Den går ikke igen! Flere nægter lønsmæk

7. jul 2013
Selvom vi bliver truet med fyring, siger vi i dag nej til at ofre lønnen. Dermed er vi mindre ængstelige, end da krisen var på sit højeste.

Selv om der hænger en fyreseddel truende over hovedet, så siger flere end to ud af tre danskere nej til at gå ned i løn.

Det viser en stor international undersøgelse foretaget af vikarbureauet Randstad i 32 lande - primært europæiske lande, men også USA, Indien og Kina.

Undersøgelsen afslører desuden, at også sammenlignet med lønmodtagere i andre lande sidder danskerne hårdt på lønnen. På listen over de 32 lande ligger Danmark nummer 28. Kun undergået af bl.a. svenskerne.

Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, vurderer, at krisen har sluppet sit tag i lønmodtagerne herhjemme.

"Vi så med SAS, at medarbejderne gentagne gange er gået ned i løn. Alligevel er fyringerne fortsat. Det er ligesom at tisse i bukserne," siger han.

Krisen har sluppet sit tag

Når 29 procent af lønmodtagerne i dag er klar til lønsmæk for at bevare jobbet, så er det udtryk for et betragteligt fald i forhold til, da krisen var på sit højeste.

I foråret 2009 - umiddelbart efter krisens start - svarede 43 procent i en rundspørge foretaget af Gallup for Berlingske, at de ville ofre en del af deres løn for at bevare jobbet.

"I Danmark vurderer folk nu, at i det lange løb hjælper det ikke at gå ned i løn. Derfor får du ikke de høje tal som i starten af krisen, hvor chokket stadig sad i mange," påpeger Henning Jørgensen.

Bliver aldrig så slemt i Danmark

Internationalt er spaniere og indere de mest villige til at gå ned i løn, hvis det kan redde jobbet.

På spørgsmålet 'Jeg er parat til at afgive noget af min løn mod at beholde mit arbejde' erklærer 63 procent af spanierne sig enige eller meget enige.

"Tallene for Spanien vidner om, hvilken krise de lige nu befinder sig i. Folk er klar over, at alternativet i mange tilfælde vil være ledighed på ubestemt tid," siger direktør i Randstad Nima Astanehdost, der ikke tror, at vi vil opleve samme niveau i Danmark.

Henning Jørgensen roser danskerne for at sige nej til lønnedgang. Det er nemlig ikke en holdbar måde at fastholde arbejdspladser på, siger han og påpeger, at der ligger 165 milliarder kroner i virksomhederne herhjemme, der ikke bliver investeret.

LO: Midlertidig tilbagegang kan til nød accepteres

Hovedforbundet LO, der repræsenterer over en million danske lønmodtagere, glæder sig over, at accepten af lønnedgang er dalende.

"Det er en kortsigtet løsning og én, som vi bestemt ikke kan anbefale," siger næstformand Lizette Risgaard.

Hun finder det dog fuldt forståeligt, at knap hver tredje dansker fortsat erklærer sig villig til at ofre løn for jobsikkerhed.

"Det er meget menneskeligt, for vi er stadig i en situation, hvor jobbene ikke hænger på træerne," siger Lizette Risgaard.

Midlertidige aftaler om lønnedgang eller løntilbageholdenhed kan til nød accepteres, hvis der ligger garantier for, at lønnen efter en periode skrues op igen, påpeger Lizette Risgaard.

Undersøgelsen

Det internationale vikarbureau Randstad har bedt personer i 32 lande forholde sig til følgende udsagn:

 

"Jeg er parat til at afgive noget af min løn mod at beholde mit arbejde"

 

Udvalgte besvarelser:

 

1) Indien: 68 procent enig eller meget enig

2) Spanien: 63 procent enig eller meget enig

9) Norge: 40 procent enig eller meget enig

28) Danmark: 29 procent enig eller meget enig

30) Sverige: 25 procent enig eller meget enig

32) Ungarn: 15 procent enig eller meget enig

 

Kilde: Randstad. Mindst 400 respondenter i hver af 32 lande.