Barbera er sammen med nebbiolo de klassiske piemontedruer, men de er meget forskellige. Barbera er en meget lettere vin end Barolo, som laves på nebbiolo. En frisk og ung vin med en smule krydderier.

Nugan Estate, Third Generation, Pinot Noir, Australien, 2009. 60. kroner flasken. På tilbud i weekenden til tre flasker for 110 kroner. I alle SuperBest-butikkerne. Nærmeste forhandler: : 3613 0078. www.gobivin.dk

Australsk vin lavet på bourgognedruen pinot noir. Her er tydelige pinot noir-toner af kirsebær, hindbær og en snert af jord og trøffel i bouquetten.