DER KOMMER FLERE PENGE i statskassen de kommende år, end Finansministeriet forventede i foråret. Det viser den redegørelse for de offentlige finanser, som regeringen lagde frem i slutningen af august. Forbedringen af de offentlige finanser betyder samtidig, at det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er steget med cirka fem milliarder kroner siden den seneste opgørelse fra foråret.

LÆS OGSÅ: Ny regering melder om kæmpe hul i statskassen

På samme tid viser regeringens kasseeftersyn dog udfordringer på den korte bane. Det stiller krav til den politiske prioritering ved de kommende finanslovforhandlinger. Og udfordringerne skal selvfølgelig løses. Men det ændrer ikke på billedet af, at vi har sunde offentlige finanser, der tilmed er blevet styrket på mellemlangt sigt.

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik
Derfor er det vigtigt at investere i indsatsen for, at flere får foden inden for på arbejdsmarkedet. Det drejer sig ikke mindst om en indsats med fokus på opkvalificering og uddannelse.
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

MEN HVORFOR er der pludselig kommet flere penge i det offentlige husholdningsbudget?

Noget af det skyldes, at der er kommet en ny befolkningsfremskrivning, siden Finansministeriet sidst kortlagde de offentlige finanser. Der forventes nu flere personer i den erhvervsaktive alder og færre børn og ældre, end der var lagt til grund i den tidligere befolkningsfremskrivning.

Flere i beskæftigelse og færre, der står uden for arbejdsmarkedet, giver flere penge i statskassen. Blandt andet fordi det øger statens indtægter fra skatter og afgifter samtidig med, at det reducerer udgifterne til offentlig forsørgelse.

Hovedårsagen til det styrkede budget skal dog findes i den udvikling, vi har været vidne til de seneste år.

I løbet af opsvinget er der kommet væsentligt flere personer i beskæftigelse, og samtidig er der færre, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Styrken i fremgangen på arbejdsmarkedet har gang på gang overrasket de fleste – også Finansministeriet.

LÆS OGSÅ: Synspunkt: Finansministeriet undervurderer værdien af uddannelse

Det er ikke bare et øjebliksbillede. Det har betydning ud i fremtiden, når flere træder ind på arbejdsmarkedet. Desto flere, der får en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, jo højere bliver normaltemperaturen på arbejdsmarkedet. Det, vi økonomer, ynder at kalde den 'strukturelle beskæftigelse'.

DERFOR HAR FINANSMINISTERIET nu – på baggrund af opdaterede historiske tal for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet – på få måneder hævet normaltemperaturen for arbejdsmarkedet i 2019 med 19.000 personer, jævnfør figuren nedenfor.

Finansministeriets vurdering er, at vi kan se frem til, at de gode tider fortsætter de næste par år
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Og det er en fortsættelse af en bevægelse, vi har set gennem opsvinget, hvor Finansministeriet løbende har rykket normaltemperaturen opad. I dag er det skønnede niveau for den strukturelle beskæftigelse i 2025 knap 50.000 personer højere sammenlignet med det skønnede niveau i foråret 2016.

Det lyder umiddelbart som en masse tørre tal. Men bag disse tal gemmer sig en virkelighed, der er til at tage og føle på.

Virkeligheden er, at det igangværende opsving og den positive udvikling på arbejdsmarkedet har givet mulighed for, at flere personer kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Flere i beskæftigelse og færre personer uden for arbejdsmarkedet styrker altså de offentlige finanser, og det øger velstanden. Præcis som illustreret i den netop offentliggjorte redegørelse.

(Synspunktet fortsætter under grafikken)

Og potentialet er ikke udtømt. Finansministeriets vurdering er, at vi kan se frem til, at de gode tider fortsætter de næste par år. Nu skal alle med. Det er i de gode tider, at vi skal gøre os stærkere og mere modstandsdygtige over for de knap så gode år.

DERFOR ER DET VIGTIGT at investere i indsatsen for, at flere får foden inden for på arbejdsmarkedet. Det drejer sig ikke mindst om en indsats med fokus på opkvalificering og uddannelse.

Det gavner den enkelte, som kommer tættere på en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det minimerer risikoen for arbejdsløshed i fremtiden og øger livsindkomsten.

Styrken i fremgangen på arbejdsmarkedet har gang på gang overrasket de fleste – også Finansministeriet
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Det gavner virksomhederne, som sikres flere kvalificerede hænder. Det reducerer risikoen for, at mangel på kvalificeret arbejdskraft kommer til at begrænse produktionen.

LÆS OGSÅ: Stressekspert: Arbejdsgiverne skal stoppe deres vendetta mod privat- og familielivet

Dermed skaber det også gode rammer for solid og holdbar vækst i dansk økonomi.

Det styrker de offentlige finanser. Det giver et større arsenal i den finanspolitiske værktøjskasse, hvis der i dårligere tider skulle blive behov for at holde hånden under vækst og beskæftigelse. Det er altså med til at gøre os mere robuste i perioder med modvind.

Det øger råderummet. Og forbedrer dermed rammerne for at løfte fremtidens velfærd.

Med andre ord: Det betaler sig at investere i mennesker!