Dennis_Christiansen
I dag arbejder Dennis Christiansen i fleksjob 10 timer om ugen. Foto: Privat

Dennis har været tilknyttet jobcenter i 16 år: ’Det har ødelagt mig’

31. mar 2021, 05:00
Findes der nogen, der ikke er plads til i jobcentrenes beskæftigelsesindsatser? Det har 36-årige Dennis Christiansen ofte følt. I 16 år har han været i praktikker og løntilskud. Først da han sidste år fik bevilget fleksjob, følte han, at han landede et godt sted.

I 16 år har Dennis Christiansen været i det ene forløb efter det andet gennem sit jobcenter. Mange gange har han haft et brændende ønske om at blive ansat det sted, hvor han var i praktik eller i løntilskud.

LÆS OGSÅ: Socialrådgiveren Lone: Bevar coronakrisens færre krav til ledige

Han har flere gange følt, at han har været kastebold i et system, der ikke har vidst, hvad det skulle stille op med ham.

- Mit ønske har hele tiden været, at forløbene førte til et job, men det er aldrig sket, fortæller han.

Ifølge Dennis Christiansens journaler, som A4 Arbejdsliv har fået aktindsigt i, og flere samtaler med ham, tegner der sig et billede af en mand, som på nogle punkter er meget velfungerende, og som på andre punkter er en sårbar type. Måske er det derfor, jobcentret har haft svært ved at hjælpe ham. Måske findes den indsats, der kunne have hjulpet Dennis Christiansen, slet ikke.

For at forstå den i dag 36-årige Dennis Christiansens frustrationer, skal du kende hans historie.

Dennis Christiansen er opvokset i Frederikshavn i Nordjylland. Han har haft en barndom, der har været præget af vold. I hans journaler fra Jobcenter Frederikshavn står der blandt andet følgende:

Jeg var glad for at være der, tog fat, havde en del overarbejde og havde ikke mange sygedage. Men jeg blev ikke ansat alligevel
Dennis Christiansen, ansat i fleksjob

’Volden har været af så voldsom karakter, at Dennis pga. angst, blev betragtet som retarderet, da han var barn. Han har prøvet at blive slået bevidstløs og have fået slået tænder løse, ligesom han var indlagt til observation på børnepsykiatrisk afdeling, hvor man ville have ham på specialskole.’

Specialskolerne blev der dog aldrig noget af for Dennis Christiansen, fremgår det af journalerne: 

’Dennis nægtede dog i en alder af 10-12 år at komme på specialskole for dårligt begavede. Han gik således fra 5.kl. til 7.kl. uden undervisning i skolen.’

Derudover beskriver han ifølge journalerne sig selv som ensom flere gange. Ud over et parforhold, der varede i en årrække, da han var i 20’erne, har Dennis Christiansen været alene. Trods den barske opvækst og ledigheden har han aldrig været misbruger af hverken stoffer eller alkohol.

Fandt sin hylde

Da Dennis Christiansen afsluttede folkeskolen, havde han et par korte ansættelser på fabrikker og senere hos en mekaniker, indtil han som 20-årig blev kontanthjælpsmodtager og tilknyttet Frederikshavns Jobcenter. 

Psykologer har i journalerne beskrevet, at Dennis Christiansen har social angst og har haft svære depressioner, som han i perioder har været medicineret for, ligesom flere jobkonsulenter har vurderet, at han har ’andre problemer ud over ledighed’, som de kalder det.

Alligevel har Dennis Christiansen været i adskillige ordinære forløb som virksomhedspraktik, job med tilskud og mentor-ordninger, og altså ikke ressourceforløb, der er tilbud for borgere med komplekse problemer, eller fleksjob, der er tilbud til borgere med nedsat arbejdsevne. 

Nogle gange har Dennis Christiansen været glad for forløbene, andre gange har der været for mange udfordringer blandt på grund af hans angst.

I 2012 følte Dennis Christiansen endelig, at han fandt sin hylde, da han kom i løntilskud som pedel på en skole. I journalerne kan man læse, at hans nærmeste leder var meget tilfreds med hans arbejdsindsats. Han bliver beskrevet med ord som: mødestabil, dygtigt, effektiv, ihærdig.

