Dennis_N__rmark_1650px

Dennis Nørmark: Det er ikke ligegyldigt hvad du kalder jobbet

21. mar 2021, 09:30

FORSVARSMINISTER TRINE BRAMSEN har sat sindene i kog blandt de mænd og kvinder i uniform, hun er øverste chef for. Særligt har én ting været opfattet som intet mindre end en provokation: at forsvarschefen skulle finde sig i, at blive omtalt som styrelseschef ud fra Bramsens nøgterne konstatering af, at det jo var det, han var.

LÆS OGSÅ: Bramsen indkalder til dialog: Soldater og officerers kritik er ny for mig

Formelt har Bramsen ret. Styrelser varetager den daglige drift af forskellige statslige opgaver, og som sådan er den nye forsvarschef, Flemming Lentfer, derfor også på papiret en styrelseschef. Vi har bare ikke for vane at omtale forsvaret som en styrelse, hvilket vi i øvrigt heller ikke gør med politiet, hvor vi også har en rigspolitichef og ikke en styrelseschef for politiet. Det er der historiske grunde til, men også følelsesmæssige.

Soldaterne har brug for et formelt hierarki med nogle ekstremt klare kommandoveje, fordi det arbejde, de udfører, er så alvorligt og farligt, som det er. Det er i hvert fald deres begrundelse: "Jeg ville heller ikke drage i krig for Miljøstyrelsen", som en chefsergent udtalte det til Berlingske under den tilspidsede debat.

Modstand imod "modernisering"

Forsvaret vil gerne have lov til at være noget særligt, og her støder de imod muren i moderne offentlig ledelse, der er præget af styring og ensretning, eller "modernisering" og "professionalisering", som man typisk ynder at kalde det. Som beskrevet i bogen 'Ledelse på afveje' af Jep Loft og Peter Harder, der udkom i sidste måned, har trenden de senere år været, at ledelse ikke skulle være fagledelse, men i stedet en professionel ledelse med styringsredskaber hentet fra den store "management værktøjskasse", der ideelt kan bruges på samme måde overalt. På den måde kan man sikre sig, at det er de samme principper og grundlæggende tanker om alt fra budgetstyring, personaleregler, strategi, kvalitetssikring og performance, der går igen overalt.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt forslag: Ældre skal kunne “rate” deres hjemmehjælpere

Det er således helt utænkeligt for denne filosofi, at der skulle være nogle særlige steder der er "undtaget" fra denne tænkning. Man kan næsten høre cheferne over i moderniseringsstyrelsen ryste så højt på hovedet, at det kan høres helt ned på gadeplan: "Sikke da nogle primadonnaer ovre i forsvaret, tror de virkelig, de er noget særligt?!"

For man må ikke være noget særligt i moderne statsadministration, alle steder er principielt set det samme, og forsvaret var bare den sidste "bastion" imod djøficering og "professionel ledelse", der var tilbage.

Titler devalueres

Men der er noget godt ved det lille oprør imod de nye titler. Som forsvaret selv gør opmærksom på, handler det om, at militæret er et formelt hierarki, hvor stjerner på skuldrene klart og utvetydigt afgør, hvem der bestemmer, og hvis der er noget, der kendetegner mange moderne stillingsbetegnelser, så er det, at de gør det tiltagende vanskeligt at forstå, hvad arbejdsindholdet er og ikke mindst, hvad de formelle krav og rettigheder er. Forsvaret er langt fra ubekendt med "civile" stillinger, men de er netop undtaget det formelle hierarki, fordi det vil skabe "uro i geleddet", hvis der pludselig kommer en "chefkonsulent" ind. For hvordan passer han ind i rækkerne?

LÆS OGSÅ: Soldaternes nye formand: 'Vi har store problemer med fastholdelse'

I det offentlige har vi i de senere år set en sand eksplosion af senior-, chef-, og specialkonsulenter, koordinator, projektledere og rådgivere. Til gengæld har antallet af sekretærer og regnskabsmedarbejdere været nedadgående.

Problemet ved de nye stillingsbetegnelser er, at de er en anelse mere uforpligtende, og det er mere end uklart, hvad man egentlig skal "lede", "koordinere" eller hvad man rent formelt er "chef" for. Selv var jeg en årgang "senior director" i en virksomhed, men uden nogle medarbejdere jeg reelt var direktør for.

At vi er på vej væk fra det konkrete sprog og over i det mere luftige, kan man eksempelvis se i et stillingsopslag fra Københavns Kommune, der søger nye økonomimedarbejdere. "Vi er i gang med en forvandling fra bogholderi til vidensproducent og forretningspartner, med fokus på at skabe gennemsigtighed og styrket ledelsesinformation". Men hvorfor er dette sekretariat i gang med den forvandling?

Jeg forstår faktisk godt, at forsvaret forsvarer sig, og jeg ønsker dem al held og lykke med at holde moderniseringen fra døren
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Bogholderi lyder kedeligt, men det er da i det mindste en konkret faglighed, de fleste af os kan tillade os at stille nogle konkrete forventninger til. Hvordan er man vidensproducent og forretningspartner, hvilket formelt ansvar og hvilke formelle forpligtelser har man som det?

Mere end primadonnanykker

Jeg synes, man bør se forsvarets berettigede modstand som andet og mere end primadonnanykker. Selv om en styrelseschef er en formel og præcis betegnelse, er det nok mere et forsøg på at holde på formerne ved ikke at lade tidevandet af de mere uformelle og upræcise stillinger sive ind i en organisation, som er dybt afhængig af en ekstrem formel, klar og tydelig "hakkeorden", som den slags tit nedladende bliver kaldt.

Man vil faktisk forsøge at holde stand imod normaliseringen, hvilket på forbilledlig vis blev tydeligt, da forsvaret for nogle år siden forsøgte at annoncere efter en ny kompagnichef ved i stillingsopslaget at søge efter en, der "var sig bevidst om, at en af opgaverne er at slå ihjel". Det blev selvfølgelig hurtig trukket tilbage af en eller anden nervøs mellemleder, der godt kunne se at det ikke var "moderne" og "synkroniseret" med hvordan man ellers talte i en offentlig styrelse.

LÆS OGSÅ: Dennis Nørmark: Kunne 2021 være året, hvor vi holder op med at sige, at medarbejderne er bange for forandringer?

Næste gang kan man så formulere det i bullshitsprog, som at: "du kan komme ud i pressede situationer, der også vil være farlige både for dig og forsvarets konkurrenter". På den måde kan man fra højeste sted presse ned over forsvaret, at de skal være ligesom alle andre. Med det samme New Public Management-sprog og de samme intetsigende titler i det samme eroderende hierarki, hvor alle bestiller konceptnoter, PowerPoints og dokumenter af hinanden uden at nogen ved, om de har den formelle magt til at gøre det.

Jeg forstår faktisk godt, at forsvaret forsvarer sig, og jeg ønsker dem al held og lykke med at holde moderniseringen fra døren.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i DR's bestyrelse.