Derfor er arbejdsnarkomaner en nitte

10. dec 2013, 10:07
Selvom arbejdsnarkomaner er dedikerede og knokler løs, er de ikke en gevinst at have ansat.

Italienske forskere har analyseret over 300 ansatte i den private sektor, og konklusionen er, at de mest hårdtarbejdende medarbejdere ikke altid er dem, der gavner firmaerne mest.

Det skriver dn.no.

Arbejdsnarkomaner bruger nemlig så meget tid på jobbet, at det påvirker deres privatliv og helbred negativt.

Man skulle så tro, at deres jobydelse til gengæld er i top, men det er heller ikke tildfældet.

De laver ofte dårligere præstationer og har mere sygefravær, slår forskerne fast.

Den italienske undersøgelse er lavet ved Universitetet i Padova og blev for nylig publiceret i tdisskriftet Occupational and Environmental Medicine.

Kilde: dn.no