’Dennis er meget ihærdig i udførelsen af opgaver. Dennis arbejder selvstændigt og kan tage opgaver af sig selv. Han er meget interesseret i opgaverne og arbejder i højt tempo. Han er 100 procent effektiv’, står der. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Dennis Christiansen er i dag 36 år. Foto: Privat

Men efter knap to år, som er det en ansættelse på løntilskud på daværende tidspunkt højst måtte vare, stoppede han modvilligt. Skolen havde ikke et ordinært job til ham.

- Jeg var glad for at være der, tog fat, havde en del overarbejde og havde ikke mange sygedage. Men jeg blev ikke ansat alligevel. Jeg fandt ud af, at jeg var nummer 17 i rækken af personer, der havde været i løntilskud på skolen uden at få et job efterfølgende. Så synes jeg, det lugter af udnyttelse af gratis arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter boksen

Kommunen: Der er tilstrækkelige tilbud

A4 Arbejdsliv har stillet Frederikshavn Kommune en række spørgsmål omkring Dennis Christiansens sagsforløb i jobcentret. Kommunen kan ikke udtale sig om Dennis Christiansens forløb, men Mette Krog Dalsgaard, der er Jobcenterchef i Frederikshavn Kommune, har svaret på, hvordan jobcentrets generelle indsats er. Svarerne er sendt skriftligt, og A4 Arbejdsliv har valgt at forkorte dem.

Hvorfor var fleksjob ikke et alternativ tidligere end 2020 for Dennis Christiansen?

- Der er et generelt lovgivningsmæssigt krav om, at borgeren skal have en dokumenteret varigt, og væsentligt nedsat arbejdsevne før der visiteres til fleksjob. Dette betyder, at der skal være en samlet helbredsmæssig (og evt. social) tilstand, der medfører dette, og at alle relevante behandlingsmuligheder er afprøvede og udtømte – først herefter er varighedskriteriet opfyldt (…) hvis en borger i en eller flere praktikforløb viser en arbejdsevne, der næsten kan omsættes til ordinært arbejde, vil man arbejde videre med henblik på ordinær ansættelse, og ikke mod fleksjob.

Er det normalt, at det er borgeren, der tager muligheden for fleksjob op og ikke en jobkonsulent?

- Der er mange borgere, der ser sig selv i fleksjob, og efterspørger dette uden, at de ovenfor beskrevne kriterier er opfyldt. En borger kan ikke ”søge om fleksjob” da jobcentret har pligt til at afsøge alle de muligheder for opnåelse af ordinær beskæftigelse, der er i den arbejdsmarkedsrettede værktøjskasse. Det vil typisk være en proces mundende ud i en helhedsvurdering, hvor borgeren selvfølgelig deltager, men hvor det i sidste ende er jobcentrets faglige vurdering, der er udslagsgivende i forhold til at vurdere, om en borgers sag er klar til forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Hvorfor skulle Dennis Christiansen i endnu en praktik, inden han kunne få bevilget fleksjob i 2020, selvom han har været i adskillige forløb?

- En praktik, der har det specifikke formål at afklare arbejdsevnen, kan først bringes i spil, og anvendes til det formål, når de helbredsmæssige forhold, der betinger en nedsat arbejdsevne er stationære – dvs. alle behandlingsmuligheder afprøvet og udtømte, således borgeren må anses som værende i den optimale behandling, og eventuelle sociale barrierer er løst eller taget så optimal hånd om, som det er muligt. 

Hvilke tiltag/muligheder/tilbud er der for en type borger som Dennis Christiansen? Vurderer I, at der mangler muligheder?

- Jobcentret mener aktuelt, der er de tilstrækkelige tilbud/indsatsmuligheder til rådighed indenfor beskæftigelseslovgivningen – herunder mulighederne for virksomhedsvendte indsatser der som ofte er et afgørende parameter ift. borgernes mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvordan er praksis normalt, når jobkonsulenterne vurderer, at der er ’andre problemer ud over ledighed’? 

