Dennis Nørmark: Modige politikere burde sige dette til deres vælgere

I DISSE DAGE er øjnene rettet imod et plejehjem i Aarhus. Næste gang er det et andet sted.

Svigt opstår uafladeligt, hvor der er mennesker til. Der skal rettes op, ledere skal forstå situationens alvor, irettesætte medarbejderne eller selv tage deres gode tøj og gå, hvis pilen peger på dem. Sådan bør det være, men sådan er det ikke altid, at det ender. Enkeltsager fylder nemlig meget i debatten, og de får også politikernes opmærksomhed, og som med alle andre sager, der ”eskaleres”, som det hedder på moderne managementsprog, ender løsningen med at blive systemisk i stedet for konkret. En minister beder om ”øget tilsyn” eller foreslår nye ”kvalitetsstandarder” eller ”dokumentation og opfølgning med et område”.

Når den slags ord bliver udtalt, trisser nogle embedsmænd ned på kontoret og formulerer et eller andet bureaukrati, som vi to år senere alle er frustrerede over, fordi det tager tid fra kerneydelsen. Dette teaterstykke opfører politikere, presse, embedsmænd og befolkningen med jævne mellemrum uden rigtig selv at forstå tragediens omfang.

NEDENSTÅENDE TEKST ER en tekst, som enhver byråds- regions- og folketingspolitiker kan printe ud og tage med sig til sit næste vælgermøde, øve sig på i sommerferien eller skrive på sin hjemmeside og efterfølgende prøve at efterfølge. Det er min erfaring, at vælgerne i det her land faktisk foretrækker politikere, der taler lige ud af posen fremfor at sløre alting til i politikersnak og floskler. Det viser politikeren som menneske og tager vælgerne med ind i det rum, de desværre har alt for lidt konkret erfaring med.

Kære vælger

Som politiker har man i virkeligheden en begrænset indflydelse på mange ting. Vi ved godt, at vi ofte lader som om, at vi kan bestemme det hele, men i realiteten er der mange ting, vi slet ikke skal og bør blande os i. Årsagen er, at vi har en meget professionel offentlig ledelse i Danmark. De begår fejl, men det gør vi alle, men jeg kan garantere dig for, at de ved mere om driften af plejehjem og vuggestuer, end jeg nogensinde kommer til. Derfor er det vigtigt, når der sker svigt ude i skolerne, hos politiet, på sygehusene og alle de andre steder, hvor vi møder borgerne, at jeg som politiker kun bliver involveret, når det er bydende nødvendigt.

Ofte, når der kommer en møgsag for dagen, så vil politikere stå i kø for at fortælle, at der nu skal være et bedre tilsyn med området, og vi kan endda finde på at stille garantier. Det lyder godt og er designet til, at du som vælger skal føle dig betrygget. Men vi fortæller dig ikke hele sandheden, når vi siger det. For et væld af det bureaukrati, som jeg ved du er træt af, fordi du hellere vil have dine skattepenge går til kerneydelsen, det opstår, fordi jeg har stået og sagt, at nu vil jeg selv gå ind i sagen. Det skyldes, at min værktøjskasse består af regler, systemer og processer, og det er ofte et alt for tungt redskab at tage i anvendelse, hvis det handler om én dårlig leder et sted, en træls kultur på en offentlig arbejdsplads eller én inkompetent medarbejder. Derfor vil jeg være en politiker, der insisterer på at løsningerne først må findes lokalt. Det vil jeg bede dig huske på, hvis jeg er tavs i en sag. Det er fordi jeg faktisk hjælper den bedst ved ikke at gøre noget.

Vi politikere kan godt lide at høre os selv. Du skulle opleve møderne i Folketinget/Byrådet/Regionen! Alle vil gerne bore sig ned i sagerne og bede om redegørelser for dit og dat. Ofte har vi selv glemt, at vi har bedt om det, når det så kommer et halvt år senere, men det er jo fordi, vi gerne vil vise handlekraft. Reelt har vi et embedsmandsstyre i Danmark på langt de fleste områder, og det skal vi være glade for. Vi politikere skal tage nogle overordnede strategiske beslutninger, men vi skal sådan set holde os ude af driften, og det betyder også, at jeg lover dig, at jeg ikke vil bede om dokumentation for stort og småt ude på skolerne, jobcentrene og alt det andet med mindre jeg vurderer, at det er et gentagende problem. Det betyder, at mit navn måske ikke står så mange gange i vores mødereferater, hvis du nogensinde skulle finde på at læse dem, men det betyder ikke, at jeg ikke laver noget, det betyder at jeg ikke har behov for at gøre mig selv interessant. Det er nemlig ofte til stor gene for de praktikere, der skal komme med præsentationer, konceptnoter, beregninger og redegørelser i stedet for at passe kernen i den bureaukratiske mølle, der skal sikre borgernes retssikkerhed og transparens i, hvad der foregår. Vi får typisk virkelig fine redegørelser i vores udvalg, og hvis alt ser fint ud, så er der ingen grund til, at jeg skal gøre mig selv interessant ved at bede om alt muligt udover det. Jeg er ikke eksperten her, og det bliver jeg aldrig.

Du må skrive til mig om alt det, du vil. Du må klage over maden i vuggestuen, møblerne i borgerservice og hullerne i vejen, men jeg vil nok bare svare tilbage, at du får mest ud af at kontakte de ansvarlige for området. Ellers må du som borger selv forsøge at samle flere, der tænker som dig, så kan det jo være det begynder at ligne et problem i systemet, og så er det noget, jeg vil interessere mig for.

Hvis ikke vi gør det sådan ender alle de chefer, der skal lede driften med at holde møder med mig og det øverste embedsværk hele tiden, og det får ingen noget ud af. Vi skal have driftscheferne tilbage til at lede driften, ikke til at overvåge den og ”styre” den ud fra detaljerede retningslinjer aftalt med os.

Jeg håber, du vil sætte pris på den her ærlighed fra min side. Der er ikke mange politikere, der udviser den, fordi de hellere vil fortælle jer et glansbillede af virkeligheden end virkeligheden som den er. Hvis vi kan blive enige om, at det er min tilgang til det, så håber jeg at få din stemme ved næste valg, hvor jeg gerne vil tale om de store og overordnede planer, jeg har for landet/kommunen/regionen.

Mange hilsner din politiker