Tæt på verden: Det blev en ommer ved valget på paradisøer

10. sep 2013, 14:04
En af klodens skønneste perler kæmper med at få demokratiet til at fungere.

Valget i Maldiverne blev næsten afgjort i weekenden, men også kun næsten for den fordrevne præsident Mohamed Nasheed opnåede kun 45 procent af vælgerne støtte mod tre andre kandidaters stemmer. Så der skal afvikles en ny runde i øriget den 28. september, hvor topkandidaters sejr så langt fra er sikret, beskriver BBC.

Traditionen i øriget i Stillehavet var indtil 2008, at folket var styret af et autokratisk diktatur. Nummer to ved valget blev Abdulla Yameen fra tidligere præsident Maumoon Abdul Gayooms parti. Han er halvbroder til lederen gennem 30 år. Yameen fik 25 procent af stemmerne, men kan måske skaffe støtte fra andre tabere.

Endnu en kandidat ved navn Gazim Ibrahim fik 24 procent. Landets radikale islamister ved Ilyas Ibrahim var med i feltet. Har er Gayooms svoger, forklarer Eurasia Review.

Nasheed

Siddende præsident Mohamed Waheed Hassan Manik fik kun sølle 5 procent af stemmerne. Han var vicepræsident, da Nasheed i 2012 blev kuppet (siger han) og måtte forlade sin post som folkevalgt. Nasheed er kendt som politikeren, der holdt et kabinetsmøde under havet for at protestere imod klimeændringer.

Intet er afgjort, fordi stemningen kan skifte hurtigt i Maldiverne. Da Mahamed Nasheed blev valgt i 2008 vandt han i anden runde efter først at have fået 25 procent af stemmerne. Modkandidaten, selvsamme Gayoom, fir 45 procent. Yameen kan måske gøre ham kunsten efter og samle alle anti-stemmer.

Maldivernes er et stærkt religiøst samfund (udenfor turistkolonierne) og håndhæver et barskt regelsæt for alle. Nasheed er tilhænger af moderation, hvilket har medført anklager om at være anti-religiøs, forklarer Guardian. Befolkningen er hovedagelig sunni-muslimer.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.