- Begrebet ”andre problemer end ledighed” følger af lovgivningens sondring mellem jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har typisk en række personlige, sociale og helbredsmæssige problemstillinger, som betyder, at de har behov for en helhedsorienteret og individuelt tilpasset indsats.

Hvor meget skal der til, før man stopper de traditionelle indsatser og begynder ressourceforløb?

- Målgruppen for ressourceforløb er personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det er især personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de vil være i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse.

- Sagsbehandlingen – herunder især dialogen med borgeren, dennes deltagelse i forløb – herunder praktik, og indhentning af helbredsmæssige – og andre oplysninger vil typisk være elementer, der indgår i vurderingen.

Forløbet som pedel har været det længste, som Dennis Christiansen har været i.

Siden har han haft praktikperioder på andre skoler og på genbrugspladser, ligesom han har været i forskellige uddannelsestilbud.

Han har også deltaget i et grundforløb på en teknisk skole.

- Jeg var god til håndværksfagene, men det boglige fungerer ikke. Jeg har også gået på aftensskole og har været i et afklaringsforløb gennem kommunen, hvor vurderingen var, at jeg har indlæringsvanskeligheder.

Dennis Christiansen fortæller, at han også selv har gjort meget for at få sig et arbejde.

- Jeg har søgt masser af job, og jeg fungerer fint socialt, og jeg vil også sige, at jeg er pligtopfyldende. Derfor kan jeg ikke svare på, hvorfor jeg aldrig har fået et job. 

Lægerne troede, det var en blodprop

I 2016 fik Dennis Christiansen det dårligt i forbindelse med et praktikforløb hos en rengøringsvirksomhed, hvor han sørgede for rengøring og vedligeholdelse af udearealerne på en kaserne.

- Efter tre måneder begyndte jeg at sove dårligt og ryste. Jeg overbelastede også den ene arm og fik betændelse i den, så jeg måtte til sidst sygemelde mig.

Dennis Christiansen endte med at stoppe sit forløb. Da han efterfølgende skulle til et møde i Frederikhavns Jobcenter, faldt han om. Lægen mistænkte i første omgang en blodprop, men det viste sig at være et slemt angstanfald. Selv mener han, at det var kulminationen på mange års stress over at være i forløb, der aldrig endte med en ordinær ansættelse.

Man har hele tiden den trussel hængende over sig, at hvis man ikke gør, som de siger, så kan de stoppe ens ydelse
Dennis Christiansen, ansat i fleksjob

- Jeg fik det tit dårligt, når jeg var til møde i jobcentret. Jeg synes ikke altid, at stemningen var god. Man har hele tiden den trussel hængende over sig, at hvis man ikke gør, som de siger, så kan de stoppe ens ydelse. Samtidig er det meget hårdt at skulle starte i de her forløb, hvor man konstant skal vise sit værd uden nogensinde at få en ansættelse.

- Det har ødelagt mig. Efter angstanfaldet havde jeg svært ved at huske. Jeg blev også totalt handlingslammet og kom ikke uden for en dør i en lang periode. En psykiater vurderede, at jeg har fået en form for PTSD. 

Da Dennis Christiansen begyndte at få det lidt bedre, begyndte han at spørge ind til muligheden for at få at få et fleksjob. Hans sagsbehandler ønskede, at Dennis Christiansen skulle i 13-ugers praktik for at få dokumenteret, om der var behov for fleksjob.

Han kom derefter i et praktikforløb på en genbrugsplads.

- Det var jeg utilfreds med. Jeg mente, at de efter så mange år havde materiale nok på mig.  

I december sluttede 16 års tilknytning til jobcentret i Frederikshavn. Dennis Christiansen fik bevilget fleksjob og har i tre måneder været ansat i ti timer om ugen som rengøringsassistent på en skole i Aalborg.

-  Det er jeg rigtig glad for. Der er et godt samarbejde, og virksomheden har forståelse for, at jeg er syg. Det er guld værd.

LÆS OGSÅ: Helle arbejdede gratis i et år: 'Han udnyttede mig'

A4 Arbejdsliv har stillet Frederikshavn kommunen en række spørgsmål vedrørende Dennis Christiansens forløb, se svarene i faktaboksen længere oppe i artiklen.