Dennis Nørmark: Måske du i disse dage skal overveje, hvad du normalt laver på arbejdet?

Dennis_N__rmark_1650px
17. mar. 2020 10.30

Kære læser

Denne artikel har vi nu åbnet uden betingelse om abonnement. A4 Medier er som alle andre virksomheder udfordret af den aktuelle corona-krise og mister indtjening. Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

ARBEJDSPLADSERNE LIGNER i de her dage ikke helt det de plejer. Enten ser kontoret nærmest tomt ud, eller også er du simpelthen bare derhjemme.
Det sidste er en ny situation for de fleste, med mindre du er vant til at have en hjemmearbejdsplads at opholde dig på. Hvis du er det, ved du sikkert også, at det nogle gange kan være en befrielse at slippe for kollegaer, møder og konstante forstyrrelser af dit arbejdsflow.

LÆS OGSÅ: Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage'

Du er i så fald ikke alene om den erfaring. Det er faktisk grundigt undersøgt flere gange og typisk med det resultat, at folk med mulighed for hjemmearbejdsplads er markant mere produktive end dem, som ikke har.

Dette åbner naturligvis op for det væsentlige spørgsmål om hvad vi egentlig bedriver rundt omkring på vores mange kontorer, da det jo i alt væsentlighed er den slags siddende funktioner, der kan flyttes hjem på matriklen. Meget få kan køre bus, bygge huse og passe kommunens ældre fra hjemmeadressen. Men man kan godt rådgive, tale med kunder og ligefrem tilse patienter over en Skype-forbindelse.

Problemet ved at gå på arbejde 37 timer som en norm er, at arbejdet ender med at udfylde den afmålte tid
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Jeg har sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen gjort mig til talsmand for synspunktet, at vi generelt dels kan arbejde mindre end vi gør, og dels kan bruge tiden bedre, end vi gør det og i disse dage får vi faktisk en enestående mulighed for at teste det på os selv og hinanden. Hvordan vi reflekterer over den arbejdshverdag, vi har i øjeblikket, kan blive afgørende for, hvordan vi går til vores job på den anden side af nedlukningen, hvis vi altså tør se det i øjnene.

ENDELIG FÅR VI FÆRRE MØDER. Lad mig igen gentage, at hjemmearbejdspladsen ofte er de umiddelbart privilegeredes arbejde. Dem der i forvejen har en stor indflydelse på, hvordan deres arbejde fordeles og tilrettelægges, men de mennesker oplever også, at en stor del af deres tid går med unyttige aktiviteter. Både de selvpåførte og dem de får fra andre omkring dem.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Tag det bare roligt – det går slet ikke så stærkt, som du hele tiden får at vide

Nogle ting bliver naturligvis også langt vanskeligere. Ja, de kan vanskeligere mødes med deres kollegaer. Men så husk på, at snesevis af undersøgelser både i Danmark og internationalt viser, at mange af os oplever en stor del af mødetiden som spildtid. Vi har en række møder i kalenderen, som er faste, og som vi altid kan finde indhold til ud af det blå, og i mange organisationer er det alt for let at udsende invitationer til møder på mails og blokere hinandens kalendere. Forvent derfor at karantæne og nedlukning kommer til at betyde en sortering i møder, du ikke er vant til. Vi kommer ikke til at lade være med at afholde møder, for vi skal jo samarbejde med kollagerne, men mon ikke dem, der er i kalenderen, udsættes for en hidtil uset hård selektion?

KAN DU OGSÅ NÅ DET HELE på den halve tid? Ligesom det kan betale sig på bagkant af pandemien, at overveje hvilke møder vi aflyste og hvilke vi lod blive, så kan vi i det hele taget overveje, hvilke arbejdsopgaver vi kastede os over, og hvornår vi gik ud i køkkenet og gjorde rent i bestikskuffen. Problemet ved at gå på arbejde 37 timer som en norm er, at arbejdet ender med at udfylde den afmålte tid. Det bemærkede allerede den britiske millitærhistoriker Cyril Northcote Parkinson i 1950’erne og hans observation blev kendt som Parkinsons Lov, og den er senere blevet testet både i feltstudier og eksperimenter. Det betyder, at når der er en tidsnorm, så vil arbejdet bare ende med at udfylde den, men det gør ikke nødvendigvis arbejdet kvalitativt bedre, end hvis den halve tid havde været til rådighed.

Det er derfor vi har opfundet pseudoarbejde, der kan få os til at se travle ud med ting, der ingenting betyder
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Man kan naturligvis ikke bruge Parkinsons Lov til at halvere arbejdstiden i det uendelige og så regne med det samme resultat, men man kan sagtens eksperimentere med fænomenet selv ved netop at arbejde hjemmefra og pludselig opdage, at fordi der ikke er et ”publikum” til dit arbejde, og derfor ikke nogen bestemt tid du skal blive færdig til, så bliver du måske færdig langt tidligere end ellers. Bare spørg de mange virksomheder med en fire-dages arbejdsuge, der har oplevet, at de kan nå lige så meget på fire dage – og ofte mere – end de kunne på fem.

Når du arbejder hjemmefra, kan du give dig selv en fire-dages arbejdsuge, fordi du selv bestemmer, og dermed sorterer det arbejde fra du godt ved ikke nytter noget. Den slags opgaver, der ligger og flyder og som man lige så godt kan tage op og gøre noget ved, skønt du har en velbegrundet mistanke om, at de uden problemer kan syltes ud i al evighed.

ENDELIG KAN TIDEN BRUGES FORNUFTIGT. Så prøv på den anden side af denne krise at overvej, om du opprioriterede den akutte hjælp til dine kollegaer, der sad med et konkret problem, eller kunden eller borgeren i den anden ende og til gengæld lige så stille stemplede ud førend du kom til evalueringen af mangfoldighedsstrategien, overvejelserne omkring et nyt talentprogram, oversigten over medarbejderkompetencerne, endnu en historie til nyhedsbrevet eller den fjerde korrekturlæsning af et dokument, der så fint nok ud ved første indlevering.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Ingen aner, hvad vi får brug for af arbejdskraft i morgen

Overvej også om du egentlig savnede det møde om hvordan virksomheden skal tiltrække millenniumgenerationen. Måske brugte du tiden til at sætte dig ned og reflektere dybt over en væsentlig problemstilling, der forbedrer virksomhedens produkt. Den slags er næsten umuligt i det daglige, hvor man ikke bare kan sidde og stirre ud i luften og tænke. Altid skal du være i gang med et konkret projekt, det er derfor vi har opfundet pseudoarbejde, der kan få os til at se travle ud med ting, der ingenting betyder.

Hvis du oplever de næste dage som, måske nok ensomme, men på andre måder underligt berigende, fokuseret og med flere relevante opgaver end ellers, så husk den indsigt på den anden side af krisen. Du er måske uforvarende kommet til at nedprioritere opgaver, der i virkeligheden ikke rigtig var noget værd, og som du måske heller ikke behøver lave igen, når du igen mødes med kollagerne på kontoret. Spørgsmålet er, om I tør tale om det sammen.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i Danmarks Radios bestyrelse.