Dennis Nørmark: Er det grænseløse arbejde virkelig problemet?

Det her grænseløse arbejde, som vi har skældt ud gennem mange år som noget, der er skidt for folk, viste sig jo rent faktisk her at have nogle kvaliteter. Mange oplever at blive afbrudt mindre, og i mange interviews giver medarbejdere og ledere udtryk for, at arbejdsglæden har været stor under corona-krisen.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Sådan ændrede corona-nedlukningen arbejdslivet

Ordene kommer fra lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet. Deres konklusion er den overraskende, at coronatiden ikke har haft nogen negativ effekt på produktiviteten hos de fleste medarbejdere. Tværtimod har det mange steder ligefrem været positivt. Generelt var folk glade for hjemmearbejdet, fordi de fik mere fra hånden og blev mere kreative af at være hjemme.

Det er ofte vores teknologiske hjælpemidler, der får skylden for, at det er blevet på denne måde, fordi det både er en velsignelse og en forbandelse at kunne tjekke sin arbejdsmail på telefonen på alle tidspunkter af døgnet.

Men der er også en anden side af mønten.

Fleksibilitet er faktisk godt

I en undersøgelse udført af Kantar Gallup for Magisterbladet, kunne vi i april måle, at 37 procent af de adspurgte havde fået en mere positiv indstilling til fleksible arbejdstider under coronaen, mens kun 3 procent havde fået en mere negativ indstilling. De samme tal kan man også se i andre undersøgelser, hvor over 70 procent oplevede, at det var positivt, at de havde fået mere lov til at prioritere deres tid selv.

Dette sammenholdt med KU’s undersøgelse tyder altså på, at det er lidt for let bare at fremhæve, at det gode gammeldags arbejde, hvor man kom kl. 9 og gik igen kl. 16.00, står for en gylden og ukompliceret tid på arbejdsmarkedet, ødelagt af teknologien og urimelige krav om tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ: Forfatter: Coronakrisen har udstillet en del chefers overflødighed

For hvad får vi egentlig ud af at tro på, at arbejdet altid kan udføres i et fast interval hver dag? Meget manuelt arbejde kan kun udføres i arbejdstiden, men det såkaldte vidensarbejde kan sagtens flyde over i fritiden. Og er det kun dårligt?

Problemet med at insistere på, at arbejde er noget man laver i ”kontortiden”, er dels, at alle børnefamilierne sidder og kigger svedende på uret den sidste halve time af arbejdsdagen og tænker på deres børn i institutionen, mens de indser, at de alle sammen – på samme tid – snart sætter os ud i bilen og sidder fast i den samme bilkø. En spildtid som KU’s undersøgelse også har taget højde for, og som er enorm i penge og spildt liv.

Coronaen viste os, hvad der sker, når vi pludselig lader arbejdet bestemme tidsnormen og ikke den anden vej rundt. Når vi arbejder, når der faktisk er brug for, at vi arbejder, men holder fri og stempler ud, når der ikke er noget at lave. Vi prioriterer efter behov, og ikke efter hvad tid vi har tilbage. Vi går, når vi er færdige, vi strækker ikke arbejdsopgaven til at fylde tiden ud.

At tro på, at arbejdet altid kan afgrænses i et tidsligt interval, er et levn fra industrisamfundet, for der er ingen, der kan forbyde en medarbejder at få en god idé kl. 21.00 om aftenen, efter at ungerne er puttet. Til gengæld kan det være, at han er tømt for inspiration kl. 14.00 og hellere burde køre hjem, hente sine børn og så droppe endnu en kalorietom serie fra Netflix om aftenen og så få lavet lidt mere inspireret arbejde foran den bærbare?

Er problemet overhovedet fleksibiliteten men noget andet?

Hvis man ender med at arbejde på skøre tider af døgnet, fordi man er ansat til 37 timer, mens der reelt er arbejde til 50, er problemet ikke det grænseløse arbejde, men underbemanding. Det er ikke fordi, arbejdet dukker op kl. 22, eller om søndagen, men fordi det ikke blev færdigt fredag kl. 16.00. Så er det dét, man skal problematisere overfor chefen.

LÆS OGSÅ: Flere ældre tager piller for at klare arbejdsdagen: 'Vi kan ikke være det bekendt'

Måske lever man i en organisation, der overinformerer om stort og småt hele tiden. Man får mails og sms’er konstant. Men så er det en kultur man enten skal have problematiseret, eller også skal man simpelthen bare slukke for sine apparater, når man synes, at man har fri, og forklare kollegerne, hvordan man prioriterer.

Man kan også være underlagt en leder med en fuldstændig anden arbejdsrytme end én selv, der ikke forstår, at hans medarbejdere ikke kan afspejle dette 1:1. Men så skal man enten problematisere det eller finde en anden leder at arbejde for, inden man brænder ud. Og sidst men ikke mindst skal man overveje, om forventningen til at være på hele tiden i virkeligheden kommer fra chefen, og ikke i stedet fra én selv.

Det kan være disse og en lang række andre problemer, der i virkeligheden er det underliggende problem med det grænseløse arbejde, og det bør ikke i sig selv fratage os muligheden for at disponere mere frit over vores egen tid og eksperimentere med at holde fri nogle dage og arbejde dybt og længere andre dage.

LÆS OGSÅ: Overlægen Lisbeth om nye corona-erfaringer: 'Samarbejdet på tværs har været uhyre ukompliceret'

Så længe vi kan afstemme disse forventninger med vores familie, som i sidste ende er grunden til meget af den skyldfølelse og frustration, der kan følge med et grænseløst arbejde. Hvis ægtefællen, far eller mor aldrig er mentalt til stede derhjemme, men ser hypnotiseret ned i en telefon i familietiden, så skal der laves nogle regler for, hvilken tid familien kan forvente at have andre familiemedlemmers opmærksomhed.

Der er med andre ord andre og bedre måder at løse dysfunktionalitet og stress på end at smide barnet ud med badevandet og erklære det flydende arbejde krig.